Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik er et område, hvor kompetencen er delt mellem Den Europæiske Union (EU) og EU-landene.

I henhold til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er formålet med den fælles landbrugspolitik at:

  • øge produktiviteten i landbruget ved at fremme de teknologiske fremskridt og sikre optimal brug af produktionsmidlerne, navnlig arbejdskraften
  • sikre landmændene en rimelig levestandard
  • stabilisere markederne
  • sørge for forsyningssikkerhed
  • sikre rimelige priser for forbrugerne.

Med Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) finansierer den fælles landbrugspolitik direkte udbetalinger til landmændene og foranstaltninger, der skal regulere landbrugsmarkederne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) finansierer EU-landenes planer for udvikling af landdistrikter.

De fleste beslutninger om landbruget træffes efter den ordinære lovgivningsmæssige procedure, efter at Lissabontraktaten trådte i kraft (artikel 42, stk. 1 og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Den fælles landbrugspolitik er nu mere end 50 år gammel. Den undergik den femte større reform i 2013. Politikkens andel af EU’s budget er faldet støt over de sidste 30 år, fra 73 % i 1985 til 37,8 % for perioden 2014-2020.