52013SC0469

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN

Ledsagedokument til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

Den fælles landbrugspolitik støtter oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Siden 1999 har denne støtte fundet sted gennem en horisontal ordning for oplysningskampagner og salgsfremstød for en lang række produkter. Den blev sidst revideret i 2008 med henblik på forenkling.

Den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik[1] omfatter spørgsmål såsom bedre målretning af støtten, bedre overensstemmelse mellem støtteniveauerne medlemsstaterne imellem og i de enkelte medlemsstater og bæredygtighed gennem grønne foranstaltninger. Det er derfor nu hensigtsmæssigt at revidere foranstaltningerne vedrørende oplysningskampagner og salgsfremstød i betragtning af deres forbindelser med reformen af den fælles landbrugspolitik. Denne reform vil også tage fat på forskellige svagheder, forbedre politikkens effektivitet og bidrage til bedre at oplyse borgerne om merværdien af den fælles landbrugspolitik. Reformens forventede konsekvenser for konkurrenceevnen, merværdien og bæredygtigheden af EU's landbrug vil også øge den fælles landbrugspolitiks bidrag til Europa 2020-strategien.

Reformprocessen blev påbegyndt i 2011 på grundlag af en ekstern evaluering af den nuværende politik og en grønbog om salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter[2]. Dette mundede i marts 2012 ud i Kommissionens meddelelse om retningslinjer for reformen[3].

Europa-Parlamentet hilste dette initiativ velkommen. Det var af den opfattelse, at en reform af politikken for salgsfremstød er det første skridt i retning af at styrke den værdi, som europæere og andre tillægger den europæiske landbrugsproduktion, og at reformen således ville have en positiv virkning på landbrugsproduktionens rentabilitet.

1.           Problemstilling og merværdi for Unionen

1.1.        Øget pres på landbrugssektorens konkurrenceevne

Det vigtigste spørgsmål, der skal tages op, er det øgede pres på landbrugssektorens konkurrenceevne fra tre forskellige kilder:

· Hård konkurrence over for europæiske landbrugsprodukter

Mens Unionen i væsentlig grad har reduceret den offentlige eksportstøtte (50 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik i 1980 til mindre end 0,5 % i dag) og fortsætter ad den vej, har de fleste af EU's konkurrenter politikker for finansiering af salgsfremmende foranstaltninger eller for ydelse af eksportstøtte med henblik på at øge deres konkurrenceevne. Dette er navnlig tilfældet for USA, der er verdens største eksportør af landbrugsprodukter (sammen med Den Europæiske Union i 2011). I 2012 brugte USA på føderalt plan alene offentlige midler på 280 mio. USD til at fremme sin landbrugseksport.

Initiativer til at modarbejde EU's politik vedrørende geografiske betegnelser forekommer også mere og mere hyppigt[4]. Som svar på Europas succes med at beskytte sine geografiske betegnelser på internationalt plan er der opstået en række sammenslutninger, som søger at forsvare princippet om generiske betegnelser for landbrugsprodukter og således skabe en platform, hvor tredjelande kan anfægte beskyttelsen af geografiske betegnelser.

Hertil kommer, at det europæiske landbrug i dag er udsat for langt hårdere konkurrence som følge af verdensøkonomiens stigende globalisering og den stigende handelsliberalisering. Derfor er den europæiske landbrugseksport til resten af verden faldende til fordel for de nye økonomier, som har et betydeligt potentiale til at øge deres landbrugsproduktion. F.eks. har Brasilien i de sidste ti år næsten fordoblet sin andel af verdenseksporten fra 5 % til næsten 10 % målt i værdi. Denne hårde konkurrence forekommer ikke kun i tredjelande, men også på det indre marked, hvor europæiske landbrugsprodukter skal konkurrere med importerede produkter.

· Øget pres på omkostningerne i EU's landbrug

I perioden 2000-2012 steg landbrugspriserne på verdensplan med 82 %, mens priserne på energi og gødning skød i vejret med henholdsvis 261 % og 286 % og udviste de største udsving i de seneste 30 år. Den stigende tendens i energi- og foderomkostningerne forventes at fortsætte, hvilket uundgåeligt vil føre til højere produktionsomkostninger.

