Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Økonomisk politik

Økonomisk politik dækker en række handlinger, som regeringer iværksætter for at styre økonomien. De omfatter pengepolitik (udbud og efterspørgsel af penge), beskatning, budget, jobskabelse osv.

Den Økonomiske Monetære Union (ØMU'en) skaber gensidig afhængighed og medfører tæt samordning af EU-landenes nationale økonomiske politikker. For så vidt angår landene i euroområdet, hører pengepolitikken til Den Europæiske Centralbanks opgaver. Landene uden for euroområdet fastlægger fortsat deres egen pengepolitik.

Selvom EU-landenes regeringer fortsat har ansvaret for andre økonomiske politikker, skal disse samordnes, for at ØMU'en fungerer optimalt.

Siden 2008, set i lyset af de vanskeligheder EU (navnlig i euroområdet) havde med at håndtere den økonomiske og finansielle krise samt statsgældskrisen, blev der foretaget flere reformer:

  1. Stabilitets- og vækstpagten blev styrket af traktaten om stabilitet, samordning og styring, der trådte i kraft i 2013. »6-pakken« (seks retsakter), der styrker stabilitets- og vækstpagten samt makroøkonomisk oversigt over EU-landene, blev vedtaget sammen med yderligere to retsakter (»2-pakken«), der medfører yderligere samordning og overvågning i euroområdet.
  2. En årlig politisk samordningsramme, det europæiske semester, blev oprettet. Den søger at identificere og tage hånd om de makroøkonomiske ubalancer mellem EU-landene samt overvåge budgetpolitikken. Kommissionen analyserer desuden hvert EU-lands politikker om strukturreformer og udsteder efterfølgende landespecifikke henstillinger om handlinger.
  3. Oprettelsen af en integreret bankunion. Den sigter på at tilpasse ansvaret for overvågning, afvikling og finansiering på EU-plan og for at sørge for, at bankerne i euroområdet overholder ensrettede regler. Bankerne og deres aktionærer skal holdes ansvarlige for tab frem for skatteyderne.