1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed på ministerielt plan til at være ansvarlig for:

2.   Den kompetente myndighed træffer en formel afgørelse om udstedelse eller — efter undersøgelse — om tilbagetrækning af godkendelsen af betalingsorganet på grundlag af en undersøgelse af godkendelseskriterierne jf. artikel 1, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 (»godkendelseskriterierne«). Den kompetente myndighed informerer straks Kommissionen om godkendelser og tilbagetrækninger af godkendelser.

3.   Den kompetente myndighed udpeger et revisionsorgan til at foretage en undersøgelse før en godkendelse udstedes (forundersøgelse før godkendelse). Revisionsorganet skal være en revisionsmyndighed eller et andet offentligt eller privat organ eller en organisatorisk enhed hos en myndighed med de fornødne kompetencer og kvalifikationer og tilstrækkelig kapacitet til at foretage revisionsopgaver. Revisionsorganet skal være uafhængigt af det betalingsorgan, der skal godkendes.

Undersøgelsen (forundersøgelse inden godkendelse), som revisionsorganet udfører, omfatter navnlig:

Revisionsorganet udarbejder en rapport over det udførte revisionsarbejde, resultaterne af dette arbejde og sin vurdering af, om betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne. Rapporten forelægges den kompetente myndighed, som herefter udsteder godkendelsen, hvoraf det fremgår, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne.

4.   Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne, meddeler den betalingsorganet, hvilke betingelser det skal opfylde for at opnå godkendelse.

Indtil de eventuelle nødvendige ændringer er foretaget for at opfylde sådanne specifikke kriterier, kan godkendelsen gives foreløbigt for en periode, der fastsættes under hensyn til, hvor alvorlige de konstaterede problemer er, dog højst 12 måneder. I behørigt begrundede tilfælde og efter anmodning fra den berørte medlemsstat kan Kommissionen forlænge denne periode.

5.   De oplysninger, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, meddeles straks efter, at betalingsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder før nogen udgifter, som afholdes af det, debiteres fondene. Oplysningerne ledsages af erklæringer og dokumenter vedrørende:

6.   Kommissionen underretter Komitéen for Landbrugsfondene om, hvilke betalingsorganer der er godkendt i hver medlemsstat.

1.   Den kompetente myndighed overvåger bestandig de betalingsorganer, som den har ansvaret for, bl.a. på grundlag af de attester og rapporter, som certificeringsorganet udarbejder i henhold artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og følger op på alle konstaterede mangler.

Hvert tredje år sender den kompetente myndighed en skriftlig rapport til Kommissionen om tilsynet med betalingsorganerne og overvågningen af deres aktiviteter. Rapporten skal indeholde en gennemgang af betalingsorganernes løbende overholdelse af godkendelseskriterierne sammen med et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe manglerne. Den kompetente myndighed bekræfter, om det betalingsorgan, som den er ansvarlig for, fortsat opfylder godkendelseskriterierne.

2.   Medlemsstaterne indfører et system, som sikrer, at alle oplysninger, som tyder på, at et betalingsorgan ikke opfylder godkendelseskriterierne, straks meddeles den kompetente myndighed.

3.   Når den kompetente myndighed har fastslået, at et godkendt betalingsorgan ikke længere opfylder et eller flere af godkendelseskriterierne på en sådan måde, at det vil kunne hindre varetagelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, tager den kompetente myndighed uden ophør betalingsorganets godkendelse op til fornyet undersøgelse. Den udarbejder en plan over foranstaltninger og frister med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler inden for en periode, der skal fastlægges på grundlag af problemets omfang, og som ikke må overstige 12 måneder fra den dato, hvor godkendelsen tages op til fornyet undersøgelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode.

4.   Den kompetente myndighed informerer Kommissionen om sin beslutning om at tage et betalingsorgans godkendelse op til fornyet undersøgelse, om den plan, der er udarbejdet i henhold til stk. 3, og sidenhen om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne plan.

5.   Hvis godkendelsen trækkes tilbage, godkender den kompetente myndighed straks et andet betalingsorgan, som opfylder de kriterier, der er angivet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, for at sikre, at betalingerne til modtagerne ikke afbrydes.

6.   Finder Kommissionen, at den kompetente myndighed ikke har opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en afhjælpningsplan i henhold til stk. 3, eller at betalingsorganet fortsat er godkendt uden at have gennemført en sådan plan fuldt ud i løbet af den fastsatte periode, anmoder Kommissionen den kompetente myndighed om at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage, medmindre de nødvendige ændringer foretages inden en frist, som Kommissionen fastsætter på grundlag af problemets omfang. I en sådan situation kan Kommissionen beslutte at søge at afhjælpe de resterende mangler ved anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

1.   Den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, udarbejdes så betids, at certificeringsorganet kan afgive den udtalelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i samme forordning.

Forvaltningserklæringen udformes som fastsat i bilag I til nærværende forordning og kan behæftes med forbehold, som fastlægger omfanget af den potentielle økonomiske virkning. Hvis der er taget forbehold, skal erklæringen indeholde en afhjælpende handlingsplan og en nøjagtig tidsplan for gennemførelsen deraf.

2.   Forvaltningserklæringen baseres på et effektivt tilsyn med det indførte forvaltnings- og kontrolsystem gennem hele året.

1.   Det koordineringsorgan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, fungerer som Kommissionens eneste kontaktorgan for den pågældende medlemsstat i alle spørgsmål af relevans for fondene, hvad angår:

2.   Et betalingsorgan kan fungere som koordineringsorgan, hvis de to arbejdsopgaver holdes adskilt.

3.   I udøvelsen af sine opgaver kan koordineringsorganet efter nationale procedurer lade sig bistå af andre administrative organer eller tjenester, især organer eller tjenester med regnskabsmæssig eller teknisk ekspertise.

4.   Fortroligheden, integriteten og disponibiliteten af alle elektroniske data, som koordineringsorganet er i besiddelse af, sikres ved foranstaltninger, der for det enkelte koordineringsorgan er tilpasset den administrative struktur og de personalemæssige og teknologiske forhold. Den finansielle og teknologiske indsats skal stå i et rimeligt forhold til de faktiske risici.

5.   De meddelelser, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, fremsendes, straks efter at koordineringsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder før nogle udgifter, som det er ansvarligt for, debiteres fondene. De ledsages af godkendelsesdokumentet for organet og oplysninger om de betingelser vedrørende administration, regnskaber og intern kontrol, der knytter sig til organets virke.

1.   Den kompetente myndighed udpeger det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Certificeringsorganet tilrettelægger sit arbejde på en resultatorienteret og effektiv måde og udfører sine kontroller inden for en passende tidsramme, idet det tager hensyn til arten af transaktioner og tidsforbruget herved i det pågældende regnskabsår.

