Rådets forordning (EF) nr. 780/98 af 7. april 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1488/96 for så vidt angår proceduren for vedtagelse af hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde, hvor en væsentlig forudsætning for videreførelse af støtten til en Middelhavspartner ikke længere er opfyldt
EFT L 113 af 15.4.1998, s. 3–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
estisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
ungarsk specialudgave kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
litauisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
lettisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
maltesisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
polsk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
slovakisk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
slovensk specialudgave: kapitel 11 bind 28 s. 209 - 209
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | ||||
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 780/98 af 7. april 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1488/96 for så vidt angår proceduren for vedtagelse af hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde, hvor en væsentlig forudsætning for videreførelse af støtten til en Middelhavspartner ikke længere er opfyldt
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og
ud fra følgende betragtninger:
Det hedder i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet (3), at forordningen bygger på respekten for de demokratiske principper og retsstatsprincippet samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket er et væsentligt element i forordningen, og der vil i tilfælde af krænkelser heraf kunne træffes passende foranstaltninger;
det er fastlagt i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1488/96, at den endelige procedure, der skal gælde for vedtagelse af passende foranstaltninger i en situation, hvor en væsentlig forudsætning for videreførelse af støtten til en Middelhavspartner ikke er til stede, skal fastlægges inden den 30. juni 1997;
det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 1488/96 for at fastlægge en sådan procedure;
traktaten indeholder ingen anden hjemmel for udstedelsen af denne forordning end artikel 235 -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1488/96 affattes således:
»Artikel 16
I tilfælde, hvor en sådan væsentlig forudsætning for så vidt angår videreførelse af støtten til en Middelhavspartner ikke er opfyldt, vedtages der passende foranstaltninger af Rådet, der handler med kvalificeret flertal på grundlag af forslag fra Kommissionen.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 7. april 1998.
På Rådets vegne
D. BLUNKETT
Formand
(1) EFT C 386 af 20. 12. 1997, s. 9.
(2) EFT C 104 af 6. 4. 1998.
(3) EFT L 189 af 30. 7. 1996, s. 1.
| Haut |