EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Landbrug

agriculture

I de tidlige år med europæisk integration førte et fælles ønske om at øge fødevareproduktionen og omstrukturere landbruget til udviklingen af den fælles landbrugspolitik. 60 år senere er den fælles landbrugspolitik den længstvarende politik i Den Europæiske Union (EU). Den yder afgørende støtte til landbrugere, landdistrikter og hele landbrugsfødevaresystemet i hele EU. Den tegner sig for 31 % af det samlede EU-budget for perioden 2021-2027.

En aftale om den sjette større reform af den fælles landbrugspolitik blev formelt vedtaget i december 2021, og efter planen træder den nye fælles landbrugspolitik i kraft fra 2023. Den vil forsøge at sikre en bæredygtig fremtid for europæiske landbrugere, yde mere målrettet støtte til mindre bedrifter og give EU’s medlemsstater mere fleksibilitet med hensyn til at tilpasse foranstaltningerne til lokale forhold.

Dette vil bane vej for en mere retfærdig, mere grøn og mere resultatbaseret fælles landbrugspolitik, som giver EU-borgerne en stabil, sikker og sund fødevareforsyning. Landbrug og landdistrikter er centrale elementer i den europæiske grønne pagt, og den nye fælles landbrugspolitik bliver et meget vigtigt værktøj til at opfylde ambitionerne for strategierne jord-til-bord og biodiversitet.