3.   Den udtalelse, som certificeringsorganet skal udarbejde i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal udarbejdes årligt.

Udtalelsen baseres på det revisionsarbejde, der skal udføres i henhold til artikel 6 og 7 i nærværende forordning.

4.   Certificeringsorganet udarbejder en rapport om sine resultater. Rapporten skal omfatte de opgaver, der er delegeret. Rapporten skal for den periode, som den omfatter, oplyse,

Rapporten skal indeholde oplysninger om revisionspersonalets antal og kvalifikationer, det udførte arbejde, antallet af undersøgte transaktioner, det pålideligheds- og korrekthedsniveau, der er opnået, eventuelle konstaterede svagheder, de fremsatte henstillinger om forbedring og det arbejde, der er udført såvel i certificeringsorganet som i andre revisionsorganer i og uden for betalingsorganet, og som helt eller delvis har dannet grundlag for den vished om de rapporterede transaktioner, som certificeringsorganet har opnået.

1.   Godkendelsesrevisionen udføres i overensstemmelse med internationalt godkendte revisionsstandarder.

2.   Certificeringsorganet udarbejder en revisionsstrategi indeholdende anvendelsesområde, tidsplan og retning for godkendelsesrevisionen, revisionsmetoderne og metodologi for stikprøvekontrol. Der udarbejdes en revisionsplan for hvert revideret regnskabsår baseret på den anslåede revisionsrisiko. Certificeringsorganet fremsender revisionsstrategien og revisionsplanen til Kommissionen på dennes anmodning.

3.   Det rimelige niveau af revisionssikkerhed, der skal opnås som resultat af revisionsarbejdet, sikres gennem vurderingen af kontrolsystemet, herunder efterprøvning af overholdelse og detaljeret efterprøvning af udgifterne, i form af kontrol af oplysninger og analyseprocedurer.

4.   Kommissionen fastlægger retningslinjer, som bl.a. omfatter:

1.   De revisionsmetoder, der er relevante for godkendelsesrevisionen, defineres i den revisionsstrategi, som er fastsat i artikel 6, stk. 2.

2.   For at nå målene for revisionen og muliggøre afgivelse af den udtalelse, der er fastlagt i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal der i revisionsarbejdet indgå systemrevision, detaljeret efterprøvning og kontrol af afstemninger af finansielle erklæringer og forvaltningserklæringer.

3.   Detaljeret efterprøvning af udgifterne omfatter kontrol af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed hos de endelige støttemodtagere. Certificeringsorganet kan i den forbindelse ledsage betalingsorganet, når dette udfører sekundære kontroller på stedet. Certificeringsorganet må ikke ledsage betalingsorganet på dettes første kontroller på stedet med undtagelse af situationer, hvor det ville være fysisk umuligt at foretage en fornyet kontrol af den oprindelige kontrol udført af betalingsorganet. For så vidt angår detaljeret efterprøvning, kan certificeringsorganerne anvende en integreret fremgangsmåde til stikprøvekontrol.

4.   Kommissionen opstiller yderligere betingelser for og vejledning i udformning af revisionsprocedurer, integration af stikprøvekontrol, planlægning og udførelse af fornyet kontrol på stedet af transaktioner ved hjælp af de i artikel 6, stk. 4, fastlagte retningslinjer.

1.   Hvert betalingsorgan fører et regnskab, der udelukkende omfatter udgifter og indtægter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, artikel 5 og artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og anvendelsen af de finansielle midler, det har fået stillet til rådighed til betaling af de tilsvarende udgifter. I dette regnskab skal der kunne skelnes mellem finansielle oplysninger for EGFL og ELFUL, og der skal kunne fremlægges separate finansielle oplysninger for hver af dem.

2.   Betalingsorganerne i de medlemsstater, der ikke har indført euroen, fører et regnskab, hvor beløbene er udtrykt i den valuta, som udgifter er afholdt i og indtægter oppebåret i. For at alle deres udgifter og indtægter kan blive konsolideret, skal de dog kunne udlevere de tilsvarende beløb i national valuta og i euro.

3.   For så vidt angår ELFUL, fører hvert betalingsorgan, der er udpeget til et program for udvikling af landdistrikterne, et regnskab, så alle posteringer kan identificeres for hvert program og hver foranstaltning. Regnskabet skal især indeholde følgende:

1.   I henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i) og ii), i forordning (EU) nr. 1306/2013 sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter elektronisk på betingelserne i artikel 11 og 12 i nærværende forordning:

2.   Den i stk. 1, litra b), nævnte udgiftsanmeldelse består af:

3.   Alle finansielle oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, meddeles i euro.

1.   De udgifter og formålsbestemte indtægter, som betalingsorganerne anmelder for en måned, skal svare til de betalinger og inkasseringer, der reelt har fundet sted i den måned, jf. dog de særlige bestemmelser for anmeldelser af udgifter og indtægter i forbindelse med offentlig oplagring i artikel 12.

Disse udgifter og indtægter bogføres på EGFL-budgettet for et regnskabsår N.

Dog gælder følgende:

2.   Udgifterne og de formålsbestemte indtægter tages i betragtning den dato, hvor betalingsorganets konto er blevet debiteret eller krediteret. For betalinger kan den dato, hvor det pågældende organ har udstedt og sendt betalingsanvisningen til et pengeinstitut eller modtageren, dog tages i betragtning. Hvert enkelt betalingsorgan skal anvende den samme metode i hele regnskabsåret.

3.   De udgifter og formålsbestemte indtægter, der anmeldes i henhold til stk. 1, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere måneder i det samme regnskabsår.

Hvis korrektionerne af de formålsbestemte indtægter hos et betalingsorgan fører til, at der anmeldes negative formålsbestemte indtægter for en budgetpost, overføres de overskydende korrektioner til den følgende måned. De reguleres eventuelt ved regnskabsafslutningen for det pågældende år.

4.   Betalingsordrer, der ikke er blevet udført, og betalinger, der er debiteret kontoen og derefter atter krediteret, fratrækkes udgifterne for den måned, hvor betalingsorganet får meddelelse om, at betalingen ikke er blevet foretaget eller er blevet annulleret.

5.   Er betalinger, som skal erlægges af EGFL, belastet af fordringer, anses de med henblik på anvendelsen af stk. 1 for at være fuldt ud foretaget:

6.   De samlede data om udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres et bestemt regnskabsår, og som skal sendes til Kommissionen senest den 27. oktober, kan kun korrigeres i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

1.   Til udarbejdelse af anmeldelsen af udgifter til offentlig oplagring tages de foranstaltninger i betragtning, som er bogført ved udgangen af en given måned i betalingsorganets regnskab, og som har fundet sted fra begyndelsen af det bogføringsår, der er defineret i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, til udgangen af den nævnte måned.

