32000D0290

2000/290/EF: Kommissionens beslutning af 30. marts 2000 om opstilling af listen over de områder i Det Forenede Kongerige, der er støtteberettiget under strukturfondsmål 2 i perioden 2000 til 2006 (meddelt under nummer K(2000) 766) (Kun den engelske udgave er autentisk)

 EFT L 99 af 19.4.2000, s. 27–80 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
  html   html html   html html html   html         html   html       html html
  pdf   pdf pdf   pdf pdf pdf   pdf         pdf   pdf       pdf pdf

 

Kommissionens beslutning

af 30. marts 2000

om opstilling af listen over de områder i Det Forenede Kongerige, der er støtteberettiget under strukturfondsmål 2 i perioden 2000 til 2006

(meddelt under nummer K(2000) 766)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2000/290/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(1), særlig artikel 4, stk. 4, første afsnit,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Udvikling og Omstilling i Regionerne, Komitéen for Landbrugsstrukturen og Udviklingen af Landdistrikterne og Komitéen for Fiskeri- og Akvakultur, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 1, stk. 1, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 tager strukturfondsmål 2 sigte på at yde støtte til økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer.

(2) Det fastsættes i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/1999, at Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at interventionen reelt koncentreres om de hårdest ramte områder i Fællesskabet og på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau.

(3) I Kommissionens beslutning 1999/503/EF af 1. juli 1999(2) er der i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsat et befolkningsloft for de enkelte medlemsstater under mål 2 for perioden 2000 til 2006; for Det Forenede Kongerige er det pågældende loft fastsat til 13836000 indbyggere.

(4) Ifølge artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999 opstiller Kommissionen efter forslag fra medlemsstaterne, i snævert samråd med den berørte medlemsstat og under hensyntagen til de nationale prioriteringer, listen over mål 2-områder, uden at dette berører overgangsstøtten i artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning.

(5) I artikel 4, stk. 11, i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsættes, at listen over områder, der er støtteberettigede under mål 2, gælder i syv år regnet fra den 1. januar 2000; hvis der imidlertid opstår alvorlig krise i en region, kan Kommissionen på forslag af en medlemsstat i løbet af 2003 ændre denne liste efter bestemmelserne i artikel 4, stk. 1 til 10, uden at forhøje den befolkningsandel, der er dækket inden for hver af de i nævnte forordnings artikel 13, stk. 2, omhandlede regioner -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Listen over de områder i Det Forenede Kongerige, der er berettiget til støtte i henhold til strukturfondenes mål 2 i perioden 2000 til 2006, er anført i bilaget.

Denne liste kan ændres i løbet af 2003.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2000

På Kommissionens vegne

Michel Barnier

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 58.

BILAG

LISTE OVER DE OMRÅDER I DET FORENEDE KONGERIGE, DER ER STØTTEBERETTIGET UNDER STRUKTURFONDSMÅL 2

(2000 til 2006)

>TABELPOSITION>

Haut



Administreret af Publikationskontoret