52007PC0873

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 11.1.2008

KOM(2007) 873 endelig

2007/0299 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(Kodificeret udgave)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver retlig sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område[3]. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af direktiv 93/7/EØF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til det kodificerede direktiv.

ê 93/7/EØF (tilpasset) (adapted)

2007/0299 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel Ö 95 Õ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

efter proceduren i traktatens artikel 251[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

(1) Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 93/7/EØF Betragtning 2 (tilpasset)

(2) Medlemsstaterne Ö bevarer Õ i medfør af og inden for rammerne af traktatens artikel 30 retten til at definere deres nationale skatte og muligheden for at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af disse nationale skatte .

ê 93/7/EØF Betragtning 3 (tilpasset)

(3) Der bør derfor Ö opretholdes Õ en tilbageleveringsordning, således at medlemsstaterne kan opnå, at kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte i den i traktatens artikel 30 anvendte betydning, og som er blevet fjernet fra deres område i strid med førnævnte nationale bestemmelser eller Rådets forordning [(EØF) nr. 3911/92 af 9. december 1992] om udførsel af kulturgoder[9], vender tilbage til deres område. Gennemførelsen af denne ordning bør være så enkel og effektiv som muligt. Det er med henblik på at lette samarbejdet om tilbagelevering nødvendigt at begrænse nævnte ordnings anvendelsesområde til genstande, der henhører under fælles kategorier af kulturgoder. Formålet med bilag I til dette direktiv er således ikke at definere, hvilke goder der har rang af «nationale skatte» i den i nævnte artikel 30 anvendte betydning, men udelukkende at definere, hvilke kategorier af goder der kan have en sådan rang og således gøres til genstand for en tilbageleveringsprocedure i henhold til dette direktiv.

ê 93/7/EØF Betragtning 4

(4) Kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og som indgår i offentlige samlinger, eller som tilhører gejstlige institutioner, men som ikke henhører under disse fælles kategorier, bør også være omfattet af dette direktiv.

ê 93/7/EØF Betragtning 5 (tilpasset)

(5) Der bør Ö opretholdes Õ et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår deres nationale skatte i snæver tilknytning til deres samarbejde om stjålne kunstværker; dette samarbejde skal navnlig omfatte registrering hos Interpol og andre kvalificerede organer, der udsteder lignende lister over forsvundne, stjålne eller ulovligt fjernede kulturgoder, der er en del af deres nationale skatte og deres offentlige samlinger.

ê 93/7/EØF Betragtning 6 (tilpasset)

(6) Proceduren i dette direktiv Ö indgår som en del af Õ et samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område inden for rammerne af det indre marked. Formålet er at nå frem til en gensidig anerkendelse af de nationale lovgivninger på dette område. Det bør således bl.a. bestemmes, at Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg.

ê 93/7/EØF Betragtning 7 (tilpasset)

(7) Ved forordning [(EØF) nr. 3911/92], og ved nærværende direktiv indføres der en fællesskabsordning for beskyttelse af medlemsstaternes kulturgoder.

ê .

(8) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne -

ê 93/7/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

1) «kulturgode»:

a) en genstand, der, før eller efter at være fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, ifølge national lovgivning eller nationale administrative procedurer er klassificeret som «national skat af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi» som anført i traktatens artikel 30, og

b) som henhører under en af de i bilag I anførte kategorier eller som uden at henhøre under en af de pågældende kategorier udgør en integrerende del af:

i) offentlige samlinger, der er opført på museers, arkivers og bibliotekssamlingers lister

ii) gejstlige institutioners lister

2) «offentlige samlinger»: de samlinger, som ejes af en medlemsstat, en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat eller en institution beliggende på en medlemsstats område og defineret som offentlig i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, hvis denne institution ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne medlemsstat eller en lokal eller regional myndighed.