2.   Denne udgiftsanmeldelse omfatter de værdier og beløb, som er fastsat i henhold til artikel 17 og 18 i nærværende forordning og artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (11), og som betalingsorganerne har bogført i løbet af den måned, der følger efter den måned, som foranstaltningerne vedrører.

Dog gælder følgende:

1.   På grundlag af de data, der indsendes i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i nærværende forordning, træffer Kommissionen beslutning om og foretager de månedlige betalinger i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet der dog kan foretages korrektioner ved senere beslutninger, jf. artikel 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og under hensyntagen til nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 41 i nævnte forordning.

2.   Hvis de samlede udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt for det følgende regnskabsår, overstiger tre fjerdedele af det løbende regnskabsårs samlede bevillinger, indgås de forudgående forpligtelser, der omhandles i artikel 170, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og de tilsvarende månedlige betalinger erlægges, proportionalt med udgiftsanmeldelserne indtil 75 % af det løbende regnskabsårs bevillinger. Kommissionen genfordeler det restbeløb, medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved beslutningerne om senere godtgørelser.

1.   Når Kommissionen har truffet beslutning om de månedlige betalinger, stiller den inden for rammerne af budgetbevillingerne de finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne, der skal til for at dække de udgifter, som skal finansieres af EGFL, med fradrag af det beløb, som svarer til de formålsbestemte indtægter, på den konto, som hver medlemsstat har åbnet.

Hvis fratrækningen af de formålsbestemte indtægter i de udbetalinger, som Kommissionen skal foretage, resulterer i et negativt beløb for en medlemsstat, overføres de overskydende negative beløb til de følgende måneder.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen betegnelse og nummer på den konto, som er nævnt i stk. 1, i det format, som Kommissionen har stillet til deres rådighed.

1.   Betalingsorganerne fremsender til Kommissionen:

2.   De relevante informationssystemer, der er nævnt i artikel 24, anvendes til at foretage anmeldelser og informationsudveksling og udarbejde dokumenter vedrørende udgifter til offentlig intervention.

1.   Lagerregnskaberne, der omhandles i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, indeholder følgende kategorier af elementer vist særskilt:

2.   Regnskaberne, der omhandles i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, indeholder følgende:

1.   De elementer, der er omhandlet i artikel 16, bogføres med de mængder, værdier, beløb og gennemsnit, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, eller med værdier og beløb beregnet på grundlag af de faste beløb, som Kommissionen har fastsat.

2.   De konstateringer og beregninger, der er omhandlet i stk. 1, foretages med forbehold af, at følgende regler efterleves:

3.   Korrektioner, som Kommissionen foretager vedrørende de elementer, der er omhandlet i artikel 16, for det igangværende bogføringsår, meddeles Komitéen for Landbrugsfondene. De kan meddeles medlemsstaterne i forbindelse med en beslutning om månedlig betaling eller, dersom en sådan ikke træffes, beslutningen om regnskabsafslutning. Betalingsorganerne bogfører dem på de betingelser, der er fastsat i nævnte beslutning.

1.   De forskellige udgifts- og indtægtsposter bogføres den dato, hvorpå den fysiske foranstaltning i henhold til den offentlige intervention finder sted, og ved anvendelse af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

2.   De forskellige elementer, der vedrører fysisk flytning af produkterne og forvaltning af lagrene, bogføres på den dato, hvor den materielle operation som følge af interventionsforanstaltningen finder sted.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

1.   Det beløb, der skal finansieres i henhold til interventionsforanstaltningerne, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, bestemmes på grundlag af de regnskaber, der er udarbejdet og ført af betalingsorganerne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, og hvor de forskellige indtægts- og udgiftsposter, som er nævnt i artikel 16 i nærværende forordning, er henholdsvis krediteret og debiteret, idet der tages hensyn i nødvendigt omfang til de udgiftsbeløb, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.

2.   Betalingsorganerne, og hvis nødvendigt koordineringsorganerne, sørger for hver måned og hvert år til Kommissionen på grundlag af de forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, elektronisk at overføre de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med finansieringen af offentlige oplagringsudgifter, og de regnskaber, der viser udgifter og indtægter vedrørende offentlig oplagring i form af tabeller (P-STO-tabeller), inden den dag, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, litra b), og inden den dato, der er fastsat i artikel 30, stk. 2.

1.   EGFL-finansieringen i henhold til de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, skal være lig med udgiften, som er beregnet på grundlag af oplysninger fra betalingsorganet, efter fradrag af eventuelle indtægter, der er genereret af interventionsforanstaltningerne, valideret af det informationssystem, som Kommissionen har oprettet, og medtaget af betalingsorganet i dettes udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

2.   Beløb, der er inddrevet i henhold til artikel 54 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og beløb modtaget eller inddrevet fra sælgere, købere og oplagringsvirksomheder, som opfylder de kriterier, der er fastlagt i artikel 43 i samme forordning, skal anmeldes til EGFL-budgettet i henhold til de betingelser, som er fastlagt i artikel 10, stk. 2, litra a), i nærværende forordning.

1.   Betalingsorganerne anmelder udgifter for hvert program for udvikling af landdistrikterne som nævnt i artikel 6 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

For hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne specificerer betalingsorganerne i en udgiftsanmeldelse følgende:

2.   Når Kommissionen har godkendt programmerne for udvikling af landdistrikterne, sender medlemsstaterne i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), i forordning (EU) nr. 1306/2013 Kommissionen deres udgiftsanmeldelser inden følgende frister:

Alle udgifter betalt af betalingsorganerne til støttemodtagerne i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 forud for godkendelsen af et program for udvikling af landdistrikterne jf. artikel 6 i forordning (EU) nr. 1305/2013 afholdes dog på medlemsstaternes ansvar og anmeldes til Kommissionen i den første udgiftsanmeldelse efter vedtagelsen af dette program. Samme regel finder tilsvarende anvendelse, hvis der er foretaget en ændring af et program for udvikling af landdistrikterne jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

3.   Betalingsorganerne skal foretage udgiftsanmeldelserne i form af strukturerede data for programmerne for udvikling af landdistrikterne i informationssystemet SFC2014 som fastsat i kapitel I i gennemførelsesforordning (EU) nr. 184/2014.

4.   I tilfælde, hvor Kommissionen kræver yderligere overvågning pga. manglende eller uklare oplysninger eller som følge af en uenighed, divergerende fortolkninger eller uoverensstemmelser om en udgiftsanmeldelse for en referenceperiode, som bl.a. skyldes manglende indsendelse af de oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og de retsakter fra Kommissionen, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, eller som følge af alvorlige tegn på, at udgifterne i en udgiftsanmeldelse kan være påvirket af uregelmæssigheder, eller at forvaltnings- og kontrolsystemet for udvikling af landdistrikter kan fungere mangelfuldt, skal medlemsstaten, efter anmodning fra Kommissionen, indgive yderligere oplysninger inden for en frist, som fastsættes i nævnte anmodning, alt efter hvor alvorligt problemet er.

