Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union
RESUMÉ AF:
Traktaten om Den Europæiske Union
HVAD ER FORMÅLET MED TRAKTATEN?
-
Maastricht-traktaten er ambitiøs i sin ordlyd. Med traktaten oprettes Den Europæiske Union. Den er opdelt i tre dele; de såkaldte søjler:
-
Traktaten rumme følgende nye vigtige elementer:
HOVEDPUNKTER
De Europæiske Fællesskaber (første søjle)
Herunder hører de traditionelle aktiviteter, arbejds- og beslutningsprocedurer i de tre oprindelige EU-organisationer:
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (anden søjle)
Den har til formål at:
-
beskytte EU’s fælles værdier, grundlæggende interesser og uafhængighed
-
styrke EU’s og medlemslandenes sikkerhed
-
bevare freden og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med FN’s principper
-
fremme det internationale samarbejde
-
udvikle og befæste demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Samarbejde om retlige og indre anliggender (tredje søjle)
Dette afsnit har til formål at garantere befolkningen en høj grad af sikkerhed ved at:
Den Økonomiske og Monetære Union
EU-landene skal:
Den fælles valuta (euroen)
Den
-
indføres i tre faser:
-
Der fastsættes kriterier for inflation, den offentlige gælds størrelse, rentesatser og valutakurser, som landene skal opfylde før indførelse af euroen
-
Der indføres bestemmelser om en fravalgsordning for Det Forenede Kongerige (1) fra den tredje fase, og Danmarks deltagelse betinges af en national folkeafstemning.
Nye politikområder
EU tildeles ansvar for:
Protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken
-
Den udvider EU’s ansvar til følgende områder:
-
fremme af beskæftigelsen
-
forbedre leve- og arbejdsvilkår
-
sikre passende social beskyttelse
-
føre en arbejdsmarkedsdialog
-
udvikle menneskelige ressourcer for at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau
-
integrere personer, som er udelukket fra arbejdsmarkedet
-
Det Forenede Kongerige (1) har en fravalgsordning vedrørende den sociale protokol.
EU-borgerskab
Statsborgere i alle EU-lande får retten til:
Ændringer vedrørende EU’s institutioner
De omfatter:
-
øgede lovgivningsmæssige beføjelser til Europa-Parlamentet
-
udvidede krav om vedtagelse med kvalificeret flertal, når EU’s regeringer vedtager lovgivning
-
etablering af et Regionsudvalg
-
anvendelse af nærhedsprincippet, der indebærer, at EU kun iværksætter foranstaltninger, hvor det har større virkning på EU-niveau end på nationalt niveau.
HVORNÅR GÆLDER TRAKTATEN FRA?
Traktaten blev underskrevet den 7. februar 1992. Den trådte i kraft den 1. november 1993.
BAGGRUND
Maastricht-traktatens officielle titel er Traktaten om Den Europæiske Union, og den indledte »en ny fase i etableringen af en tættere Union for befolkningerne i Europa« ved at udvide de hidtidige fællesskaber med en politisk dimension.
HOVEDDOKUMENT
Traktat om Den Europæiske Union (EFT C 191 af 29.7.1992, s. 1-112)
seneste ajourføring 21.03.2018