Rådets forordning (EF) nr. 1670/2000 af 20. juli 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter
EFT L 193 af 29.7.2000, s. 10–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
estisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
ungarsk specialudgave kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
litauisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
lettisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
maltesisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
polsk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
slovakisk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
slovensk specialudgave: kapitel 03 bind 30 s. 127 - 127
bulgarsk specialudgave: kapitel 03 bind 34 s. 65 - 65
rumænsk specialudgave: kapitel 03 bind 34 s. 65 - 65
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | ||
Rådets forordning (EF) nr. 1670/2000
af 20. juli 2000
om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),
efter høring af Regionsudvalget, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge artikel 14 i forordning (EF) nr. 1255/1999(4) ydes der fællesskabsstøtte til levering af visse forarbejdede mejeriprodukter til skoleelever med henblik på at fremme mælkeforbruget blandt unge. En evaluering af denne foranstaltning har vist, at skolemælksordningen har en vis begrænset virkning på balancen på markedet for mejeriprodukter. Det fremhæves yderligere i evalueringen, at hvis foranstaltningen afskaffedes, og medlemsstaterne skulle bære udgifterne til levering af subsidieret mælk til skolebørn, ville leverancerne af mælk og forbruget af mejeriprodukter i skolerne falde yderligere. Det er derfor i overensstemmelse med målene for den fælles landbrugspolitik at videreføre ordningen, men med en nedsættelse af EF-støtten.
(2) Medlemsstaterne bør kunne supplere EF-støtten ved et nationalt bidrag, eventuelt i form af en afgift, der pålægges mejerisektoren -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 14, stk. 2 og 3 i forordning (EF) nr. 1255/1999 affattes således:
"2. Som supplement til fællesskabsstøtten kan medlemsstaterne yde national støtte til uddeling til skoleelever af de i stk. 1 omhandlede produkter. Medlemsstaterne kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i mejerisektoren, eller ved ethvert andet bidrag fra mejerisektoren.
3. For sødmælk andrager fællesskabsstøtten 75 % af indikativprisen for mælk. For andre mejeriprodukter fastsættes støtten under hensyn til de pågældende produkters mælkeindhold."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2001.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2000.
På Rådets vegne
F. Parly
Formand
(1) EFT C 89 af 28.3.2000, s. 22.
(2) Udtalelse af 3. maj 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
(3) Udtalelse af 27. april 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
(4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2000 (EFT L 118 af 19.5.2000, s. 1).
| Haut |