Den betalingsfrist, der er fastsat for mellemliggende betalinger i artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan afbrydes for hele eller en del af det beløb, som der anmodes om betaling af, fra det tidspunkt, anmodningen om oplysninger sendes, indtil de ønskede oplysninger modtages, dog ikke senere end den maksimale periode, der er fastlagt i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Hvis den pågældende medlemsstat undlader at besvare anmodningen om yderligere oplysninger inden for den frist, som blev fastsat i anmodningen, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller antyder, at der er tale om manglende overholdelse af de gældende regler eller om misbrug af EU-midler, kan Kommissionen suspendere eller nedsætte betalinger i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

5.   De udgifter, der anmeldes for en periode, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere anmeldelsesperioder i det samme regnskabsår for landbruget.

Korrektion af udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres det regnskabsår, som ikke er anført i udgiftsanmeldelserne nævnt i stk. 2, litra a), b) og c), og som skal sendes til Kommissionen, kan kun foretages i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

1.   EU's bidrag, der skal betales til dækning af de refusionsberettigede offentlige udgifter, beregnes for hver foranstaltning og hver referenceperiode på grundlag af finansieringsplanen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1305/2013, som var i kraft den første dag af den pågældende periode. Beregningen omfatter de korrektioner af EU's bidrag, som er anmeldt i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

2.   Overstiger de samlede EU-bidrag, der er udbetalt til programmet for udvikling af landdistrikter, det samlede beløb, der er programmeret til en foranstaltning til udvikling af landdistrikter, begrænses det beløb, der skal betales, til det beløb, som er programmeret for den pågældende foranstaltning, jf. dog loftet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ethvert EU-bidrag, der udelukkes som følge heraf, kan udbetales senere på betingelse af, at medlemsstaten har forelagt en tilpasset finansieringsplan, som Kommissionen har godkendt.

3.   Kommissionen indbetaler EU-bidraget på den konto eller de konti, som hver medlemsstat har åbnet, hvis der er budgetmidler til rådighed.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen kontobetegnelse og -nummer i det format, som Kommissionen har stillet til deres rådighed.

1.   Kommissionen definerer informationssystemer, så der elektronisk kan udveksles dokumenter og oplysninger mellem den og medlemsstaterne som led i den fremsendelse og indhentning af oplysninger, som skal finde sted i henhold til artikel 102 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og de fornødne gennemførelsesbestemmelser hertil. Den underretter medlemsstaterne om de almindelige betingelser for indførelsen af disse systemer i Komitéen for Landbrugsfondene.

2.   Informationssystemerne nævnt i stk. 1 kan især bruges til at behandle følgende:

3.   Formen og indholdet af de dokumenter, der omhandles i artikel 10, 19, 20 og 23 samt artikel 30, stk. 1, litra a), b) og d), fastlægges ved hjælp af forlæg, som stilles til rådighed af Kommissionen for medlemsstaterne gennem informationssystemer.

Kommissionen tilpasser og ajourfører forlæggene efter at have informeret Komitéen for Landbrugsfondene herom.

4.   De informationssystemer, der er nævnt i stk. 1, kan indeholde de værktøjer, der er nødvendige for, at Kommissionen kan registrere data og forvalte regnskaberne for fondene, og de værktøjer, der er nødvendige for beregning af de faste udgifter eller de udgifter, som kræver anvendelse af ensartede metoder, navnlig i forbindelse med finansielle omkostninger og nedskrivninger.

5.   Dataene om de finansielle transaktioner meddeles, indlæses og ajourføres i de informationssystemer, der er omhandlet i stk. 1, under betalingsorganernes ansvar af betalingsorganerne selv eller af organer, som får denne opgave overdraget, eventuelt via de godkendte koordineringsorganer, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   Hvis der i forbindelse med et dokument eller en procedure, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller i de retsakter, som Kommissionen har vedtaget i medfør heraf, kræves en underskrift fra en bemyndiget person eller godkendelse fra en person i et eller flere af procedurens led, skal de informationssystemer, der bruges til at sende sådanne dokumenter, gøre det muligt entydigt at identificere hver enkelt person og frembyde rimelige garantier for, at dokumenternes indhold ikke kan ændres, også for procedurens forskellige led, i overensstemmelse med EU-retsforskrifterne. Hvad angår de udgiftsanmeldelser og den forvaltningserklæring, der vedlægges årsregnskaberne, jf. artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i) og iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal de dokumenter, som sendes elektronisk, også opbevares i deres originale form af betalingsorganerne eller også de koordineringsorganer, som er godkendt i henhold til artikel 7, stk. 2 og 4, i samme forordning.

7.   Elektroniske og digitale dokumenter skal opbevares i hele den periode, som er fastsat i artikel 32 i nærværende forordning.

8.   I tilfælde af eventuelle funktionsfejl i et informationssystem eller en ustabil forbindelse kan medlemsstaten med Kommissionens forudgående godkendelse sende dokumenterne i en anden form, som Kommissionen fastsætter betingelserne for.

1.   Med henblik på artikel 21 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal hver medlemsstat informere Kommissionen inden 1. november hvert år:

2.   Medlemsstater, der anmoder Kommissionen om at optage satellitbillederne, skal i samarbejde med Kommissionen og inden 15. januar efter meddelelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger færdiggøre de områder, der skal dækkes, og tidsplanen for optagelse af disse billeder.

3.   Kommissionen skal gratis stille de satellitbilleder, den har erhvervet, til rådighed for medlemsstaternes befuldmægtigede repræsentanter. Disse repræsentanter skal overholde de ophavsretlige regler, der er fastsat i kontrakterne med leverandørerne, og returnere billederne efter endt arbejde.

4.   Hvis det samlede antal anmodninger, som medlemsstaterne modtager, overstiger det budget, som er til rådighed for anvendelse af artikel 21 i forordning (EU) nr. 1306/2013, træffer Kommissionen afgørelse om at begrænse det antal satellitbilleder, der skal leveres, idet den bestræber sig på at udnytte de tilgængelige ressourcer så effektivt som muligt.

1.   Medmindre andet er angivet i sektorlovgivningen om landbruget, beregnes renten på de uretmæssigt udbetalte beløb, der skal inddrives som følge af uregelmæssigheder eller forsømmeligheder, for perioden mellem udløbet af den betalingsfrist, der er oplyst til støttemodtageren i opkrævningen, og datoen for tilbagebetalingen eller fradraget. Betalingsfristen må ikke være mere end 60 dage efter opkrævningen.