Landbrugerne skal også overholde strengere produktionsstandarder for at garantere sikker og bæredygtig produktion af høj kvalitet. Dette sker af hensyn til kravene i den fælles landbrugspolitik og dyresundheds-, dyrevelfærds- samt plantesundhedskrav, der i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik alle vil blive yderligere udbygget med særlige krav vedrørende miljø og klimaændringer.

· Manglende bevidsthed om kvaliteten af EU's landbrugsprodukter, navnlig på det indre marked

Produktkvalitet kan øge konkurrenceevnen, så længe denne kvalitet er kendt og anerkendt. Flertallet af Europas borgere mener allerede, at Den Europæiske Union gennem den fælles landbrugspolitik bør sikre, at landbrugsprodukterne er af god kvalitet og sunde og sikre. Statistikken viser dog, at forbrugerne ikke får tilstrækkelige oplysninger om de europæiske landbrugsprodukters faktiske kvalitet, idet kun 14 % af forbrugerne er i stand til at genkende de BOB/BGB-logoer[5], der er de førende europæiske kvalitetssystemer, som er fastsat i den fælles landbrugspolitik.

1.2.        EU-merværdien af politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

I modsætning til andre økonomiske sektorer er landbruget den eneste sektor, der er omfattet af en fælles EU-politik med fælles regler, herunder om salgsfremstød, jf. traktaten.

Den fælles landbrugspolitik giver landbrugerne mulighed for ikke blot at levere sikre fødevarer af høj kvalitet gennem bæredygtige landbrugsmetoder, men også at tilvejebringe offentlige goder. Den fælles landbrugspolitik er derfor ikke kun af betydning for landbrugerne eller landbobefolkningen, men også for samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt at øge bevidstheden blandt borgerne om målene for og merværdien af den fælles landbrugspolitik med henblik på at øge offentlighedens forståelse for og opbakning til den. For tredjelandsmarkeders vedkommende er det vigtigt at tage de øgede konkurrencemæssige udfordringer op ved at gøre opmærksom på fordelene ved europæiske produktionsmetoder, navnlig når handelshindringer gradvist afvikles, og kvaliteten af de europæiske produkter. En indsats på EU-plan vil sikre, at der udføres sammenhængende oplysnings- og salgsfremmeaktiviteter i overensstemmelse med, hvad der normalt forventes af en fælles EU-politik som den fælles landbrugspolitik. Kort sagt bidrager politikken for salgsfremstød til at øge forbrugernes bevidsthed om de europæiske landbrugsprodukters iboende egenskaber og den måde, hvorpå de fremstilles, den letter samhandelen med sådanne produkter og styrker udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne. I betragtning af de kommende ændringer som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik bør den europæiske politik for salgsfremstød dog også ajourføres.

I lyset af ovenstående og i betragtning af manglen på ressourcer i de nationale budgetter i kølvandet på den økonomiske krise, som betyder, at medlemsstaterne og producentorganisationerne gennemfører meget få salgsfremstød, har en EU-ordning en betydelig løftestangseffekt for generiske oplysningsprogrammer samt for gennemførelsen af multilandeprogrammer, der giver en udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og skaber stordriftsfordele.

2.           Den nuværende europæiske politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter

Europa-Kommissionen støtter generelle programmer for salgsfremstød under politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og deres produktionsmetoder. Den medtager ikke foranstaltninger baseret på handelsmærker og foranstaltninger, som tilskynder til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Programmerne fremlægges af brancheorganisationer og medfinansieres af Unionen op til maksimalt 50 %. Erhvervsorganisationen skal yde et minimumsbidrag på 20 %, og restbeløbet afholdes af den medlemsstat, hvor organisationen har fremlagt sit program. Derudover gennemfører Kommissionen specifikke initiativer i tredjelande såsom deltagelse i internationale messer eller handelsmissioner på højt plan med deltagelse af kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Det årlige budget for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter beløber sig til 50 mio. EUR.

Politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød har givet positive resultater med hensyn til at øge bevidstheden om kvalitetsprodukter og for EU's omdømme både på det indre marked og i tredjelande. Den fremmer også forbrug af europæiske landbrugsprodukter. Ikke desto mindre kan man drage lære af erfaringen med gennemførelsen af denne politik og de berørte parters bidrag til grønbogen og de eksterne evalueringer af ordningen. De afslører vanskeligheder og flaskehalse i gennemførelsen: opfattelsen af generiske salgsfremstød som utilstrækkelige i tredjelande, manglen på en strategi med klare prioriteringer, multilandeprogrammers begrænsede tiltrækningskraft, den komplekse forvaltning af ordningen og manglen på fælles indikatorer til måling af effektiviteten af politikken for salgsfremstød. Der skal tages fat på disse problemer.

3.           Mål

Europæisk landbrug står over for mange forskelligartede udfordringer: økonomiske udfordringer (prisudsving, opbremsning i faktorproduktivitetsvæksten, landbrugets faldende andel af fødevarekæden), miljø- og klimarelaterede udfordringer (opretholdelse og fremme af bæredygtigt landbrug, reduktion af drivhusgasemissioner) og sociale udfordringer (deltagelse i økonomien i landdistrikterne og territorial balance). Ved reformen af den fælles landbrugspolitik vil der blive anlagt en samlet strategi for håndteringen af alle disse udfordringer.

Som et instrument i den fælles landbrugspolitik skal salgsfremstød for landbrugsprodukter også opfylde målene i "den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020", navnlig målsætningen om at øge sektorens konkurrenceevne på såvel det indre marked som i tredjelande. Det kan gøres ved at:

– udvikle og åbne nye markeder for europæiske landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

– øge forbrugernes bevidsthed om kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter

– forbedre effektiviteten af politikken for salgsfremstød.

4.           Politiske scenarier

Der er blevet udviklet tre politiske scenarier som alternativer til den eksisterende politik. De tager udgangspunkt i særlige karakteristika, der er kommet til udtryk i den offentlige debat og i de forskellige aktørers holdninger: målmarked(et)(erne), en eventuel europæisk strategi for salgsfremstød og regler vedrørende synligheden af private mærker og anførelse af produkternes oprindelse.

Følgende scenarier er blevet udarbejdet til brug for konsekvensanalysen og med henblik på at indgå i beslutningsprocessen:

– Scenariet med "forbedret status quo" er en begrænset tilpasning af den nuværende politik for salgsfremstød. Det anerkender værdien af politikken for salgsfremstød og tager fat på mangler med henblik på at gøre politikken enklere og mere tilgængelig, få flere til at deltage (navnlig producentorganisationer) og sikre passende teknisk støtte.

– Det "målrettede" scenario går ud over scenariet med "forbedret status quo". Hermed ville der blive gennemført målrettede salgsfremstød på det indre marked og i tredjelande. Strategien vil være baseret på en nøje overvågning af markedsudviklingen og forhandlinger om frihandelsaftaler og skabe mulighed for at målrette salgsfremmende programmer mod bestemte markeder, befolkninger, produkter eller sektorer. Dette scenario sigter også mod at øge samarbejdet mellem operatører fra forskellige medlemsstater for derved at lette Kommissionens direkte forvaltning af multilandeprogrammer. Listen over mulige produkter vil blive mere omfattende med dette scenario. Endelig foreslås, at det med dette scenario på særlige betingelser skal være muligt at henvise til produkternes oprindelse og til private mærker for at illustrere en generel meddelelse.

– Scenariet, "der kun omfatter tredjelande", har samme ambitionsniveau som det "målrettede" scenario, men begrænser det til tredjelandes markeder. I dette scenario centraliseres forvaltningen i Kommissionen, og foranstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med en udvælgelsesstrategi. De ændringer, som der er redegjort for under scenariet med "forbedret status quo", vil blive medtaget i dette scenario. Ud over generiske salgsfremstød vil kommercielle aktiviteter i forbindelse med individuelle private mærker også være støtteberettigede inden for rammerne af politikken for salgsfremstød, og de kan omfatte en udvidet liste over mulige produkter og temaer.

