(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at bringe udsmid til ophør i alle fiskerier i EU, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage udsmidsplaner ved hjælp af en delegeret retsakt for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige har direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Østersøen. Disse medlemsstater har fremlagt en fælles henstilling ( 2 ) for Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Råd for Østersøen. Der blev indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer. De foranstaltninger, som den fælles henstilling omfatter, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og de bør derfor i overensstemmelse med 18, stk. 3, indgå i nærværende forordning.

(4)

I henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør landingsforpligtelsen gælde for fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og som er fanget i fiskeri efter små pelagiske arter, dvs. fiskeriet efter sild og brisling, og i fiskeri til industriformål i Østersøen fra den 1. januar 2015. Den bør også gælde for sådanne fangster i fiskeriet efter laks senest fra samme dato. Torsk anses for at være en art, der karakteriserer visse fiskerier i Østersøen. Rødspætte fanges primært som bifangst i visse fiskerier efter torsk og er underlagt fangstbegrænsninger. I henhold til artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør landingsforpligtelsen derfor gælde for torsk senest fra den 1. januar 2015 og for rødspætte senest fra den 1. januar 2017. I overensstemmelse med den fælles henstilling bør udsmidsplanen derfor dække alle fangster af sild, brisling, laks, torsk og rødspætte i fiskeriet i Østersøen fra den 1. januar 2015 eller i givet fald fra den 1. januar 2017.

(5)

Den fælles henstilling omfatter en undtagelse fra landingsforpligtelsen for laks og torsk, der er fanget med fælder, tejner/kurve, ruser og bundgarn. Denne undtagelse er baseret på videnskabelig dokumentation af høje overlevelsesrater, som det regionale forum for fiskeri i Østersøen (Baltfish) har leveret, og som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har gennemgået. STECF bemærkede, at de fleste oplysninger, der er nødvendige for at berettige sådanne undtagelser, er omfattet af den fælles henstilling fra Baltfish ( 3 ). STECF konkluderede, at fordi sådanne redskaber fungerer ved at fange fisk i et faststående net, modsat fangst ved hjælp af indfiltring eller ved anvendelse af kroge, er det rimeligt at antage, at dødeligheden ved anvendelse af disse redskaber også vil være lav, typisk under 10 %. Dog anbefalede STECF, at der bør foretages yderligere undersøgelser for at bekræfte, hvorvidt denne antagelse er gyldig, og se nærmere på forskellige aspekter i forbindelse med håndteringspraksis og fremherskende miljøforhold. Derfor bør den pågældende undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(6)

I henhold til artikel 15, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fastsættes med det mål for øje at beskytte unge marine organismer. I øjeblikket anvendes en mindstestørrelse på 38 cm for torsk i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 ( 4 ). Den videnskabelige dokumentation, som STECF har gennemgået, understøtter en fastsættelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for torsk på 35 cm. STECF konkluderede navnlig, at der kan være fornuftige biologiske grunde til at reducere den nuværende mindstestørrelse på 38 cm med henblik på at reducere det nuværende omfang af udsmid. Det blev også konkluderet, at med indførelsen af landingsforpligtelsen vil en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for torsk på 35 cm reducere omfanget af fangster, som ikke må sælges til konsum, og at der ikke var argumenter vedrørende første gydning, som kunne understøtte en bevarelsesmæssig referencestørrelse på 38 cm i Østersøen. Derfor bør den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for torsk i Østersøen fastsættes til 35 cm.

(7)

Nærværende forordning bør anvendes fra den 1. januar 2015 for at overholde den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning, bør den anvendes i højst tre år —