2.   Den rentesats, der anvendes, må under ingen omstændigheder være lavere end den rentesats, der er fastsat ved national lov i forbindelse med inddrivelse af sammenlignelige uretmæssigt udbetalte beløb eller fordringer.

1.   Med henblik på den regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, tilsender medlemsstaterne Kommissionen:

2.   De dokumenter og regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter udgangen af det regnskabsår, som de vedrører. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og d), fremsendes i ét eksemplar sammen med en elektronisk kopi i den form og på de betingelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 24.

3.   Efter anmodning fra Kommissionen eller på en medlemsstats initiativ kan der fremsendes yderligere oplysninger til Kommissionen om regnskabsafslutning inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen under hensyn til omfanget af det arbejde, det kræver at fremskaffe de pågældende oplysninger. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, kan Kommissionen foretage regnskabsafslutningen på grundlag af de foreliggende oplysninger.

4.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen godtage en anmodning om senere fremlæggelse af oplysninger, hvis den pågældende anmodning fremsættes før udløbet af fremlæggelsesfristen.

1.   Formen og indholdet af de regnskabsoplysninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra c), og den måde, hvorpå de skal fremsendes til Kommissionen, fastlægges i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2013 (17).

2.   Kommissionen anvender udelukkende regnskabsoplysningerne til følgende formål:

Der sikres Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) adgang til disse oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver.

3.   Personoplysninger, der indgår i de indsamlede regnskabsoplysninger, behandles kun med henblik på formålene i stk. 2. Særlig hvis Kommissionen anvender regnskabsoplysninger til det i stk. 2, første afsnit, litra b), omhandlede formål, skal den gøre disse data anonyme og udelukkende behandle dem i sammenfattet form.

4.   Alle spørgsmål om behandling af personoplysninger rettes til Kommissionen som omhandlet i bilag IV.

5.   Kommissionen påser, at regnskabsoplysningerne holdes fortrolige og sikre.

1.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af EGFL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor Kommissionen afslutter regnskaberne for det pågældende regnskabsår i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af ELFUL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor betalingsorganets endelige betaling har fundet sted.

3.   I tilfælde af uregelmæssigheder eller forsømmelighed skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor beløbene er inddrevet fuldt ud hos modtageren og krediteret fondene, eller hvor de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse er fastlagt i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

4.   I tilfælde af en efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet, eller, dersom en overensstemmelsesbeslutning er genstand for en retslig procedure ved EU-Domstolen, i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet.

5.   De i stk. 1-4 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i papirudgave, i elektronisk form og/eller i begge former.

Bilag må kun opbevares udelukkende i elektronisk form, hvis det i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning er tilladt at anvende elektroniske dokumenter som dokumentation for underliggende transaktioner i forbindelse med domstolsprøvelser.

Hvis dokumenterne kun opbevares i elektronisk form, skal det pågældende system overholde afdeling 3.B) i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

1.   I Kommissionens beslutning om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013, fastsættes de udgifter, der er afholdt i hver enkelt medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som berettigede til at blive debiteret fondene, på grundlag af de regnskaber, der er omhandlet i artikel 29 i denne forordning, og eventuelle nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

I beslutningen fastsættes også de beløb, der skal debiteres EU og den berørte medlemsstat i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

For ELFUL omfatter det beløb, der fastsættes i beslutningen om regnskabsafslutning, de midler, der er genanvendelige ved omfordeling af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   For EGFL fastsættes det beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter beslutningen om regnskabsafslutning.

For ELFUL fastsættes det beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1.

Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er truffet.

3.   Senest den 30. april i året efter regnskabsårets afslutning giver Kommissionen den pågældende medlemsstat meddelelse om resultaterne af sin kontrol af de indsendte oplysninger sammen med eventuelle forslag til ændringer.

4.   Hvis Kommissionen af årsager, der må tilskrives den pågældende medlemsstat, ikke er i stand til at afslutte medlemsstatens regnskab inden den 31. maj i det følgende år, underretter Kommissionen denne medlemsstat om de supplerende undersøgelser, som den har til hensigt at foretage i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

5.   Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

1.   For at kunne fastslå, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansieringen, når det konstateres, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den, forudsat at disse oplysninger fremsendes inden de frister, som Kommissionen fastsætter for den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der gennemføres i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Når Kommissionen som følge af en undersøgelse finder, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, meddeler den den pågældende medlemsstat sine resultater og angiver de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at reglerne fremover overholdes, sammen med den foreløbige grad af finansiel korrektion, som den i den fase af proceduren finder passende i forhold til sine resultater. Kommissionen meddeler også et tidspunkt for et bilateralt møde inden fire måneder efter udløbet af den svarfrist, som medlemsstaten får. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til denne artikel.

Medlemsstaten afgiver svar inden for to måneder efter modtagelsen af meddelelsen. I sit svar har medlemsstaten navnlig lejlighed til:

I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra medlemsstaten give tilladelse til en forlængelse på højst to måneder. Anmodningen rettes til Kommissionen inden udløbet af denne periode.

Hvis medlemsstaten mener, at et bilateralt møde ikke er påkrævet, informerer den Kommissionen herom i sit svar på ovennævnte meddelelse.

3.   På det bilaterale møde søger de to parter at nå til enighed om de foranstaltninger, der skal træffes, og vurderingen af overtrædelsens omfang og den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet.

Kommissionen udarbejder referatet inden 30 arbejdsdage efter det bilaterale møde og sender det til medlemsstaten. Medlemsstaten kan inden 15 arbejdsdage efter modtagelse af referatet sende sine bemærkninger til Kommissionen.

Kommissionen meddeler inden seks måneder efter at have sendt referatet af det bilaterale møde formelt medlemsstaten sine konklusioner på grundlag af de oplysninger, som den har modtaget som led i proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning. Denne meddelelse skal indeholde en evaluering af de udgifter, der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 12 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til artikel 40, stk. 1, i nærværende forordning.

4.   Hvis medlemsstaten har anvendt den forligsprocedure, der er omhandlet i artikel 40, meddeler Kommissionen den sine konklusioner senest seks måneder efter:

5.   For at kunne anvende proceduren i stk. 3 og 4 inden de respektive frister skal Kommissionen have adgang til alle de oplysninger, der er relevante på det pågældende stadium af proceduren. Når Kommissionen finder, at den mangler oplysninger, kan den når som helst inden for fristerne jf. stk. 3 og 4:

De i stk. 3 og 4 angivne frister beregnes i så fald på ny enten fra Kommissionens modtagelse af de yderligere oplysninger, den har anmodet om, eller fra den sidste dag af det ekstra kontrolbesøg.