5.           vurdering af konsekvenserne af de politiske scenarier

5.1.        Scenariet med "ingen politik"

Undersøgelser og evalueringsrapporter, herunder en beretning fra Revisionsretten fra 2009, viser, at EU's politik for salgsfremstød spiller en positiv rolle, selv om den er vanskelig at måle, og i sidste ende belønner de europæiske landbrugere for deres bestræbelser på at producere i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks høje standarder. Hvis man gik væk fra denne politik, ville det mindske mulighederne for at øge værdien af europæiske landbrugsprodukter og således føre til et tab af merværdi for Unionen, både hvad angår markedsandel og image. Det kunne også føre til en koncentration eller intensivering af produktionen og til mere homogene landbrugsprodukter.

5.2.        Scenariet med "forbedret status quo"

Ud fra et økonomisk synspunkt burde forbedret adgang til ordningen for producentorganisationer give producenterne mulighed for at gøre bedre brug af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød. Som følge heraf tilskynder dette scenario til en effektiv drift af landbrugssektoren, øger konkurrenceevnen og medfører såvel stordriftsfordele som vækst.

Det stigende antal initiativer vil give Kommissionen en skarpere profil på internationale messer, hvilket hovedsagelig vil være til gavn for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der deltager i disse. Teknisk bistand burde forbedre udformningen af programmer for salgsfremstød, herunder multilandeprogrammer, der vil kunne gøre det indre marked mere dynamisk.

Ud fra et socialt synspunkt burde tilskyndelse til oprettelse af producentorganisationer styrke landbrugssektoren og forbedre de sociale forhold i landdistrikterne.

5.3.        Det "målrettede" scenario

Ud fra et økonomisk synspunkt vil den europæiske strategi for salgsfremstød gøre det muligt at målrette indsatsen mod bestemte produkter, temaer og markeder for dermed at maksimere udbyttet af investeringerne i politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød. Kommunikationsaktiviteter, der ledsager en salgsfremmende foranstaltning, vil øge Den Europæiske Unions synlighed og vil kunne fremme efterspørgslen efter europæiske landbrugsprodukter på grund af deres høje standarder og produktionsmetoder. Synligheden af private mærker, der er en vigtig faktor for udløsningen af det faktiske køb, burde forbedre de europæiske landbrugsprodukters konkurrenceevne og gavne SMV'erne, især fordi disse vil drage fordel af en fortrinsadgang til ordningen. En udvidelse af listen over omfattede produkter vil også gavne konkurrenceevnen. Aktiviteterne under dette scenario vil styrke EU's eksport af landbrugsprodukter. Ændringer i forvaltningen af multilandeprogrammer burde øge deres antal og føre til betydelige stordriftsfordele og udveksling af erfaringer.

Ud fra et socialt synspunkt vil dette scenario bidrage til at opretholde – eller endda øge – beskæftigelsen i landbrugsfødevareindustrien på grund af den forventede vækst i eksporten, der følger af strategien. Desuden vil strategien gøre det lettere at fremme produkter, der er anerkendt af europæiske kvalitetssystemer, og som er knyttet til oprindelsesregioner og europæiske traditioner, og den vil dermed bidrage til at gøre reklame for og bevare Europas kulturarv. Fremme af produkternes oprindelse burde have en positiv virkning ikke blot for de berørte regioner eller medlemsstater, men også for Unionen som helhed, da det vil inddrage dets image og traditioner i oplysningskampagnerne. Endelig kunne temaer i relation til forbrugernes velbefindende og sund kost fremmes gennem strategien.

Ud fra et miljøsynspunkt vil den fælles landbrugspolitiks bæredygtige produktionskendetegn blive fremhævet i strategien, og dette vil øge værdien af de europæiske producenters bestræbelser og tilskynde til en udvikling af landbruget, der respekterer miljøet.

5.4.        Scenariet, "der kun omfatter tredjelande"

I betragtning af potentialet for vækst i eksporten ligger hovedvægten i dette scenario på øget konkurrenceevne i landbrugssektoren. Synligheden af handelsmærker og produkters oprindelse vil fremme eksporten. For at begrænse risikoen for uventede fortjenester for private virksomheder og enhver substitution af private initiativer og investeringer bør der anvendes særlige kriterier for støtteberettigelse. På den anden side vil manglende oplysningskampagner og salgsfremstød, som er rettet mod det indre marked, berøre de europæiske forbrugere: Enhver generisk oplysning om landbrugsprodukter, produktionsmetoder eller sunde spisevaner vil blive overladt til medlemsstaterne eller erhvervsorganisationerne, for hvilke dette ikke nødvendigvis har højeste prioritet.

