Fremme af landbruget i Afrika

EU ønsker at støtte udviklingen af landbruget i Afrika ved et langsigtet samarbejde, bl.a. med de afrikanske organisationer på regionalt og kontinentalt plan. Støtten skal bidrage til at skabe vækst i landbrugssektoren og skal navnlig forbedre landbrugspolitikkerne og forvaltningen heraf.

Samarbejdet vil være koncentreret om landene syd for Sahara, hvor udviklingen af landbruget især vil kunne bidrage til at opfylde millenniumudviklingsmålene om bekæmpelse af fattigdom og sult.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. juli 1007 - Fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde på regionalt og kontinentalt plan om udvikling af landbruget i Afrika [KOM(2007) 440 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Udviklingen af landbruget * og af landdistrikterne er en nødvendig betingelse for at bekæmpe fattigdommen og opfylde millenniumudviklingsmålene i Afrika. Landbruget spiller en central rolle for Afrikas økonomiske vækst, idet det tegner sig for en tredjedel af bruttonationalproduktet (BNP) og størstedelen af beskæftigelsen. Men landbruget har også stor betydning for spørgsmål som fødevaresikkerhed, landdistrikternes adgang til sociale ydelser til overkommelige priser og bevarelse af økosystemer og biodiversitet.

For at støtte landbrugsudviklingen i Afrika foreslår EU en ramme for samarbejdet med Den Afrikanske Union (AU) på kontinentalt og regionalt plan. På det nationale plan skal samarbejdet supplere og stimulere udviklingen af landbruget ved at fokusere på kapacitetsopbygning og institutionel styrkelse i de regionale og kontinentale organisationer. Den offentlige sektor bør generelt spille en mere effektiv rolle i landbruget, bl.a. ved at oprette passende retlige rammer og gribe ind, hvis markedet ikke fungerer korrekt.

Samarbejdet vil være baseret på principperne i den europæiske udviklingskonsensus og på EU's Afrika-strategi samt på prioriteterne i Den Afrikanske Unions program for udviklingen af landbruget i Afrika (Comprehensive Africa Agriculture Development Programme - CAADP) og i det nye partnerskab for Afrikas udvikling (New Partnership for Africa's Development - NEPAD (EN) (FR)). Det skal desuden koordinere og harmonisere donorindsatsen i overensstemmelse med Paris-erklæringen og sikre sammenhængen med EU's andre politikker, f.eks. for landbrug, fiskeri, handel, forbrugerbeskyttelse og energi.

Under hensyntagen til prioriteterne i CAADP foreslår Kommissionen at samarbejdet fokuserer på følgende områder:

Gennemførelsen af samarbejdet vil hvile på flere partnere, bl.a. Den Afrikanske Unions kommission, NEPAD og de regionale økonomiske fællesskaber.

Samarbejdet vil blive koordineret på tre planer:

Resultaterne af samarbejdet vil blive overvåget af CAADP-partnerskabsplatformen og det afrikanske partnerskabsforum (APF (EN) (FR)). GDPRD vil føre tilsyn med de projekter og programmer, der finansieres af donorerne, og sikre at de harmoniseres og tilpasses indbyrdes.

Der vil blive anvendt de samme revisionsmekanismer for de strategiske retningslinjer for landbrugssamarbejdet som der anvendes for den overordnede dagsorden for samarbejdet mellem EU og AU.

Dokumentets nøglebegreber

Seneste ajourføring: 07.11.2007