Exceptionelle handelsforanstaltninger

Den Europæiske Union indrømmer handelspræferencer for produkter med oprindelse i Vestbalkan, dvs. Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Montenegros, Serbiens eller Kosovos toldområde og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Denne ordning er både et supplement og et middel til at bidrage til stabiliserings- og associeringsprocessen. Den gælder indtil 31. december 2010.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000 [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Ved denne forordning indføres der exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier i det vestlige Balkan. Det drejer sig specifikt om de lande og territorier, der er med i stabiliserings- og associeringsprocessen. Præferenceordningen gælder indtil 31. december 2010.

Præferenceordning

Produkter med oprindelse i Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Montenegro og Serbiens eller Kosovos toldområde og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan indføres i EU uden kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning og fritaget for told og andre afgifter med tilsvarende virkning. For visse produkter gælder der dog begrænsede indrømmelser og toldkontingenter.

I øvrigt vil Albanien, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro nyde godt af forordningens indrømmelser, hvis de er specificeret og hvis de er gunstigere end indrømmelserne i deres respektive stabiliserings- og associeringsaftaler med EU. Disse aftaler fastlægger en aftalebaseret handelsordning.

Begrænsede indrømmelser og toldkontingenter

For visse fiskeriprodukter og vine suspenderes tolden i visse perioder og inden for grænserne af de toldkontingenter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 407/2008. Desuden fastsættes der toldkontingenter for andre landbrugsprodukter, der er anført i bilag II.

Indførslen af sukker fra Bosnien og Hercegovina og fra Montenegros og Serbiens eller Kosovos toldområde er omfattet af årlige toldfrie kontingenter. Der fastsættes sådanne kontingenter for hvert af landene:

Betingelser for retten til samt suspension af præferenceordninger

For at de pågældende lande kan nyde godt af præferenceordningen, skal forskellige betingelser være opfyldt:

Hvis eksporten til EU vokser overdrevent kraftigt i forhold til det normale produktions- og eksportkapacitetsniveau, eller hvis ovennævnte betingelser ikke opfyldes, kan Europa-Kommissionen helt eller delvis suspendere de i forordningen fastsatte bestemmelser i tre måneder.

En medlemsstat kan indbringe Kommissionens beslutning om suspension for Rådet, og dette kan med kvalificeret flertal træffe en anden beslutning. Ved udløbet af suspensionsperioden på tre måneder træffer Kommissionen beslutning om at ophæve eller forlænge suspensionsforanstaltningen.

Kontekst

Det Europæiske Råd erklærede på mødet i Lissabon i marts 2000, at en asymmetrisk handelsliberalisering var nødvendig af hensyn til den økonomiske udvikling og den politiske stabilisering i de lande og områder, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 2007/2000 [Vedtagelse: interinstitutionel aftale ACC/2000/0144]

30.9.2000-31.12.2010

-

EFT L 240 af 23.9.2000

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato imedlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 2563/2000

24.11.2000

-

EFT L 295 af 23.11.2000

Forordning (EF) nr. 2487/2001

20.12.2001

-

EFT L 335 af 19.12.2001

Forordning (EF) nr. 607/2003

6.4.2003

-

EUT L 86 af 3.4.2003

Forordning (EF) nr. 374/2005

1.7.2005

-

EUT L 59 af 5.3.2005

Forordning (EF) nr. 1946/2005

30.11.2005

-

EUT L 312 af 29.11.2005

Forordning (EF) nr. 530/2007

16.5.2007

-

EUT L 125 af 15.5.2007

Forordning (EF) nr. 407/2008

10.5.2008

-

EUT L 122/7 af 8.5.2008

Seneste ajourføring: 30.01.2009