Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Balancen mellem institutionerne

Princippet om institutionel balance i EU betyder, at hver enkelt institution handler inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver den, i overensstemmelse med kompetencefordelingen.

Princippet udspringer fra en dom fra 1958 afsagt af Domstolen (Meronidommen) og indebærer, at institutionerne ikke må krænke de beføjelser, der er tillagt en anden institution. Den Europæiske Unions Domstol har ansvaret for at sikre, at dette princip overholdes.

Det vil kort sagt sige, at det refererer til forholdet mellem EU's tre primære institutioner: Europa-Parlamentet, EU-Rådet og Europa-Kommissionen. Dynamikken mellem disse organer har udviklet sig betydeligt i løbet af årene med vedtagelsen af nye traktater. Navnligt Europa-Parlamentets kompetencer er blevet udvidet, således at det nu har ret til at deltage i den fælles beslutningsprocedure sammen med Rådet (under den almindelige lovgivningsprocedure) på de fleste af EU's politikområder, og at det har bredere budgetmæssige beføjelser.