Særligt partnerskab med Kap Verde

Den Europæiske Union (EU) agter at styrke sine forbindelser med Republikken Kap Verde inden for Cotonou-aftalen på grundlag af et særligt partnerskab. Dette partnerskab vil især dreje sig om et politisk samarbejde om sikkerhed, regional integration, vidensamfundet og bekæmpelse af fattigdom

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. oktober 2007 om de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde [KOM(2007) 641 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Republikken Kap Verde og EU er forbundet af historiske, menneskelige, religiøse, sproglige og kulturelle bånd. De har fælles grundlæggende sociopolitiske værdier som forsvar for demokratiet og menneskerettighederne samt fremme af god regeringsførelse, fred, sikkerhed og kampen mod terror og kriminalitet. De har især de samme prioriteter inden for kampen mod narkotikahandel og illegal indvandring, hvilket gør det formålstjenligt for Kap Verde at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde med EU.

Særligt partnerskab mellem EU og Kap Verde

Da Kap Verde i stigende grad er interesseret i at tilnærme sig EU, især dets yderregioner i Nordatlanten (Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer), og for at kunne reagere på EU's og Kap Verdes fælles interesser inden for sikkerhed og udvikling foreslår Kommissionen et særligt partnerskab. Det har til formål at styrke samrådet og den politiske tilnærmelse mellem de to parter som led i Cotonou-aftalen.

Partnerskabet kendetegnes ved:

Det særlige partnerskab stiller følgende i udsigt:

Handlingsplanen for partnerskabet, som udgør det strategiske udgangspunkt, har følgende komponenter:

Iværksættelsen af handlingsplanen vil overvejende blive finansieret ved EUF-midler og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) som led i MAK-programmet for 2007-2013. Desuden vil bestemte aktiviteter blive støttet over EF's almindelige budget, især temaprogrammer, der finansieres af ordningen for udviklingssamarbejde samt aktiviteter, der finansieres af stabilitetsordningen, ordningen for fremme af menneskerettigheder og demokrati, samt ordningen for humanitær bistand og nødhjælp. Denne finansiering ydes oven i Kap Verdes regerings midler.

Handlingsplanen løber på ubestemt tid og tilpasses med mellemrum. EU's "trojka" sikrer opfølgning og iværksættelse, både politisk og teknisk.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde - Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) - den 19. november 2007 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 08.01.2008