Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Kompetencefordeling

Lissabontraktaten fastlægger kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemslandene. Sammen med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet fastlægger den princippet om kompetencetildeling (artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, TEU).

Dette princip betyder, at EU kun kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er blevet tildelt i EU-traktaterne. Kompetencerne er defineret i artikel 2-6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Der findes fire typer kompetencer:

  • Enekompetence (artikel 3 i TEUF), som betyder, at det kun er EU, der kan handle på disse områder, f.eks. toldunion og handelspolitik.
  • Delt kompetence mellem EU og EU-landene (artikel 4 i TEUF). EU-landene kan kun handle, hvis EU har valgt ikke at gøre det, f.eks. på områderne samhørighedspolitik, energi og miljø. EU-landene kan anmode Kommissionen om at ophæve en vedtagen retsakt på et af de delte områder for bedre at kunne sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (erklæring nr. 18, der er vedlagt Lissabontraktaten).
  • EU opretter ordninger, inden for hvilke EU-landene skal koordinere deres politikker (artikel 5 i TEUF), f.eks. vedrørende økonomisk politik.
  • EU kan støtte, koordinere eller supplere EU-landenes handlinger (artikel 6 i TEUF), f.eks. vedrørende kultur og turisme.