Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Ikkediskriminering (princip om)

Formålet med lovgivningen om ikkediskriminering er, at alle personer har samme og rimelige muligheder for at få adgang til de muligheder, der findes i et samfund. Princippet går grundlæggende ud på, at personer, der befinder sig i lignende situationer, skal have samme behandling, og at de ikke bliver behandlet dårligere, blot fordi de har et bestemt »beskyttet« kendetegn.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forbyder diskrimination på grund af nationalitet. Den giver også Rådet mulighed for at træffe passende foranstaltninger for at bekæmpe diskrimination baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Diskrimination på grund af nationalitet har altid været forbudt i henhold til EU-traktaterne (samt diskrimination på grund af køn i ansættelsesforhold). De andre årsager til diskrimination blev nævnt første gang i Amsterdamtraktaten.

I 2000 blev der vedtaget to direktiver: direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, der forbyder diskrimination på grund af seksuel orientering, religiøs overbevisning, alder og handicap, og direktivet om racelighed, der forbyder diskrimination på grund af race eller etnisk tilhørsforhold, også her inden for ansættelsesforhold, men også hvad angår adgang til velfærdssystemet og social sikring samt varer og tjenesteydelser.

Lissabontraktaten indførte i 2009 en horisontal bestemmelse med henblik på at integrere bekæmpelsen af diskrimination i alle EU's politikker og handlinger (artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). På området om bekæmpelse af diskrimination, skal der anvendes en særlig lovgivningsprocedure: Rådet skal handle enstemmigt, og efter at Europa-Parlamentet har givet sit samtykke.

EU-borgere kan udøve deres ret til at lægge sag an, hvis de udsættes for direkte eller indirekte diskrimination, særligt i tilfælde hvor de behandles forskelligt i sammenlignelige situationer, eller hvor en ulempe ikke kan retfærdiggøres af et legalt og proportionalt formål.