Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Petersbergopgaverne

Opgaverne blev fastlagt ved Petersbergerklæringen, der blev vedtaget på et møde i Ministerrådet for Den Vesteuropæiske Union i juni 1992. Medlemmerne af Den Vesteuropæiske Union skal i henhold til erklæringen stille militærenheder fra deres forskellige konventionelle styrker til rådighed for både Den Vesteuropæiske Union og for NATO og EU.

Missionerne har siden da dækket:

  • humanitære opgaver og redningsopgaver
  • konfliktforebyggende og fredsbevarende missioner
  • kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse
  • fælles aktioner vedrørende nedrustning
  • rådgivnings- og bistandsmissioner på det militære område
  • stabiliserende handlinger efter konflikter.