Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Bestemmelse om gensidigt forsvar

Lissabontraktaten styrker solidariteten mellem EU-landene over for udefra kommende trusler ved at indføre en bestemmelse om gensidigt forsvar (artikel 42, § 7 i traktaten om Den Europæiske Union). Bestemmelsen fastslår, at hvis et EU-land udsættes for et væbnet angreb på sit område, har de øvrige EU-lande i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt forpligtelse til at yde det pågældende EU-land al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.

Bestemmelsen om gensidigt forsvar forpligter alle EU-lande. Den påvirker imidlertid ikke visse EU-landes neutralitet og er i overensstemmelse med forpligtelserne for de EU-lande, der er medlem af NATO.

Denne bestemmelse suppleres af solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)), der giver EU-landene mulighed for at handle i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis et EU-land udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.