6.   Ved vurderingen af, hvilke udgifter der skal udelukkes fra EU-finansiering, kan der kun tages hensyn til de oplysninger, som medlemsstaten har afgivet efter Kommissionens formelle meddelelse som omhandlet i stk. 3, andet afsnit:

7.   Kommissionen træffer om fornødent efter at have meddelt medlemsstaten sine konklusioner i henhold til artikel 34, stk. 3 eller 4, i nærværende forordning en eller flere beslutninger i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 med henblik på at udelukke de udgifter, der er afholdt, uden at EU-reglerne er overholdt, fra EU-finansiering. Kommissionen kan iværksætte flere på hinanden følgende efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer, indtil medlemsstaten faktisk har iværksat de korrigerende foranstaltninger.

8.   For EGFL foretager Kommissionen fradragene i EU-finansieringen i de månedlige betalinger vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 blev truffet.

For ELFUL foretager Kommissionen fradragene i EU-finansieringen i den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er truffet.

Kommissionen kan dog efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene fastsætte en anden dato for fradragene eller tillade godtgørelse heraf i trancher, når dette er begrundet i væsentligheden af de fradrag, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt, som er vedtaget på grundlag af artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

9.   I behørigt begrundede tilfælde, der skal meddeles den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen forlænge de i stk. 3 og 4 fastsatte frister.

10.   Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

1.   Kommissionen kan beslutte ikke at iværksætte en efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis den forventer, at den eventuelle finansielle korrektion på grund af den manglende overholdelse, der er konstateret efter en undersøgelse som nævnt i artikel 34, stk. 2, ikke overstiger 50 000 EUR og 2 % af de relevante udgifter eller de beløb, der skal inddrives.

2.   Hvis Kommissionen nedsætter de månedlige betalinger i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan den beslutte ikke at iværksætte en regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, såfremt den berørte medlemsstat ikke har gjort indsigelse mod anvendelsen af dette stykke i forbindelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 41, stk. 1, i samme forordning.

1.   Forligsorganet skal have mindst fem medlemmer, der udvælges blandt fremtrædende personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som er højt kvalificerede inden for de områder, der henhører under finansiering af den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, eller finansiel revision.

Medlemmerne skal være statsborgere fra forskellige medlemsstater.

2.   Kommissionen udpeger efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene formanden, medlemmerne og suppleanterne for et indledende mandat på tre år.

Mandatet kan kun fornyes med et år ad gangen, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom. Hvis den formand, der skal udpeges, i forvejen er medlem af forligsorganet, fastsættes hans/hendes indledende mandat dog til tre år.

Navnene på organets formand, medlemmer og suppleanter offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Forligsorganets medlemmer modtager et vederlag, hvis størrelse afhænger af, hvor lang tid de må bruge på opgaven. Udgifter godtgøres efter gældende regler for Kommissionens personale.

4.   Efter mandatets udløb fortsætter formanden og medlemmerne i deres funktion, indtil de erstattes, eller deres mandat fornyes.

5.   Mandatet for medlemmer, der ikke længere opfylder betingelserne for at udøve deres hverv i forligsorganet, eller som af en eller anden grund er indisponible på ubestemt tid, kan afsluttes af Kommissionen efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene.

I så fald erstattes det pågældende medlem i resten af den periode, for hvilken han/hun er udpeget, af en suppleant, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom.

Hvis formandens mandat afsluttes, udpeges det medlem, der skal udøve formandens hverv i resten af den periode, for hvilken formanden var udpeget, af Kommissionen efter høring af Udvalget for Landbrugsfondene.

1.   Forligsorganets medlemmer udøver deres hverv i fuldkommen uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra Kommissionen, nogen regering eller noget andet organ.

Intet medlem må deltage i forligsorganets arbejde eller undertegne en rapport, hvis han/hun i sine foregående funktioner har været personligt involveret i den pågældende sag.

2.   Medlemmerne må ikke videregive oplysninger, de har fået kendskab til gennem deres arbejde i forligsorganet, jf. i øvrigt bestemmelserne i traktatens artikel 287. Oplysningerne er fortrolige og omfattet af tavshedspligt.

1.   Forligsorganets møder finder sted på Kommissionens hjemsted. Formanden forbereder og tilrettelægger arbejdet. I hans fravær varetages formandskabet af det medlem, der har den højeste anciennitet, jf. dog artikel 37, stk. 5, første afsnit.

Forligsorganets sekretariatsfunktioner varetages af Kommissionen.

2.   Rapporterne vedtages med et absolut flertal af de tilstedeværende medlemmer, og der skal tre medlemmer til, for at forligsorganet er beslutningsdygtigt, jf. dog artikel 38, stk. 1, andet afsnit.

Rapporterne underskrives af formanden og de øvrige medlemmer, der har deltaget i drøftelserne. De medunderskrives af sekretariatet.

1.   Hvis en medlemsstat ønsker at forelægge forligsorganet en sag, skal det ske senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af den formelle meddelelse fra Kommissionen, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3, andet afsnit, ved en begrundet forligsanmodning, der rettes til forligsorganets sekretariat.

Den procedure, der skal følges, og sekretariatets adresse meddeles medlemsstaterne via Komitéen for Landbrugsfondene.

2.   Forligsanmodningen efterkommes kun, hvis det beløb, der påtænkes udelukket fra EU-finansiering, ifølge meddelelsen fra Kommissionen enten:

Hvis den pågældende medlemsstat under de forudgående drøftelser med en behørig begrundelse har påberåbt sig, at det drejer sig om et principielt spørgsmål vedrørende EU-bestemmelsernes gennemførelse, kan forligsorganets formand dog erklære, at en forligsanmodning skal efterkommes. En sådan anmodning skal dog ikke efterkommes, hvis den udelukkende vedrører et retligt fortolkningsspørgsmål.

3.   Forligsorganet udfører sit arbejde så uformelt og hurtigt som muligt, idet det udelukkende baserer sig på de sagsakter, der er tilgængelige for Kommissionen på tidspunktet for meddelelsen af de formelle konklusioner i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, og på en upartisk høring af Kommissionen og de berørte nationale myndigheder.

Hvis medlemsstaten finder det nødvendigt at medtage oplysninger i sin forligsanmodning, som endnu ikke er blevet fremsendt til Kommissionen, kan forligsorganet imidlertid alene opfordre Kommissionen til at vurdere disse nye oplysninger, hvis betingelserne i artikel 34, stk. 6, er opfyldt. Oplysningerne fremsendes til Kommissionen senest to måneder efter fremsendelsen af den rapport, der er nævnt i artikel 36, litra c).

4.   Hvis det ikke er lykkedes forligsorganet senest fire måneder efter, at det har fået forelagt sagen, at tilnærme Kommissionens og den berørte medlemsstats opfattelser, anses forligsproceduren for at være slået fejl.