3) «fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis»:

a) enhver udførsel fra en medlemsstats område, som er i strid med den pågældende medlemsstats lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte eller i strid med forordning [(EØF) nr. 3911/92], samt

b) enhver manglende tilbagelevering efter udløbet af fristen for en midlertidig lovlig forsendelse eller enhver overtrædelse af de øvrige betingelser for den midlertidige forsendelse

4) «den ansøgende medlemsstat»: den medlemsstat, fra hvis område et kulturgode er fjernet på ulovlig vis

5) «den ansøgte medlemsstat»: den medlemsstat, på hvis område et kulturgode, som er fjernet fra en anden medlemsstats område på ulovlig vis, befinder sig

6) «tilbagelevering»: et kulturgodes fysiske tilbagevenden til den ansøgende medlemsstats område

7) «besidder»: den person, som har kulturgodet i sin besiddelse for egen regning

8) «indehaver»: den person, som har kulturgodet i sin besiddelse for fremmed regning.

Artikel 2

ê 93/7/EØF (tilpasset)

De kulturgoder, som er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, tilbageleveres Ö efter Õ den procedure og på de betingelser, som Ö er fastsat Õ i dette direktiv.

ê 93/7/EØF (adapted)

Artikel 3

Hver medlemsstat udpeger en eller flere centrale myndigheder, som skal udføre de i dette direktiv omhandlede opgaver.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke centrale myndigheder de udpeger i henhold til denne artikel.

Kommissionen offentliggør en fortegnelse over disse centrale myndigheder samt ændringer i forbindelse hermed i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 4

Medlemsstaternes centrale myndigheder samarbejder og etablerer et samråd mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder udfører navnlig følgende opgaver:

1) de eftersøger på den ansøgende medlemsstats anmodning et bestemt kulturgode, som er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, og fastslår besidderens og/eller indehaverens identitet. Denne anmodning skal ledsages af alle de relevante oplysninger, der kan lette eftersøgningen, navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder sig eller formodes at befinde sig

2) de underretter de berørte medlemsstater, hvis der på deres område opdages kulturgoder, og det med rimelighed kan antages, at de pågældende goder er fjernet fra en anden medlemsstats område på ulovlig vis

3) de gør det lettere for den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder at påvise, at den pågældende genstand udgør et kulturgode, såfremt påvisningen finder sted inden to måneder efter den i nr. 2 nævnte underretning. Hvis påvisningen ikke finder sted inden for den fastsatte frist, finder nr. 4 og 5 ikke længere anvendelse

4) de træffer i givet fald og i samarbejde med den berørte medlemsstat, de nødvendige foranstaltninger med henblik på den fysiske bevaring af kulturgodet

5) de søger ved hjælp af midlertidige foranstaltninger at undgå, at kulturgodet unddrages tilbageleveringsproceduren

6) de optræder som mellemled mellem besidderen og/eller indehaveren og den ansøgende medlemsstat i forbindelse med tilbageleveringen. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder i den ansøgte medlemsstat lette iværksættelsen af en voldgiftsprocedure, i henhold til den ansøgte medlemsstats nationale lovgivning, såfremt den ansøgende medlemsstat samt besidderen/indehaveren giver deres udtrykkelige tilslutning dertil, jf. dog artikel 5.

Artikel 5

Den ansøgende medlemsstat kan sagsøge besidderen, eller, hvis en sådan ikke findes, indehaveren ved den ansøgte medlemsstats kompetente domstol med henblik på tilbagelevering af et kulturgode, som er fjernet fra dens område på ulovlig vis.

Et søgsmål kan kun antages til påkendelse, hvis der samtidig forelægges:

a) et dokument, hvori det gode, der er omfattet af ansøgningen, beskrives, og hvori det godtgøres, at der er tale om et kulturgode

b) en erklæring fra den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder om, at kulturgodet har forladt dens område på ulovlig vis.

Artikel 6

Den ansøgende medlemsstats centrale myndighed meddeler straks den ansøgte medlemsstats centrale myndighed, at der er anlagt sag om tilbagelevering.

Den ansøgte medlemsstats centrale myndighed underretter straks de centrale myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne fastsætter i deres lovgivning, at adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering som omhandlet i dette direktiv forældes et år efter den dato, på hvilken den ansøgende medlemsstat fik kendskab til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller indehaverens identitet.

