Øget stabilitet og velfærd i de vestlige Balkanlande

De vestlige Balkanlande integreres i udvidelsesprocessen med henblik på en fremtidig optagelse i Den Europæiske Union (EU). Der er dog stadig mange opgaver, der skal løses først. Som led i stabiliserings- og associeringsprocessen og dagsordenen fra Thessaloniki har EU forpligtet sig til at fastlægge en politisk ramme i samarbejde med landene i regionen. Gennemførelsen af den politiske ramme forudsætter imidlertid, at der gøres en ekstra indsats for at skabe de rette betingelser for stabilitet og velfærd i regionen.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 27. januar 2006: Det vestlige Balkan på vej mod EU: styrke stabiliteten og øge velfærden [KOM(2006) 27 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen forelægger en evaluering af EU's og de vestlige Balkanlandes gennemførelse af Thessaloniki-dagsordenen (EN), som blev vedtaget i 2003.

Den udarbejder også henstillinger til, hvordan der kan gøres større fremskridt på grundlag af stabiliserings- og associeringsprocessen og Thessaloniki-dagsordenen.

Der skal skabes tættere forbindelser mellem EU og disse lande, navnlig i et europæisk perspektiv.

Status over gennemførelsen af Thessaloniki-dagsordenen

Både EU og de vestlige Balkanlande har overholdt størstedelen af de forpligtelser, de påtog sig som led i Thessaloniki-dagsordenen.

Den politiske dialog og samarbejdet inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er blevet styrket, navnlig med hensyn til landenes tilslutning til fælles holdninger, tiltag og erklæringer vedrørende FUSP. Der er oprettet et politisk forum for EU og Vestbalkan, og der føres en bilateral politisk dialog med samtlige af de vestlige Balkanlande.

EU bidrager til at styrke institutionerne og de økonomiske og handelsmæssige strukturer i regionens lande, navnlig ved at anspore dem til at deltage i Fællesskabets programmer og agenturer, i Europæisk charter for små virksomheder eller ved at indføre handelspræferencer.

Kommissionen og de enkelte lande i det vestlige Balkan drøfter regelmæssigt spørgsmål af økonomisk art.

Der er ligeledes gjort fremskridt inden for området retfærdighed, frihed og sikkerhed takket være Fællesskabets støtte.

EU fastholder sit mål om at sikre fred og forhindre konflikter i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller i Bosnien-Hercegovina som led i FUSP og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). EU yder også aktiv støtte til FN's mission i Kosovo (UNMIK) og samarbejder tæt med de provisoriske selvstyreinstitutioner.

Der skal dog stadig gøres en indsats for at løse problemer vedrørende tilbagevendende flygtninge, for at skabe forsoning gennem uddannelse og mere generelt for at sikre social udvikling og kultur. Samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er fortsat fundamentalt.

Det videre forløb

Kommissionen understreger, at der er behov for at øge handelen og investeringerne og for at fremme den økonomiske og sociale udvikling. Den reform, der allerede er sat i værk for at skabe et velfungerende marked og konkurrencevilkår, vil skabe grundlag for økonomisk og politisk stabilitet. Den økonomiske og handelsmæssige integration afhænger især af:

• forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftaler og autonome handelsforanstaltninger, som EU anvender på import fra regionen
• oprettelse af en zone med diagonal oprindelseskumulation mellem EU og de lande i det vestlige Balkan, der har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale
• øget handelsintegration i regionen.
• Bosnien-Hercegovinas, Serbiens og Montenegros tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (EN) (ES) (FR)
• de vestlige Balkanlandes deltagelse i udbud, som iværksættes som led i førtiltrædelsesinstrumenterne
• støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder (smv)
• øget social integration og beskæftigelse og bedre social dialog og bekæmpelse af social marginalisering.

Statsborgere i de vestlige Balkanlande, bortset fra Kroatien, skal have visum for at kunne rejse ind i EU. Kommissionen vil i den forbindelse forelægge Rådet udkast til forhandlingsmandater med henblik på at indgå aftaler, der kan lempe reglerne for de vestlige Balkanlande i løbet af 2006. Disse aftaler vil være betinget af, at der samtidig indgås tilbagetagelsesaftaler med landene.

Derudover er der truffet særlige foranstaltninger, der skal opmuntre til udveksling af studerende og forskere fra tredjelande, bl.a. i form af to direktiver fra december 2004 og oktober 2005.

Kommissionen ønsker at gøre personer og institutioner i de vestlige Balkanlande mere fortrolige med EU's dagsorden.

Det vil fremme regionens integration i EU, at den deltager i Fællesskabets programmer og agenturer, og at der udveksles viden og god praksis.

Det er vigtigt at forberede administrationen på den europæiske integration ved at øge den administrative og juridiske kapacitet, således at den hurtigt kan tilpasse sig EU-lovgivningen. Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber (eksperter og konsulenter fra EU-medlemsstater udlånes til de pågældende landes forvaltninger i en længere periode), støtte fra kontoret for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) (DE) (EN) (FR) eller ved hjælp af bistandsprogrammer på skatte- og toldområdet (CAFAO).

Der er mange forskellige internationale aktører, f.eks. inden for stabiliseringspagten, der deltager i det regionale samarbejde. Selv om der er sket store fremskridt, er der stadig en del opgaver, der skal løftes inden for områder, hvor de vestlige Balkanlande efterhånden er blevet knyttet til EU's politikker. Det gælder:

• Retfærdighed, frihed og sikkerhed. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og grænsekontrol er blandt de opgaver, der har højeste prioritet. Det skal ske bl.a. ved at styrke politiets og toldvæsenets kapacitet til at samarbejde på tværs af grænser og ved at udbygge de regionale anklagemyndigheders samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption.
• Parlamentarisk samarbejde.
• Energi. Traktaten mellem EU og partnerne i regionen om oprettelser af et energifællesskab blev undertegnet i oktober 2005. Traktaten udgør en lovgivningsramme for energi, som skal fremme energinettet mellem landene i regionen og med andre internationale partnere.
• Samarbejde inden for land- og lufttransport.
• Miljø. Landene i regionen deltager i det regionale genopbygningsprogram på miljøområdet, som er under udarbejdelse, og i Balkanlandenes overensstemmelses- og håndhævelsesnetværk på miljøområdet (BERCEN).
• Beskyttelse og bevarelse af kulturarven.

Kommissionen foreslår, at den dialog med civilsamfundet, som blev foreslået for kandidatlandenes vedkommende (på Det Europæiske Råd i december 2004 og i meddelelse (2005) 290 endelig af 29. juni 2005) udvides til at omfatte samtlige vestlige Balkanlande. EU foreslår således at gå ind en større politisk og kulturel dialog med landene i regionen med aktiv deltagelse af civilsamfundet.

Kontekst

Der er grundlæggende spørgsmål, som der endnu ikke er fundet en løsning på, såsom Kosovos status og forfatningsreformen i Bosnien-Hercegovina, i Serbien og i Montenegro.

Seneste ajourføring: 23.05.2011