Ud fra et miljøsynspunkt vil foranstaltningerne tilskynde til køb og forbrug i tredjelande af europæiske landbrugsprodukter, hvis produktionsmetoder opfylder de ambitiøse miljøkrav i den fælles landbrugspolitik. Dette fremmer en bæredygtig landbrugsproduktion. De europæiske forbrugere, som disse foranstaltninger ikke længere vil være rettet mod, vil dog blive mindre godt orienteret om de miljøkrav, som de europæiske landbrugere skal overholde, hvilket igen kunne svække koblingen mellem landbrug og miljø.

5.5.        Administrative byrder

Det større antal potentielle støttemodtagere i alle scenarier vil øge arbejdsbyrden ved udvælgelse af programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød. Gennemførelsen af teknisk støtte og udvikling af initiativer vil også øge de direkte forvaltningsopgaver for Kommissionen. En forbedring af udvælgelsesproceduren vil medføre besparelser i forhold til den nuværende administrative byrde.

I det "målrettede" scenario og scenariet, "der kun omfatter tredjelande", kunne ordningens større tiltrækningskraft og udnyttelsen af resultaterne af salgsfremstødspolitikken endvidere øge arbejdsbyrden for såvel de nationale myndigheder som Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen kunne også komme til at stå over for en stor stigning i antallet af centralt forvaltede foranstaltninger, især for multilandeprogrammer. I en igangværende undersøgelse ses der nærmere på, om nogle af disse opgaver kunne uddelegeres til et forvaltningsorgan.

Endelig vil forbedret forvaltning af multilandeprogrammer som forudset i det "målrettede" scenario og scenariet, "der kun omfatter tredjelande", føre til en væsentlig lettelse af den administrative byrde for erhvervsorganisationerne i forhold til den nuværende situation.

5.6.        Den internationale dimension

EU's politik for salgsfremstød fremmer de europæiske landbrugsprodukters image og kvalitet i Unionen og tredjelande. Den er i overensstemmelse med WTO-aftalen om landbrug og forenelig med WTO-reglerne. Ingen af de bestemmelser, der er foreslået i de forskellige scenarier, påvirker klassificeringen af foranstaltninger vedrørende salgsfremstød i anmeldelser af europæiske landbrugsudgifter til WTO.

5.7.        Evaluering af mulighederne for forenkling

Ifølge de forskellige scenarier skal forvaltningen af politikken forenkles yderligere, og scenariet, "der kun omfatter tredjelande", opnår de bedste resultater i denne henseende. Det omfatter en udvælgelse med ét trin, der kun vil finde sted én gang om året (fælles for alle scenarier), og forenklet forvaltning af multilandeprogrammer, fordi enhederne vil stå i direkte forbindelse med Kommissionen (gælder også det "målrettede" scenario). Fordi dette scenario kun vil fokusere på tredjelande, vil man kunne undgå potentielle vanskeligheder med fortolkningen og gennemførelsen af ordningen, som ellers ville kunne opstå, hvis der fandtes forskellige regler for det indre marked og for tredjelande.

6.           Sammenligning af scenarier i forhold til målene og deres virkninger

Alle tre scenarier sigter mod et mere konkurrencedygtigt landbrug i Europa. Med henblik herpå vil det være nødvendigt at øge bevidstheden om kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter. De forventede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger er sammenfattet i nedenstående tabel.

|| || Scenariet med "forbedret status quo" || Det "målrettede" scenario || Scenariet, "der kun omfatter tredjelande"