Under alle omstændigheder forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering 30 år efter den dato, hvor kulturgodet blev fjernet fra den ansøgende medlemsstats område på ulovlig vis. Når det drejer sig om goder, der er en del af offentlige samlinger som omhandlet i artikel 1, nr. 1), og kirkelige goder i medlemsstater, hvori de er undergivet særlig beskyttelse i henhold til national lovgivning, forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering dog først efter 75 år, undtagen i de medlemsstater, hvor adgangen til at anlægge sag herom ikke kan forældes, eller hvor der ved bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne er fastsat en frist, der er længere end 75 år.

2. Søgsmålet om tilbagelevering kan ikke antages til påkendelse, hvis fjernelsen fra den ansøgende medlemsstats område ikke længere er ulovlig på det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

ê 93/7/EØF (tilpasset)

Artikel 8

Med forbehold af artikel 7 og 13 påbyder den kompetente domstol, at kulturgodet skal tilbageleveres, hvis det fastslås, at det pågældende gode er et kulturgode, og at fjernelsen fra området var ulovlig.

ê 93/7/EØF

Artikel 9

Hvis der straks påbydes tilbagelevering, tildeler den kompetente domstol i den ansøgte medlemsstat besidderen en erstatning, som den anser for at være rimelig efter omstændighederne i det foreliggende tilfælde, forudsat at domstolen er overbevist om, at besidderen har udvist den nødvendige agtpågivenhed, da han erhvervede genstanden.

Bevisbyrden fastlægges i henhold til den ansøgte medlemsstats lovgivning.

I tilfælde af gave eller arv tilkommer der ikke besidderen en gunstigere retsstilling end den, der tilkom den tidligere indehaver.

Den ansøgende medlemsstat skal betale erstatningen ved tilbageleveringen.

Artikel 10

Udgifterne i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen om tilbagelevering af kulturgodet afholdes af den ansøgende medlemsstat. Det samme gælder for de i artikel 4, nr. 4, omhandlede foranstaltninger.

Artikel 11

Betaling af den i artikel 9 nævnte rimelige erstatning og af de i artikel 10 nævnte udgifter berører ikke den ansøgende medlemsstats ret til at kræve disse beløb tilbagebetalt hos de personer, som er ansvarlige for kulturgodets ulovlige fjernelse fra medlemsstatens område.

Artikel 12

Ejendomsretten til kulturgodet efter tilbageleveringen afgøres efter den ansøgende medlemsstats retsregler.

Artikel 13

Dette direktiv finder kun anvendelse på ulovlig fjernelse fra en medlemsstats område, der finder sted fra den 1. januar 1993.

Artikel 14

1. Hver medlemsstat kan udvide sin tilbageleveringsforpligtelse til også at omfatte andre kategorier af kulturgoder end dem, der er omhandlet i bilag I.

2. Hver medlemsstat kan anvende den i dette direktiv omhandlede ordning på ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder, som er fjernet fra andre medlemsstaters område på ulovlig vis inden den 1. januar 1993.

Artikel 15

Dette direktiv berører ikke den ret til at anlægge erstatnings- eller straffesag, som den ansøgende medlemsstat og/eller ejeren af et stjålet gode har i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale retsregler.

ê 93/7/EØF (tilpasset)

Artikel 16

1. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en rapport om dette direktivs gennemførelse.

2. Kommissionen forelægger hvert tredje år, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs gennemførelse vurderes.

3. Rådet foretager hvert tredje år på forslag af Kommissionen en gennemgang og i givet fald ajourføring af de beløb, der er anført i bilag I på baggrund af de økonomiske og monetære indekstal i Fællesskabet.

ê 93/7/EØF

Artikel 17

Kommissionen bistås af det ved artikel 8 i forordning [(EØF) nr. 3911/92] nedsatte udvalg.

