GSA - Europas agentur for globale satellitnavigationssystemer
Den Europæiske Union (EU) har oprettet et agentur, der har til opgave at maksimere afkastet på europæiske investeringer i globale satellitnavigationssystemer (GNSS), hvad angår gavn for brugere og økonomisk vækst og konkurrenceevnen.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008
RESUMÉ
Den Europæiske Union (EU) har oprettet et agentur, der har til opgave at maksimere afkastet på europæiske investeringer i globale satellitnavigationssystemer (GNSS), hvad angår gavn for brugere og økonomisk vækst og konkurrenceevnen.
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Forordning (EU) nr. 912/2010 opretter Det Europæiske GNSS-agentur og omdøber den tidligere Tilsynsmyndighed for Det Europæiske GNSS samt ændrer dens opgaver.
Den gennemfører den offentlige styringsordning for GNSS-programmerne 2014-2020, som er oprettet af forordning (EU) nr. 1285/2013. Agenturet er ikke længere ansvarlig for at varetage offentlighedens interesser i forbindelse med GNSS-programmerne (der er blevet overtaget af Europa-Kommissionen).
HOVEDPUNKTER
GNSS-agenturet er et organ på EU-plan, der har ansvaret for:
Struktur
Agenturet består af tre organer:
Bestyrelsen: har ansvaret for, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, samt for ressource- og budgetspørgsmål i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse.
Den administrerende direktør: udnævnes af bestyrelsen og er ansvarlig for at administrere og repræsentere agenturet.
Uafhængighed af godkendelsesaktiviteter for sikkerhedssystemer
Forordning (EU) nr. 912/2010 blev ændret ved forordning (EU) nr. 512/2014 for at tilpasse den til de nye forvaltningsstrukturer for den europæiske GNSS som fastsat i forordning (EU) nr. 1285/2013. De indførte ændringer sikrer uafhængigheden af aktiviteterne i forbindelse med godkendelse af sikkerhedssystemer samt adskillelsen af disse fra agenturets øvrige aktiviteter. De omfatter:
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Fra den 9. november 2010.
For yderligere oplysninger henvises til webstedet for Europas agentur for globale satellitnavigationssystemer.
VIGTIGE BEGREBER
(*) Sikkerhedsgodkendelse: kontrol af overholdelse af de gældende sikkerhedsforskrifter, der er fastsat af Rådet og Kommissionen. Se kapitel III i forordning (EU) nr. 912/2010 for de almindelige principper for sikkerhedsgodkendelse, beføjelser og opgaver.
(*) Jordbaserede anlæg: faciliteter på jorden, der er udstyret til at modtage, eller modtage og sende, signaler fra eller til kommunikationssatellitter.
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EU) nr. 912/2010 |
9.11.2010 |
- |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EU) nr. 1285/2013 |
23.12.2013 |
- |
|
Forordning (EU) nr. 512/2014 |
23.5.2014 |
- |
seneste ajourføring 06.08.2015