Økonomiske aspekter || Konkurrenceevne i landbrugssektoren || + || +++ || ++

SMV'er || + || ++ || +++

Europæiske forbrugere || 0 || ++ || --

Regioner || + || +++ || ++

Det indre markeds funktion || 0 || ++ || +

Sociale aspekter || Beskæftigelse || + || ++ || ++

Kultur, kulturarv || + || +++ || ++

De europæiske forbrugeres velbefindende || 0 || + || -

Miljømæssige aspekter || Bæredygtig produktion || 0 || ++ || +

Forenkling || + || ++ || +++

Bedre forvaltning under scenariet "med forbedret status quo" burde samlet set medføre en lille, men mærkbar positiv virkning på alle områder. Med en fortsættelse af den nuværende tendens vil hvert enkelt program fortsat give værdifulde resultater. En manglende global tilgang vil dog undergrave sammenhængen i hele politikken og medføre en risiko for, at mulighederne i bestemte sektorer eller på bestemte markeder ikke udnyttes, navnlig i tredjelande. Den nye tekniske støtte kunne styrke forbindelserne mellem støttemodtagerne og hjælpe dem med at finde partnere med henblik på at gennemføre multilandeprogrammer. Ikke desto mindre tager dette scenario ikke fat på spørgsmål i forbindelse med multilandeprogrammer, som fortsat vil henhøre under Kommissionens og medlemsstaternes delte forvaltning.

I den anden ende af spektret følger scenariet, "der kun omfatter tredjelande", en mere fremtrædende og kommerciel strategi ved at begrænse salgsfremmende foranstaltninger til tredjelandes markeder og gøre større brug af private mærker og oprindelse. Dette scenario ville få betydelige økonomiske virkninger, navnlig for SMV'er, der har lov til at nævne deres egne mærker i forbindelse med salgsfremstød. Det imødekommer dog ikke de europæiske forbrugeres behov for oplysning. Denne mangel på salgsfremstød på det indre marked vil i sidste ende påvirke de europæiske forbrugeres indkøbsadfærd.

Det "målrettede" scenario tager hensyn til behovene på såvel interne som eksterne markeder. En samlet strategi for fremme af landbruget ville være effektiv og omfatte både de økonomiske muligheder i tredjelande og behovet for oplysning på det indre marked. Generiske salgsfremstød vil ikke primært være til økonomisk fordel for landbrugsvirksomhederne. Men det oplysningsmateriale til forbrugerne, som dette scenario indebærer, vil kunne synliggøre private mærker og produkternes oprindelse, sådan at denne manglende fordel delvist opvejes.

Det "målrettede" scenario og scenariet, "der kun omfatter tredjelande", vil kunne afføde flere multilandeprogrammer med høj merværdi for Unionen. Analysen viser imidlertid, at en større administrativ byrde ikke helt kan undgås.

Budgetmæssigt vil de finansielle ressourcer til den nye politik blive fastlagt i den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Uden at komme ind på tilgængeligheden af sådanne ressourcer er det det "målrettede" scenario, der vil kræve flest midler fra EU's budget. Dette skyldes ønsket om et fortsat ambitiøst niveau i udviklingen af aktiviteter på tredjelandsmarkeder og en betydelig stigning i multilandeprogrammerne.

Budgettet for scenariet, "der kun omfatter tredjelande", ville udgøre halvdelen af budgettet for det "målrettede" scenario, idet det antages, at udgifterne til sidstnævnte er ligeligt fordelt mellem det indre marked og tredjelandsmarkederne. Selv om scenariet, "der kun omfatter tredjelande", indebærer mindre omkostninger, svarer de to scenarier til hinanden i henseende til omkostningseffektivitet. Det er klart, at scenariet, "der kun omfatter tredjelande", ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme de europæiske forbrugeres forventninger. På den anden side vil det "målrettede" scenario kunne øge bevidstheden om kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter på det indre marked og dermed øge efterspørgslen og fremme bæredygtig produktion.

Det "målrettede" scenario vil kunne maksimere merværdien for Unionen ved bedre at fremme kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter og øge forbrugernes bevidsthed i hele Unionen, ved at tackle vigtige grænseoverskridende spørgsmål i forbindelse med forvaltningen af multilandeprogrammer og ved at styrke udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne.

