Ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ved europæiske arrestordrer

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2013/48/EU — om ret til adgang til advokatbistand og til at kontakte tredjemand og konsulære myndigheder ved frihedsberøvelse

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet har som formål at sikre, at mistænkte og tiltalte i straffesager og eftersøgte personer i sager angående europæiske arrestordrer (i det følgende benævnt »borgere«) har adgang til en advokat og ret til at kommunikere under frihedsberøvelsen.

HOVEDPUNKTER

Ret til adgang til advokatbistand

Borgere skal uden unødig forsinkelse have adgang til en advokat:

• inden de afhøres af en retshåndhævende myndighed (f.eks. Politiet) eller en retslig myndighed
• i forbindelse med efterforskning eller anden indhentning af beviser (f.eks. konfrontation)
• fra det øjeblik, hvor frihedsberøvelsen finder sted
• i tilstrækkelig god tid før de giver møde for en domstol.

Mere specifikt dækker loven:

• retten til at mødes uden overvågning og kommunikere med en advokat
• retten til deres advokats effektive deltagelse under afhøringen og i efterforskningen eller ved bevisoptagelse
• fortrolighed, for så vidt angår alle former for kommunikation (møder, korrespondance, telefonsamtaler osv.).

Hvad angår personer, der er genstand for en europæisk arrestordre, giver direktivet ret til adgang til advokatbistand i den fuldbyrdende medlemsstat og til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat.

Rettigheder ved frihedsberøvelse

Borgere, der frihedsberøves, har uden unødig forsinkelse ret til:

• at få mindst én person efter eget valg underrettet om frihedsberøvelse. Hvis den arresterede er et barn, bør indehaveren af forældreansvaret underrettes så hurtigt som muligt
• at kommunikere med mindst én person efter eget valg.

Hvis borgere frihedsberøves i et andet EU-land end deres eget, har de ret til at informere deres konsulære myndigheder, få besøg af dem, kommunikere med dem, og til at de sørger for retlig repræsentation.

Undtagelser

Direktivet giver mulighed for under begrænsede, ekstraordinære omstændigheder midlertidigt at fravige fra visse rettigheder (f.eks. når der i hastetilfælde er behov for at afværge alvorlige negative konsekvenser for en persons liv, frihed eller fysiske integritet).

Retshjælp

Direktiv (EU) 2016/1919 fastsætter fælles minimumsregler vedrørende mistænkte, tiltalte og eftersøgte personers ret til retshjælp og sikrer dermed en effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2013/48. Direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at mistænkte og tiltalte personer, der ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for juridisk bistand, har ret til retshjælp, når det er nødvendigt af hensyn til en retfærdig rettergang. Medlemsstaterne kan anvende en vurdering af midler (for at vurdere, hvorvidt en person har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for juridisk bistand), en vurdering af sagens karakter (for at vurdere, om retshjælp skal tilbydes af hensyn til en retfærdig rettergang) eller begge dele for at afgøre, om der skal ydes retshjælp.

Direktiv (EU) 2016/1919 er den sidste retsakt, der er planlagt som en del af køreplanen med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, og den blev vedtaget af Rådet i november 2009.

Direktivet skal indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 5. maj 2019.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 26. november 2013, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 27. november 2016.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Mistænktes og tiltaltes rettigheder (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1-12)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1-8)

Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2016/1919 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8-10)

Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om ret til retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 11-14)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1-10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1-7)

Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1-3)

seneste ajourføring 23.11.2017