EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev Det Europæiske Råd en af EU’s institutioner. Formanden for Det Europæiske Råd vælges, ved kvalificeret flertal, for en periode på to et halvt år. Charles Michel blev i 2019 valgt som formand for Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råd består af EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer, og sammen med formanden og formanden for Europa-Kommissionen træder de sammen mindst fire gange om året. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde.
Formålet med Det Europæiske Råd er at tilføre den fremdrift, der er nødvendig for EU’s udvikling, og fastlægge EU’s overordnede politiske retningslinjer og prioriteter (artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union, TEU), herunder:
Det Europæiske Råd har ikke nogen lovgivende funktion. Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 68, TEUF). Det Europæiske Råd kan også intervenere i forbindelse med foranstaltninger vedrørende social tryghed (artikel 48, TEUF) eller strafferetlige spørgsmål (artikel 82 og 83, TEUF), hvor et medlem af Rådet, i henhold til de betingelser der er fastsat i traktaten, anmoder om, at et udkast til en retsakt forelægges Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råd kan også med enstemmighed vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage en forordning med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (artikel 312, stk. 2, TEUF). Det Europæiske Råd vedtager også afgørelser vedrørende Rådets funktion (artikel 236, TEUF) og Europa-Parlamentets sammensætning (artikel 14, TEU).
Det træffer afgørelse ved konsensus eller, hvor fastsat i traktaterne, ved enstemmighed, kvalificeret flertal eller simpelt flertal. Det Europæiske Råd fastsætter EU’s politiske dagsorden, traditionelt ved vedtagelse af »konklusioner« på møderne, hvor der identificeres spørgsmål, der vækker bekymring, og handlinger, der skal foretages.
SE OGSÅ