Følgende tabel indeholder en vurdering af de muligheder, som hvert af de tre scenarier har for at opfylde de specifikke mål med reformen:

|| Scenariet med "forbedret status quo" || Det "målrettede" scenario || Scenariet, "der kun omfatter tredjelande"

Bevidsthed om kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter || ++ || +++ || +

Udvikle og åbne nye markeder på det indre marked og i tredjelande || + || +++ || ++

Effektivitet || + || ++ || ++

Merværdi for Unionen || + || +++ || ++

Scenariet med "forbedret status quo" synes ikke at fokusere tilstrækkeligt på aktiviteter med stor merværdi for Unionen, mens scenariet, "der kun omfatter tredjelande", synes at være for risikabelt i betragtning af det ringe kendskab til landbrugsprodukter i Europa. Det "målrettede" scenario giver den rette balance med henblik på gradvist at omdanne politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter til en politik, der er mere målrettet behovene i landbrugssektoren og på landsbrugsmarkederne, samtidig med at det øger forbrugernes bevidsthed om en lang række landbrugsprodukter.

Det "målrettede" scenario vil sætte landbrugssektoren i stand til bedre at reagere på presset på EU's konkurrenceevne, og målrettede foranstaltninger i tredjelande vil modvirke den hårde konkurrence fra andre lande. Den manglende bevidsthed om EU-produkters kvalitet vil blive tacklet gennem en samlet strategi for forbedring af indsatsen for at oplyse om det indre marked, herunder nøje overvågning af markedsudviklingen. Sidst, men ikke mindst vil dette scenario på såvel de interne som de eksterne markeder modvirke det øgede omkostningspres på EU's landbrugsøkonomi og bidrage til at bevare mangfoldigheden af EU's landbrugsproduktion samt miljøet og landdistrikterne[6].

7.           Overvågning og evaluering

I dag foretages der en systematisk vurdering af virkningerne af hvert enkelt program for oplysningskampagner og salgsfremstød på grundlag af de indikatorer og mål, som er blevet opstillet af organisationen, som har foreslået programmet, og som Kommissionens tjenestegrene har foretaget en vurdering af ved godkendelsen af programmet. I mangel af en overordnet strategi er resultaterne af disse evalueringer dog vanskelige at sammenfatte under politikken for salgsfremstød i bred forstand.

Fremadrettet vil det være vigtigt at styrke overvågningen og evalueringen af den europæiske politik for salgsfremstød for landbrugsprodukter. Det fremtidige overvågnings- og evalueringssystem bør også i højere grad afspejle den styrkede strategi. Derfor bør der implementeres fælles indikatorer baseret på mål og prioriteter for at fremme anvendelsen af evaluering i programudvælgelsesprocessen.

Overvågnings- og evalueringssystemet i forbindelse med politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter bør kædes sammen med den fælles overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik som foreslået i reformforslaget vedrørende finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik[7]. Med henblik herpå foreslås følgende sæt indikatorer:

– virkningsindikatorer i tilknytning til det generelle mål

· handelsbalancen på landbrugsområdet

· faktorindkomsten i landbruget

– resultatindikatorer tilknyttet til specifikke mål

· EU's landbrugseksport

· produktionsværdi under EU's kvalitetsordninger

· omfanget af kendskabet til kvaliteten af europæiske landbrugsprodukter

– outputindikatorer i tilknytning til de forskellige foranstaltninger under politikken for salgsfremstød

· antal programmer på det indre marked og på tredjelandsmarkeder

· antal nye støttemodtagere

· antallet af multilandeprogrammer.

[1]               Se konsekvensanalysen af den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 (SEK(2011) 1154 endelig/2).

[2]               KOM(2011) 436 endelig.

[3]               Meddelelse om oplysningskampagner og salgsfremstød til fordel for landbrugsprodukterne: en strategi af stor europæisk merværdi til fremme af smagfulde produkter fra Europa (COM(2012) 148).

[4]               Se f.eks. initiativet til oprettelse af en ny sammenslutning i USA i april 2012: CCFN – Consortium for Common Food Names – et internationalt initiativ til bevarelse af retten til at anvende generiske fødevarebetegnelser.

[5]               BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse; BGB – beskyttede geografisk betegnelse.

[6]               Se undersøgelsen Scenar 2020, der viser de negative virkninger af et scenario uden en fælles landbrugspolitik: http://ec.europa.eu/agriculture/agrista/2006/scenar2020/final_report/scenar2020final.pdf

[7]               Jf. artikel 110 i KOM (2011) 628 endelig/2.