Udvalget behandler alle spørgsmål om anvendelsen af bilag I til dette direktiv, som forelægges af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

ê 93/7/EØF (tilpasset)

Artikel 18

Medlemsstaterne Ö underretter Kommissionen om Õ de nødvendige love og administrative bestemmelser Ö som de sætter i kraft Õ for at efterkomme dette direktiv.

ê 93/7/EØF

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

ê

Artikel 19

Direktiv 93/7/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 20

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 93/7/EØF

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[…] […]

ê 93/7/EØF

BILAG I

Kategorier omhandlet i artikel 1, nr. 1), litra b), som kulturgoder, der er klassificeret som «nationale skatte» i henhold til traktatens artikel 30, skal henhøre under for at kunne tilbageleveres i overensstemmelse med nærværende direktiv

A. 1. Arkæologiske genstande, der er mere end 100 år gamle, og som hidrører fra:

- udgravninger og fund på landjorden og på havbunden

- arkæologiske fundsteder

- arkæologiske samlinger.

2. Dele, der udgør en integrerende del af kunstneriske, historiske eller religiøse mindesmærker eller som er fjernet herfra, såfremt de er mere end 100 år gamle.

ê 96/100/EF Art. 1, nr. 1, litra a)

3. Malerier og billeder, der ikke hører ind under kategori 4 eller 5, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art[10] .

ê 96/100/EF Art. 1, nr. 1, litra b)

4. Akvareller, gouacher og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets art1.

ê 96/100/EF Art. 1, nr. 1, litra c)

5. Mosaikker, der ikke hører ind under kategori 1 eller 2, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset materialernes art, og tegninger, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art1.

ê 93/7/EØF

è1 Berigtigelse 93/7/EØF (EFT L 231 af 29.8.2001, s. 20)

6. Originale stik, tryk, serigrafier og litografier og de pågældende matricer samt originalplakater1.

7. Originale statuer og skulpturer og kopier heraf, der er fremstillet efter samme fremgangsmåde som originalen1, og som ikke hører ind under kategori 1.

8. Fotografier, film og disses negativer1.

9. Inkunabler og håndskrifter, herunder geografiske kort og musikpartiturer, enkeltvis eller samlet1.

10. Bøger, som er mere end 100 år gamle, enkeltvis eller samlet.

11. Trykte geografiske kort, som er mere end 200 år gamle.

12. Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer, der er mere end 50 år gamle, uanset materialets art.

13. a) Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller anatomiske samlinger[11]og è1 genstande fra samlinger ç.

b) Samlinger2, der frembyder historisk, palæontologisk, etnografisk eller numismatisk interesse.

14. Befordringsmidler, der er over 75 år gamle.

15. Andre antikviteter, der ikke hører ind under kategori A.1 til A.14, og som er mere end 50 år gamle.

De kulturgoder, der henhører under kategori A.1 til A.15, omfattes kun af nærværende direktiv, hvis deres værdi svarer til eller overstiger de under del B omhandlede tærskler.

B. Værditærskler for visse af kategorierne under del A (i euro )

ê 2001/38/EF Art. 1, nr. 1

VÆRDI:

uanset værdi.

ê 93/7/EØF

- 1 (arkæologiske genstande)

- 2 (dele fjernet fra monumenter)

- 9 (inkunabler og manuskripter)

- 12 (arkiver)

15 000

- 5 (mosaikker og tegninger)

- 6 (stik)

- 8 (fotografier)

- 11 (trykte geografiske kort)

ê 96/100/EF Art. 1, nr. 2

30 000

- 4 (Akvareller, gouacher og pasteller)

ê 93/7/EØF

50 000

- 7 (statuer)

- 10 (bøger)

- 13 (samlinger)

- 14 (transportmidler)

- 15 (alle andre genstande)

150 000

- 3 (malerier)

Overholdelsen af betingelserne med hensyn til økonomisk værdi skal bedømmes på det tidspunkt, hvor anmodningen om tilbagelevering fremsættes. Godets økonomiske værdi er den værdi, som genstanden har i den ansøgte medlemsstat.

