Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Demokratisk underskud

»Demokratisk underskud« er en term, der bruges af personer, som mener, at der mangler demokrati i EU-institutionerne og deres beslutningsprocedurer, og at institutionerne virker utilgængelige for almindelige borgere på grund af deres kompleksitet. Det faktiske demokratiske underskud i EU ser ud til at være manglen på en europæisk politik. EU-vægerne føler ikke, de har nogen effektiv metode til at afvise en »regering«, som de er utilfredse med, og til på nogle områder at ændre den politiske retning og den førte politik.

I den aktuelle europæiske regeringsførelse er der ikke nogen »regering«.

Offentligheden er stadig generelt for EU, men den forstår ikke det politiske system, der nogle gange ser ud til at være en trussel mod deres livsførelse.

Den lave vælgerdeltagelse ved valgene til Parlamentet har været udtryk for utilfredsheden. I 2009 nåede den det laveste niveau med et EU-gennemsnit på bare 43 %.

Problemet med det demokratiske underskud har været et følsomt emne i hver fase af den europæiske integrationsproces. Problemet blev drøftet på regeringskonferencerne, der ledte op til underskrivelsen af Maastricht-, Amsterdam- og Nicetraktaterne ved at give flere beføjelser til Europa-Parlamentet (EP) og ved at udvide de områder, hvor det havde medbestemmelsesret med Rådet. Resultatet er, at EP har udviklet sig fra at være en rådgivende forsamling til at være medlovgiver.

Lissabontraktaten har styrket Europa-Parlamentets finansielle og lovgivningsmæssige beføjelser samt dets tilsynsbeføjelser. EP har opnået betydelig indflydelse på udpegelsen af Kommissionen og Kommissionsformanden.

Derudover blev det europæiske borgerinitiativ oprettet, og vigtigheden af en dialog mellem det civile samfund og de europæiske institutioner blev anerkendt. Endelig er visse rådssamlinger blevet offentlige for at forbedre informationen til borgerne.