I den rapport, der er omhandlet i artikel 36, litra c), angives årsagerne til, at opfattelserne ikke har kunnet tilnærmes. Det skal fremgå, hvorvidt man nåede til delvis enighed i løbet af forligsforhandlingerne, og om forligsorganet opfordrer Kommissionen til at vurdere de nye oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit.

Rapporten sendes til:

1.   Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

2.   Medlemsstaterne bestemmer, om minimumsniveauet af kontroller på stedet, i overensstemmelse med niveauerne, skal nedsættes, hvilket også gælder eventuelle yderligere betingelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om deres beslutning om at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet, umiddelbart efter at de har truffet den. Oplysningerne skal omfatte:

3.   Hvis nogen af de kumulative betingelser i stk. 1 eller eventuelle yderligere betingelser, der er indarbejdet i den sektorspecifikke lovgivning, ikke længere er opfyldt, trækker medlemsstaterne straks deres beslutning om at nedsætte minimumsantallet af kontroller på stedet tilbage og efterlever fra det følgende ansøgningsår det minimumsantal af kontroller på stedet, som er fastlagt i sektorlovgivning for landbruget.

1.   Den systematiske kontrol med virksomhedernes forretningspapirer, der er omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gennemføres i hver kontrolperiode som nævnt i stk. 4 i denne artikel i mindst halvdelen af de virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf inden for finansieringsordningen under EGFL var på over 150 000 EUR i det regnskabsår for EGFL, som gik forud for begyndelsen af den periode, hvor den omhandlede kontrol gennemføres.

2.   Til hver kontrolperiode udvælger medlemsstaterne de virksomheder, der skal kontrolleres, ud fra en risikoanalyse af alle foranstaltninger, når det er praktisk muligt, jf. dog medlemsstaternes forpligtelser som fastsat i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen deres forslag til anvendelse af risikoanalysen mindst seks måneder før indledningen af kontrolperioden. Forslagene skal indeholde alle relevante oplysninger om fremgangsmåde, teknikker og data, der er anvendt til analysen, og kriterier og forventede gennemførelsesmetoder for de kontroller, der skal udføres. Forslaget skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag V til denne forordning. Hver medlemsstat tager hensyn til Kommissionens bemærkninger om forslaget om risikoanalyse, som skal afgives inden otte uger fra modtagelsen.

3.   Med hensyn til foranstaltninger, hvor medlemsstaten ikke mener, at en risikoanalyse er anvendelig, er kontrol obligatorisk for virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf inden for finansieringsordningen under EGFL har været på over 350 000 EUR, og som ikke er kontrolleret efter denne forordning og efter afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i nogen af de to forudgående kontrolperioder.

4.   Kontrolperioden løber fra den 1. juli til den 30. juni året efter. Kontrollen skal omfatte en periode på mindst 12 måneder, som slutter i den tidligere kontrolperiode. Den kan forlænges i perioder, der fastsættes af medlemsstaten, forud for eller efter den 12 måneder lange periode.

1.   I løbet af de første tre måneder efter det EGFL-regnskabsår, hvor udbetaling og/eller indbetaling har fundet sted, sender medlemsstaterne en liste over de i artikel 83, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 nævnte virksomheder til hver medlemsstat, hvor sådanne virksomheder er etableret. Listen skal indeholde alle de oplysninger, som de medlemsstater, der modtager den, har behov for, for at kunne identificere de pågældende virksomheder og opfylde deres kontrolforpligtelser. De medlemsstater, der modtager listen, er ansvarlige for kontrollen af sådanne virksomheder efter artikel 80 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Der sendes et eksemplar af hver liste til Kommissionen.

Den medlemsstat, i hvilken udbetaling eller indbetaling har fundet sted, kan anmode den medlemsstat, i hvilken virksomheden er etableret, om at foretage kontrol af nogle af virksomhederne på denne liste i overensstemmelse med artikel 80 i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet nødvendigheden af anmodningen og især de risici, der er tale om, skal anføres.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, skal tage behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med virksomheden, og som den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, skal oplyse om.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, underretter den anmodende medlemsstat om, hvorledes anmodningen følges op. Hvis der foretages kontrol af en virksomhed, der figurerer på denne liste, underretter den medlemsstat, der har udført kontrollen, den anmodende medlemsstat om resultaterne af kontrollen senest tre måneder efter udløbet af kontrolperioden.

Der skal fremsendes en kvartalsoversigt til Kommissionen over disse anmodninger senest en måned efter udgangen af hvert kvartal. Kommissionen kan anmode om en kopi af individuelle anmodninger.

Listen over virksomheder som nævnt i første afsnit opstilles i overensstemmelse med forlægget i bilag VI.

2.   Listen over virksomheder der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag VII til denne forordning.

3.   En anmodning fra en medlemsstat om kontrol af en virksomhed i en anden medlemsstat som nævnt i stk. 1, andet afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal udarbejdes i overensstemmelse med forlægget i bilag VIII til denne forordning.

4.   Oplysningerne om resultaterne af kontrollerne, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag IX til denne forordning.

5.   Oversigten over anmodningerne nævnt i stk. 1, femte afsnit, og i artikel 83, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder kontrollernes resultater, opstilles som vist i forlægget i bilag X til denne forordning.

6.   Oplysningerne, der er fastsat i stk. 1, meddeles i elektronisk form i det format, der er fastsat i punkt 2 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 991/2013.

1.   Det årlige kontrolprogram, der er omhandlet i artikel 84 i forordning (EU) nr. 1306/2013, opstilles som vist i forlægget i bilag XI til denne forordning.

2.   Den årlige rapport nævnt artikel 86, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal indeholde en beskrivelse af eventuelle vanskeligheder, man er stødt på, og de foranstaltninger, der er truffet for at overvinde dem, og i relevant omfang forslag til forbedringer.

Den skal indeholde detaljerede oplysninger om hvert af de aspekter af anvendelsen af afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013, der er opregnet i bilag XII til denne forordning, opstillet i klart identificerede afdelinger under de overskrifter, der henvises til bilaget.

3.   De oplysninger, der skal gives ifølge denne artikel og artikel 45, fremsendes på papir eller i elektronisk form i et format, som aftales mellem afsender og modtager.

4.   Kommissionen vurderer hvert år i sin årlige finansberetning vedrørende forvaltningen af fondene, jf. artikel 109 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvilke fremskridt der er gjort.

1.   De særlige tjenester nævnt i artikel 85 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er ud over de opgaver, der pålægges dem i den artikel, ansvarlige for:

2.   Særlige tjenester overlades af medlemsstaterne alle de beføjelser, der er nødvendige for at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

De skal bestå af et personale, som skal have den rette størrelse og uddannelse til at kunne udføre ovennævnte opgaver.

