EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Globalisering af økonomien

Globalisering henviser til fænomenet med åbne økonomier og grænser. Det er en følge af den tiltagende handel og kapitalbevægelser, bevægeligheden for mennesker og idéer og udbredelsen af oplysninger, viden og teknologi. Denne udvikling, såvel geografisk som sektormæssigt, er ikke ny, men er accelereret i løbet af seneste tre årtier.

Globaliseringen har skabt mange muligheder for Den Europæiske Union (EU), såsom lavere priser og større udvalg for forbrugerne. Imidlertid kan globaliseringen også være forbundet med visse ulemper som følge af konkurrence fra lavtlønslande, f.eks. i form af tab af arbejdspladser og et nedadgående pres på lønninger og arbejdsforhold samt relokering af arbejdspladser uden for EU (off-shoring).

For at tackle de udfordringer, som globaliseringen skaber inden for Unionens grænser:

  • træffer EU foranstaltninger med henblik på at sikre velfungerende EU-markeder og styrke innovationsindsatsen
  • bidrager EU til at forkorte tilpasningsprocessen og
  • hjælper EU arbejdstagere, der mister deres job som følge af relokering af produktion uden for EU, ved at støtte aspekter som uddannelse, karriererådgivning og hjælp til at finde et nyt job via målrettede politiske tiltag, såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF).

Gennem sin handelspolitik administrerer EU de muligheder, som globaliseringen skaber, med henblik på at

  • åbne eksterne markeder for at øge EU’s handelsmuligheder via handelsaftaler og
  • beskytte EU-producenter mod illoyal konkurrence via antidumping- og antisubsidieregler.

Både EU og de enkelte EU-lande er medlem af Verdenshandelsorganisationen. Eftersom handel falder ind under EU’s enekompetence, forhandler Europa-Kommissionen på vegne af EU-landene. Det giver EU mere tyngde i forhandlingerne om fastsættelse af de globale handelsregler, der har til formål at sikre et retfærdigt og forudsigeligt verdenshandelssystem.

SE OGSÅ

Top