Rådet for Den Europæiske Union

INTRODUKTION

Stemmevægtningen i Rådet for Den Europæiske Union er et af "de udestående spørgsmål fra Amsterdam", dvs. et af de spørgsmål, som den regeringskonference, der resulterede i Amsterdam-traktaten, ikke fik løst. Der er to væsentlige grunde til, at det er uomgængeligt nødvendigt at få ændret systemet, før de nye medlemsstater tiltræder.

Den første har forbindelse med den protokol om institutionerne med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union (EU), som med Amsterdam-traktaten blev knyttet til traktaterne. Denne protokol sammenkæder spørgsmålet om stemmevægtningen i Rådet med Kommissionens størrelse: de medlemsstater, som hidtil har kunnet udpege to medlemmer til Kommissionen, ønskede en vis kompensation for den ændring af Kommissionens sammensætning, der følger af udvidelsen.

Den anden grund er, at der efter optagelsen af de nye medlemsstater, hvoraf hovedparten rent befolkningsmæssigt hører til de "små lande", vil kunne ske en forskydning af balancen mellem medlemsstaterne i relation til beslutningstagningen i Rådet, hvis man opretholder det gamle stemmevægtningssystem. Regeringskonferencen drøftede forskellige løsninger lige fra en stemmevægtning, der er kædet nøje sammen med befolkningstallet, til et system med dobbelt simpelt flertal (et flertal af medlemsstater og et flertal af EU's samlede befolkning). Man nåede frem til et kompromis takket være en ny stemmevægtning, som giver alle medlemsstaterne flere stemmer, men relativt flere stemmer til de mest folkerige medlemsstater.

DEN NYE DEFINITION PÅ KVALIFICERET FLERTAL

Et af formålene med Nice-traktaten var at forberede EU-institutionerne til den kommende udvidelse af EU. Traktaten indeholder da også bestemmelser, der kan tilpasses forskellige mulige scenarier. På det tidspunkt, Nice-traktaten blev indgået, kunne man jo endnu ikke forudsige nøjagtigt, hvilke kandidatlande der ville kunne føre deres tiltrædelsesforhandlinger til ende, og hvornår udvidelsen ville træde i kraft (i en eller flere runder).

Derfor indeholder Nice-traktaten følgende to bestemmelser:

• Med artikel 3 i protokollen om udvidelsen af EU er der indføjet en ny definition på kvalificeret flertal, som også omfatter den nye stemmevægtning mellem de nuværende 15 medlemsstater, og som efter planen skulle anvendes fra 2005.
• To erklæringer (nr. 20 og 21), som regeringskonferencen knyttede til Nice-traktaten, og som foreskriver den fælles holdning, medlemsstaterne under tiltrædelsesforhandlingerne vil indtage til spørgsmålet om stemmevægtningen.

En afgørelse i Rådet er som bekendt vedtaget, hvis den får et vist antal stemmer, der er udtryk for tilslutning fra flertallet af Rådets medlemmer. Nice-traktaten opererer med en ny stemmevægtning i Rådet for de nuværende 15 medlemsstater. De 15 medlemsstater tildeles i alt 237 stemmer, og tærsklen for kvalificeret flertal er fastsat til 169 stemmer.

Eftersom udvidelsen finder sted inden den 1. januar 2005, som er den dato, hvor den nye stemmevægtning ifølge Nice-traktaten skulle træde i kraft, er denne bestemmelse erstattet i tiltrædelsestraktaten med en bestemmelse, der fastsætter stemmevægtningen i Rådet for de 25 medlemsstater, baseret på princippet i Nice-traktaten og gældende fra den 1. november 2004 efter en overgangsperiode fra maj til oktober 2004.

BEFOLKNINGSKLAUSULEN

Den nye definition på kvalificeret flertal omfatter en anden nyskabelse. Der er føjet et nyt stykke til artikel 205 i EF-traktaten, hvori der står, at et medlem af Rådet i forbindelse med afstemninger med kvalificeret flertal kan kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62% af EU's samlede befolkning. Hvis det ikke er tilfældet, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget. Denne bestemmelse er føjet til de øvrige betingelser, der skal være opfyldt, før en afgørelse er vedtaget (kvalificeret flertal af stemmerne og et flertal af medlemsstaterne). Den skal garantere, at de afgørelser, der træffes i Rådet, er repræsentative for flertallet af EU's befolkning.

STEMMEVÆGTNINGEN MED 25 MEDLEMSSTATER

Tiltrædelsesforhandlingerne med ti kandidatlande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) blev afsluttet i december 2002 i København. Tiltrædelsestraktaten, der blev undertegnet den 16. april 2003 i Athen, iværksætter nogle af bestemmelserne i Nice-traktaten, men indebærer også ændringer på visse punkter:

• datoen for den nye stemmevægtnings ikrafttræden er fremrykket til den 1. november 2004, så den falder sammen med datoen for den nye Kommissions tiltræden
• de nye medlemsstater tildeles hver det antal stemmer, der er fastsat i erklæring nr. 20 til Nice-traktaten
• tærsklen for det kvalificerede flertal (det nye antal stemmer, der repræsenterer det krævede flertal af Rådets medlemmer) fastsættes i overensstemmelse med erklæring nr. 21 til Nice-traktaten til 232 ud af de 321 stemmer, dvs. 72,3% (se tabellen nedenfor)
• reglerne for stemmevægtningen i overgangsperioden fra den 1. maj til den 31. oktober 2004 er baseret på den gamle stemmevægtning, hvor medlemsstaterne har mellem 2 og 10 stemmer hver i Rådet. Tærsklen for kvalificeret flertal er fastsat til 88 ud af 124 stemmer i denne overgangsperiode.

Følgen er, at en afgørelse i Rådet fra den 1. november 2004 skal træffes med mindst 232 stemmer ud af 321, afgivet af et flertal af Rådets medlemmer, men med forbehold af befolkningsklausulen.

TABEL OVER STEMMEFORDELINGEN

STEMMEVÆGTNINGEN OG SENERE UDVIDELSER

I erklæring nr. 20, som blev vedtaget i forbindelse med undertegnelsen af Nice-traktaten, er det også fastsat, hvilken fælles holdning medlemsstaterne vil indtage ved tiltrædelsesforhandlingerne med Rumænien og Bulgarien. Ifølge denne erklæring skal Rumænien have 14 stemmer og Bulgarien 10. Det samlede antal stemmer bliver således 345. I henhold til erklæring nr. 21 skal tærsklen for kvalificeret flertal efter disse to landes tiltrædelse således være 255 ud af 345, svarende til 73,91%.

OVERSIGTSTABEL

Seneste ajourføring: 13.09.2007