3.   Medlemsstater, hvor minimumsantallet af virksomheder, der skal kontrolleres, er under 10, er ikke pligtig at oprette en særlig tjeneste.

1.   Denne artikel finder anvendelse, når der i en bestemt forordning henvises til den.

2.   En anmodning om anerkendelse af en sag som force majeure accepteres ikke, hvis den kompetente myndighed modtager den senere end 30 kalenderdage:

3.   De erhvervsdrivende godtgør til den kompetente myndigheds tilfredshed de omstændigheder, som de mener, udgør force majeure-forhold, inden 181 kalenderdage efter udløbet af fristen for den fuldstændige opfyldelse af forpligtelsen. De erhvervsdrivende kan få indrømmet en forlængelse af fristen, hvis de ikke er i stand til at fremlægge beviset inden den nævnte frist, selv om de har handlet med behørig omhu for at finde det og fremsende det.

4.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfælde af force majeure, de har anerkendt, med angivelse af de relevante oplysninger om hvert tilfælde.

1.   En sikkerhedsstillelse kan ske i form af:

2.   Den kompetente myndighed kan tillade sikkerhedsstillelse i form af

3.   Den kompetente myndighed kan fastsætte yderligere betingelser for sikkerhedsstillelse i en form som anført i stk. 2.

1.   Kaution, der stilles i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, litra c), skal på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen have en salgsværdi af mindst 115 % af det krævede sikkerhedsbeløb.

2.   En kompetent myndighed må kun acceptere sikkerhedsstillelse i den form, som er anført i artikel 51, stk. 2, litra c), hvis den, der stiller sikkerheden, skriftligt forpligter sig til enten at stille yderligere sikkerhed eller udskifte den først stillede sikkerhed, såfremt det pågældende aktivs salgsværdi i et tidsrum på tre måneder er under 105 % af det krævede sikkerhedsbeløb. Denne skriftlige forpligtelse er ikke nødvendig, hvis nævnte forpligtelser allerede er foreskrevet i national lov. Den kompetente myndighed kontrollerer jævnligt værdien af denne sikkerhedsstillelse.

3.   Salgsværdien af en sikkerhed som omhandlet i artikel 51, stk. 2, litra c), vurderes af den kompetente myndighed, idet eventuelle forventede salgsomkostninger tages i betragtning.

4.   Salgsværdien af sikkerhedsstillelser fastsættes efter den sidst foreliggende notering.

5.   Såfremt den kompetente myndighed forlanger det, skal den, der stiller sikkerheden, fremlægge bevis for sikkerhedens salgsværdi.

1.   Enhver form for sikkerhedsstillelse kan udskiftes med en anden.

Dog er udskiftningen betinget af den kompetente myndigheds godkendelse i tilfælde hvor:

2.   En maksimumsgaranti kan udskiftes med en anden maksimumsgaranti, hvis den nye maksimumsgaranti dækker den del af den oprindelige maksimumsgaranti, der på udskiftningstidspunktet skulle sikre opfyldelsen af en eller flere endnu ikke afviklede forpligtelser.

3.   Så snart en del af en maksimumsgaranti afsættes til en bestemt forpligtelse, ajourføres restbeløbet.

1.   Når den kompetente myndighed har kendskab til, hvad der fører til hel eller delvis fortabelse af sikkerheden, anmoder den kompetente myndighed straks den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at indbetale det fortabte beløb, idet der indrømmes en betalingsfrist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet.

Finder betaling ikke sted inden for denne frist,

Den kompetente myndighed kan straks inddrage en sikkerhedsstillelse i den i artikel 51, stk. 1, litra a), omhandlede form uden først at anmode den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at betale.

2.   Med forbehold af stk. 1 gælder følgende:

3.   Hvis en sikkerhed er blevet inddraget, og beløbet allerede er krediteret EGFL eller ELFUL, og det inddragne beløb som følge af en indgiven klage helt eller delvist skal tilbagebetales med rente i henhold til den efter den nationale ret gældende rentesats, bæres tilbagebetalingsbeløbet af fondene, medmindre medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for tilbagebetalingen af sikkerhedsstillelsen som følge af forsømmelse eller en alvorlig fejl.

1.   Medlemsstaterne udarbejder for hvert regnskabsår en oversigt, som holdes til rådighed for Kommissionen, og som indeholder oplysninger om det samlede antal fortabte sikkerhedsstillelser med angivelse af det samlede beløb, uanset hvilket stadium sagerne er på efter proceduren i artikel 55, og opdelt efter, om de er godskrevet medlemsstaternes budget eller EU-budgettet. Oplysningerne skal opbevares om alle fortabte sikkerhedsstillelser, der overstiger 1 000 EUR, og hver EU-bestemmelse om, at der skal stilles sikkerhed. Oplysningerne omfatter både de beløb, der er betalt direkte af den pågældende, og de beløb, der er indkommet ved inddragelsen af sikkerhedsstillelsen.

2.   Medlemsstaterne skal føre en liste, som holdes til rådighed for Kommissionen, over:

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 1306/2013, omfatter:

2.   De i stk. 1 nævnte beløb udtrykkes i euro i medlemsstater, som har indført euroen, og i den nationale valuta i øvrige medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan offentliggøre mere detaljerede oplysninger end dem, der er fastsat i stk. 1 og 2, med forbehold for den nødvendige beskyttelse af privatlivets fred.

1.   De oplysninger, som offentliggøres på et enkelt netsted, jf. artikel 111, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gøres tilgængelige gennem et søgeværktøj, der giver brugerne mulighed for at søge efter modtagerne på navn, kommune jf. artikel 58 i nærværende forordning, modtaget beløb, foranstaltning eller en kombination heraf og at uddrage alle tilsvarende oplysninger som et enkelt datasæt. Oplysningerne affattes på medlemsstatens sprog og/eller på et af Kommissionens tre arbejdssprog.

2.   Oplysningerne i stk. 1 skal offentliggøres inden den 31. maj hvert år for det foregående regnskabsår.

3.   I overensstemmelse med nævnte artikel skal oplysningerne forblive tilgængelige på netstedet i to år fra datoen for den første offentliggørelse.

1.   Kommissionen etablerer og vedligeholder et EU-netsted under sit hovednetsted med links til medlemsstaternes netsteder. Kommissionen ajourfører internetlinkene efter de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender.

2.   Medlemsstaterne sender internetadressen på deres netsted til Kommissionen, så snart det er oprettet, samt alle senere ændringer deraf, som måtte have indvirkning på adgangen fra EU-netstedet til disse netsteder.

3.   Medlemsstaterne udpeger en instans, der skal varetage etableringen og vedligeholdelsen af det i artikel 59, stk. 1, omhandlede netsted. De giver Kommissionen meddelelse om instansens navn og adresse.