32004R0788

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 788/2004 af 21. april 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 og forordning (EF) nr. 1655/2000, (EF) nr. 1382/2003 og (EF) nr. 2152/2003 med henblik på tilpasning af referencebeløbene af hensyn til udvidelsen af Den Europæiske Union

 EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
 tjekkisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 estisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 ungarsk specialudgave kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 litauisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 lettisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 maltesisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 polsk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 slovakisk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 slovensk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 97 - 98
 bulgarsk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 42 - 43
 rumænsk specialudgave: kapitel 01 bind 05 s. 42 - 43
 HR.ES kapitel 01 bind 002 s. 200 - 201

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
html html html html html html html html html   html html html html html html html html html html html html html
pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 788/2004

af 21. april 2004

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 og forordning (EF) nr. 1655/2000, (EF) nr. 1382/2003 og (EF) nr. 2152/2003 med henblik på tilpasning af referencebeløbene af hensyn til udvidelsen af Den Europæiske Union

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, artikel 80, stk. 2, artikel 156, stk. 1, og artikel 175,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 [1], og

ud fra følgende betragtninger:

- Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net [2]

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life) [3]

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1382/2003 af 22. juli 2003 om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer ("Marco Polo-programmet") [4] og

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) [5] —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 18 i forordning (EF) nr. 2236/95 foretages følgende ændringer:

1) Overskriften "Budgetmidler" erstattes af overskriften "Finansiering".

2) Stk. 1 affattes således:"Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2000-2006 på 4874,88 mio. EUR."

Artikel 2

I artikel 8 i forordning (EF) nr. 1655/2000 foretages følgende ændringer:

1) Overskriften "Tredje etapes varighed og budgetmidlerne" erstattes af overskriften "Tredje etapes varighed og finansiering".

2) Stk. 1 og 2 affattes således:

"1. LIFE gennemføres i etaper. Tredje etape begynder den 1. januar 2000 og slutter den 31. december 2004. Finansieringsrammen for gennemførelse af tredje etape fastlægges for perioden 2000-2004 til 649,9 mio. EUR.

2. Finansieringen af de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag."

Artikel 3

I artikel 13 i forordning (EF) nr. 1382/2003 foretages følgende ændringer:

1) Overskriften "Budget" erstattes af overskriften "Finansiering".

2) Stk. 1 affattes således:"Finansieringsrammen for gennemførelsen af Marco Polo-programmet fastlægges for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006 til 100 mio. EUR."

Artikel 4

Artikel 13 i forordning (EF) nr. 2152/2003 affattes således:

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af ordningen fastlægges for perioden 2003-2006 til 65 mio. EUR, hvoraf 9 mio. EUR kan anvendes til foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure inden for rammerne af de finansielle overslag."

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. april 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

D. Roche

Formand

[1] Europa-Parlamentets udtalelse af 9.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 5.4.2004.

[2] EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s. 1).

[3] EFT L 192 af 28.7.2000, s. 1.

[4] EUT L 196 af 2.8.2003, s. 1.

[5] EUT L 324 af 11.12.2003, s. 1.

--------------------------------------------------

Haut



Administreret af Publikationskontoret