Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi (EBS)

Det Europæiske Råd lancerede EBS i 1997, som er Den Europæiske Unions primære instrument til samordning af EU-landenes indsatser, hvad angår beskæftigelses- og socialpolitik. Ordningen er baseret på sammenligning, overvågning og læring snarere end lovgivning.

Siden 1997 har EBS gennemgået forskellige ændringer i både forvaltningspraksis og politiske retningslinjer. I 2005 blev den genlanceret som en del af Lissabontraktaten. Dette førte til en fusion af de europæiske retningslinjer for beskæftigelse og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG) til et fælles sæt integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Lissabonstrategien blev gennemgået i 2010 i forbindelse med lanceringen af Europa 2020-strategien. EU-landene blev enige om de nye prioriteter, som blev udtrykt i nye mål og integrerede retningslinjer. Siden 2011 er EBS fuldt integreret i det europæiske semester, som er den årlige cyklus for samordningen af de økonomiske politikker.

EBS bygger på:

den fælles beskæftigelsesrapport, der analyserer de største beskæftigelsesudfordringer, som EU-landene står overfor og deres politiske reaktioner på retningslinjerne for beskæftigelse i det seneste år
den årlige vækstundersøgelse, som fastlægger EU's makroøkonomiske prioriteringer til at øge den økonomiske vækst og jobskabelse, og som indleder det europæiske semester
de integrerede retningslinjer, som fastlægger EU's prioriteringer, hvad angår beskæftigelse og sociale anliggender
de landespecifikke henstillinger, som tilbyder skræddersyet vejledning til EU-landene om, hvordan de skal håndtere de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer, som de står overfor.

SE DESUDEN

Top