Resumé

Konsekvensanalyse af forslaget til Kommissionens forordning om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer

I dag skyldes lidt mere end 50 % af det elforbrug, der er forbundet med datacentre, det direkte energiforbrug til IT-udstyr såsom servere og datalagringsprodukter. Indkøbere af servere og datalagringsprodukter prioriterer typisk ikke energiforbrug og -effektivitet som én af købspræferencerne, men fokuserer snarere på aspekter såsom pålidelighed eller prisoverkommelighed. Dette skyldes manglen på oplysninger om produkternes funktionelle aspekter (f.eks. ydeevne, energieffektivitet, pålidelighed ved høje driftstemperaturer), manglen på værktøjer til vurdering af de samlede omkostninger ved ejerskab, forbrugervaner, herunder f.eks. traditioner for at vælge specifikke mærker og løsninger, organisatoriske aspekter (opdeling af budgetter til indkøb, typisk med et specifikt IT-budget, og driftsomkostninger, som typisk indgår i et administrationsbudget). Dette har resulteret i begrænset markedsindtrængning for omkostningseffektive, energibesparende teknologier, og denne situation varer ved, til trods for at der findes effektive og pålidelige teknologier. Med hensyn til materialeeffektivitet skyldes den fejlslagne markedsindtrængning flere aspekter, som hindrer en høj grad af genbrug og genanvendelse: vanskeligheder forbundet med demontering og adskillelse af produkter, mangel på oplysninger om integrerede råstoffer af kritisk betydning, mangel på en standardiseret metode til datasletning og mangel på tilgængelige firmwareopdateringer.

Hvilke resultater forventes der af initiativet? Højst 8 linjer

Initiativets generelle målsætninger er at bidrage til EU's klima- og energimål for 2030 og til målene for den cirkulære økonomi (i lyset af handlingsplanen for den cirkulære økonomi) og samtidigt at sørge for, at det indre marked er velfungerende. Nærmere bestemt har dette initiativ til formål at skabe bevidsthed om energieffektivitet samt om serveres og datalagringsprodukters miljøydeevne og at fremme en sammenligning af tilsvarende produkter blandt brugerne, at supplere/integrere bestemmelserne i EU's Energy Star-program og gradvist at udelukke de produkter, der har den dårligste ydeevne, fra EU-markedet. Som sådan vil dette mindske energiforbruget, drivhusgasemissionerne og øge de pågældende produkters cirkularitet.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? Højst 7 linjer 

Servere og datalagringsprodukter vedrører et globalt marked, og på EU-plan dækker et meget lille antal store, globale producenter mere end tre fjerdedele af EU-markedet. Derfor vil en indsats på EU-plan være mere omkostningseffektiv. Den teknologi, der er forbundet med disse produkter, er nemlig meget kompleks, og det vil derfor være særdeles vanskeligt for medlemsstaterne at udarbejde nationale ordninger og bestemmelser. En indsats på EU-plan kan derimod afhjælpe de ekstraomkostninger, der ville være nødvendige i den enkelte medlemsstat for at regulere en teknologi, der er ens i alle lande. Producenternes holdning var, at nationale ordninger og bestemmelser vil skabe flere hindringer for og en større administrativ byrde ved indtrængning på de enkelte nationale markeder, og de foretrækker at efterleve en fælles EU-lovgivning.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer 

Selvregulering og politiske løsninger vedrørende energimærkning er blevet afvist, da industrien ikke har foreslået nogen form for selvregulering, og da servere og datalagringsprodukter først og fremmest er B2B-produkter. Foruden et scenarie med uændret praksis (dvs. uden en indsats på EU-plan), blev følgende løsninger overvejet:

Løsning 3.1: Forordning om miljøvenligt design, de mindst strenge krav til strømforsyningsenheder (PSU'er) opdelt i to niveauer, oplysninger om effektforbrug og serveres effektivitet.

Løsning 3.2: Forordning om miljøvenligt design, krav til PSU'er opdelt i tre niveauer, oplysninger om driftsforholdsklassen, effektforbrug og serveres effektivitet 1 , øvre grænse for effektforbrug i tomgangstilstand og krav til materialeeffektivitet.

Løsning 3.3: Forordning om miljøvenligt design, de strengeste krav til PSU'er, obligatoriske krav til driftsforholdsklassen og serveres effektivitet, oplysninger om effektforbrug og krav til materialeeffektivitet.

Løsning 5: Obligatoriske krav i henhold til Energy Star-programmet, krav til PSU'er med ét enkelt niveau, oplysninger om effektforbrug og serveres effektivitet, driftsforholdsklassen, maksimalt effektforbrug i tomgangstilstand.

Den foretrukne løsning er 3.2., fordi den giver store miljøbesparelser uden at medføre en væsentlig økonomisk byrde for industrien og slutbrugere. Selv om løsning 3.2 på lang sigt giver de største energibesparelser (dvs. fra 2030 og fremover), medfører den en stor byrde for industrien og slutbrugere i årene umiddelbart efter forordningens ikrafttræden, og de samlede omkostningsbesparelser for alle EU's slutbrugere vil derfor fortsat være negative frem til 2027.

Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer 

Ikkestatslige miljø- og forbrugerorganisationer samt reparatørorganisationer udtrykte tilfredshed med Kommissionens arbejde med potentielle krav til miljøvenligt design af serverne og datalagringsprodukter. EU-medlemsstaterne hilste forsigtigt Kommissionens arbejde velkommen, idet de havde specifikke betænkeligheder vedrørende håndhævelsen. Standardiseringsorganisationer bakkede op om arbejdet gennem hele processen. Større industrielle aktører støttede primært krav til energieffektivitet i aktiv tilstand, mens de udtrykte tvivl med hensyn til de kvantitative krav til effektforbrug i tomgangstilstand og kravene til materialeeffektivitet. SMV'er fremhævede betydningen af ikke at øge prisen på produkterne som følge af reguleringsmæssige løsninger.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer

Det fremgår af konsekvensanalysen, at der med en potentiel forordning om servere og datalagringsprodukter i tråd med løsning 3.2 kan opnås elbesparelser i 2030 på op til 9 TWh/år (hvilket omtrent svarer til det årlige elforbrug i Estland i 2014) og reduktioner af drivhusgasemissionerne på op til 3 Mt CO2-ækvivalenter/år. I dette scenarie reduceres andelen af CO2-ækvivalenter/år med yderligere 7 % ved hjælp af kravene til materialeeffektivitet. Resultatet er også positivt med hensyn til prisoverkommelighed: Slutbrugere af servere og datalagringsprodukter vil også nyde godt af den foreslåede foranstaltning i form af årlige økonomiske besparelser på 2 mia. EUR i 2030. Øvrige positive virkninger omfatter den øgede sammenlignelighed af produkter på markedet med hensyn til deres miljøpåvirkninger (f.eks. serveres energieffektivitet) og højere indtægter og fortjeneste for uafhængige virksomheder (f.eks. SMV'er), der beskæftiger sig med reparation og fornyelse af produkter.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer

Den foretrukne løsning 3.2 vil indebære omkostninger til forbedring, der er forbundet med at opnå en højere effektivitet for PSU'er, som forventes at koste 10 EUR pr. PSU-enhed for en opgradering fra klassen 80 PLUS Silver til Gold, 17 EUR for en opgradering fra Gold til Platinum og 23 EUR for en opgradering til Titanium. De omkostninger, der er forbundet med at forbedre driftstemperaturen, anslås til at ligge på 150 EUR pr. salgsenhed, hvilket omtrent svarer til prisen for et sæt højtydende blæsere. Forbedring af effektforbruget i tomgangstilstand vil koste yderligere 0,2 % til 0,35 % af serverens pris, således at CPU'ens effektivitet forbedres. Det anslås, at kravene til materialeeffektivitet vil medføre omkostninger på yderligere 8 EUR pr. server eller datalagringsprodukt. Den samlede stigning i omkostningerne til køb af produkter som følge af disse forbedringer vil i 2030 ligge på ca. 41 mio. EUR i hele EU. De omkostninger til afprøvning, der er forbundet med måling af serverens effektivitet, vil ligge på ca. 21 000 EUR pr. virksomhed med 15 servermoduler. For store virksomheder anslås det, at overensstemmelsesafprøvningen vil koste ca. 30 000 EUR pr. virksomhed med 25 servermoduler. De omkostninger til afprøvning, der er forbundet med driftstemperaturen, anslås til at ligge i nærheden af 1 000 EUR pr. enhed.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer

Den foreslåede forordning kan finde fuld anvendelse på mikrovirksomheder og SMV'er, der fremstiller servere og datalagringsprodukter og varetager den endelig montage heraf (anslås i henhold til ekspertskøn til at udgøre ca. 20 % af det samlede antal SMV'er, der er aktive i denne industri). Disse SMV'er vil blive påvirket i form af øgede omkostninger til afprøvning og forbedring. En del af disse omkostninger overføres til slutbrugerne. Det anslås også, at en tredjedel af SMV'erne i sektoren er involveret i reparationsaktiviteter, og de vil i høj grad drage fordel af kravene til materialeeffektivitet.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? Højst 4 linjer

Lovgivningen udformes som en forordning, der findes direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette sikrer, at de nationale forvaltninger ikke bliver pålagt nogen omkostninger i forbindelse med gennemførelsen. Markedstilsynsaktiviteter vil medføre omkostninger til afprøvning og personale.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer

Der forventes ingen negative virkninger med hensyn til brugeregenskaber, sundhed og sikkerhed.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse? Højst 4 linjer 

Den potentielle forordning om servere og datalagringsprodukter skal revideres senest fire år efter den første forordnings ikrafttræden i lyset af resultaterne, indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen, den internationale udvikling og teknologiske fremskridt.