ê 2001/38/EF Art. 1, nr. 2 (tilpasset)

For de medlemsstater, der ikke anvender møntenheden euro, omregnes til og angives de i Ö nærværende Õ bilag i euro angivne værdier i national valuta efter den vekselkurs pr. 31. december 2001, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Denne modværdi i national valuta tages op til revision hvert andet år med virkning fra 31. december 2001. Beregningen af denne modværdi baseres på gennemsnittet af de pågældende valutaers daglige værdi, udtrykt i euro gennem de 24 måneder, som ender den sidste dag i den august måned, der går forud for revisionen med virkning fra den 31. december. Denne beregningsmetode tages på forslag af Kommissionen op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, i princippet to år efter den første anvendelse. Ved hver revision offentliggøres værdierne i euro og deres modværdier i national valuta regelmæssigt i Den Europæiske Unions Tidende de første dage i den november måned, der går forud for den dato, fra hvilken revisionen får virkning.

_____________

é

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer (jf. artikel 19)

Rådets direktiv 93/7/EØF | (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74) |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF | (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59) |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF | (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43) |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 19)

Direktiv | Gennemførelsesfrist |

93/7/EØF | 15.12.1993[12] |

96/100/EF | 1.9.1997 |

2001/38/EF | 31.12.2001 |

_____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 93/7/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1, nr. 1, første led | Artikel 1, nr. 1), litra a) |

Artikel 1, nr. 1, andet led | Artikel 1, nr. 1), litra b) |

Artikel 1, nr. 1, andet led, første underled | Artikel 1, nr. 1), andet led, litra b), nr. i) |

Artikel 1, nr. 1, andet led, første underled, andet afsnit | Artikel 1, nr. 2) |

Artikel 1, nr. 1, andet led, andet underled | Artikel 1, nr. 1), litra b), nr. ii) |

Artikel 1, nr. 2, første led | Artikel 1, nr. 3), litra a) |

Artikel 1, nr. 2, andet led | Artikel 1, nr. 3), litra b) |

Artikel 1, nr. 3 til 7 | Artikel 1, nr. 4 til 8 |

Artikel 2 til 4 | Artikel 2 til 4 |

Artikel 5, første afsnit | Artikel 5, første afsnit |

Artikel 5, andet afsnit, første led | Artikel 5, andet afsnit, litra a) |

Artikel 5, andet afsnit, andet led | Artikel 5, andet afsnit, litra b) |

Artikel 6 til 15 | Artikel 6 til 15 |

Artikel 16, stk. 1 og 2 | Artikel 16, stk. 1 og 2 |

Artikel 16, stk. 3 | - |

Artikel 16, stk. 4 | Artikel 16, stk. 3 |

Artikel 17 og 18 | Artikel 17 og 18 |

Artikel 19 | Artikel 21 |

_______ | Artikel 19 |

_______ | Artikel 20 |

Bilag, del A, nr. 1 til 3 | Bilag I, del A, punkt 1 til 3 |

Bilag, del A, nr. 3A | Bilag I, del A, nr. 4 |

Bilag, del A, nr. 4 til 14 | Bilag I, del A, nr. 5 til 15 |

Bilag, del B | Bilag I, del B |

______ | Bilag II |

______ | Bilag III |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag II, del A, til dette forslag.

[5] EUT C [...] af […], […].

[6] EUT C [...] af […], […].

[7] EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF (ET L 187 af 10.7.2001, s. 43).

[8] Jf. bilag II, del A.

[9] EFT L 395 af 31.12.1992, s. 1. Ö Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1). Õ

[10] Som er mere end 50 år gamle, og som ikke tilhører ophavsmanden selv.

[11] Som defineret af Domstolen i afgørelse nr. 252/84, der lyder således: «Ved è1 genstande fra samlinger ç henhørende under Den Fælles Toldtarifs pos. 99.05 forstås genstande, der opfylder betingelserne for at kunne optages i en samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjældne, normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formål, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsætning af lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig værdi.»

[12] Gennemførelsesfristen for Belgien, Tyskland og Nederlandene var den 15. marts 1994.