Aftale om handel, udvikling og samarbejde (ATDC) med Sydafrika

RESUMÉ AF:

Aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Sydafrika

Afgørelse om indgåelse af en aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Den Sydafrikanske Republik

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Aftalen skal styrke forholdet mellem EU og Sydafrika på en række forskellige områder inden for handel, udvikling og samarbejde.

Med afgørelsen vedtages aftalen på vegne af EU.

HOVEDPUNKTER

Aftalen har flere formål:

• styrkelse af dialogen mellem parterne
• støtte til Sydafrikas økonomiske og sociale omlægningsproces
• fremme af samarbejdet inden for regionen og integrering af Sydafrika i det sydlige Afrika og i verdensøkonomien samt
• udvidelse og liberalisering af parternes samhandel med varer, tjenesteydelser og kapital.

Aftalen bygger på overholdelse af demokratiets principper, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne og indebærer etablering af en regelmæssig dialog om emner af fælles interesse, både bilateralt og regionalt (som led i EU’s dialog med de sydafrikanske lande og med gruppen af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (dvs. AVS-landene)).

Aftalen løber på ubestemt tid, men den kan tages op til revision fem år efter ikrafttrædelsen, således at eventuelle ændringer kan gennemføres.

Aftalen, der vedrører forskellige områder, indeholder en udviklingsklausul, der åbner mulighed for en udvidelse af det planlagte samarbejde.

Handel

Med denne aftale oprettes der en præferenceordning for samhandelen mellem EU og Sydafrika, idet der i løbet af en vis periode indføres et frihandelsområde, indenfor hvilket varer frit kan omsættes. EU er Sydafrikas vigtigste partner både for så vidt angår samhandel og investering. Formålet med indførelsen af frihandelsområdet er at give Sydafrika bedre adgang til EU’s marked og EU bedre adgang til Sydafrikas. Frihandelsordningen spiller således en vigtig rolle for Sydafrikas integrering i verdensøkonomien. Aftalen dækker omkring 90 % af parternes nuværende samhandel.

Ifølge aftalen skal 95 % af EU’s indførsel fra Sydafrika være liberaliseret inden for 10 år, og 86 % af Sydafrikas indførsel fra EU være liberaliseret inden for 12 år. Da begge parter har sektorer, som er følsomme, indgår visse varer ikke i frihandelen; andre omfattes kun af en begrænset liberalisering. For EU’s vedkommende er der først og fremmest tale om landbrugsprodukter, og for Sydafrikas vedkommende industriartikler, i første række inden for bilindustrien og visse tekstiler og beklædningsgenstande. Aftalen indeholder dog en bestemmelse om, at der fra december 2006 skal gennemføres en yderligere liberalisering af samhandelen inden for bilsektoren.

Aftalen indeholder præcise oprindelsesregler, der skal sikre, at de varer, der omfattes af præferenceordningen, kun kommer fra Sydafrika eller EU. Aftalen indeholder en række særlige bestemmelser, der skal gøre oprindelsesreglerne mere fleksible.

Sydafrika og EU kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, når der er fare for, at en importeret vare kan volde alvorlig skade på den nationale industri. Aftalen tillader også, at Sydafrika træffer midlertidige beskyttelsesforanstaltninger (eksempelvis forhøjelse eller genindførelse af told). Andre foranstaltninger af tilsvarende art sikrer beskyttelsen af økonomien i SACU’s medlemsstater og EU’s yderregioner.

Aftalen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at virksomheder med dominerende markedsstilling ikke misbruger denne, og at der hersker fri konkurrence mellem EU’s og Sydafrikas virksomheder. Samarbejdet bygger på, at de berørte myndigheder konsulterer hinanden. Hertil kommer, at EU lover at yde faglig bistand til Sydafrika med henblik på omstrukturering af dette lands konkurrencelovgivning. Det fastslås endvidere i aftalen, at den intellektuelle ejendomsret skal sikres på passende måde, at der i givet fald skal afholdes hastekonsultationer, og at der skal ydes faglig bistand til Sydafrika.

Aftalen indebærer et nært samarbejde på en lang række handelsområder, bl.a. inden for toldvæsen, fri omsætning af tjenesteydelser og kapital, samt tekniske handelshindringer, og herunder certificering og standardisering.

Udviklingssamarbejde

EU’s udviklingsbistand til Sydafrika administreres over EU’s budget via finansieringsfaciliteten for udviklingssamarbejdet.

Det flerårige vejledende program for samarbejdet med Sydafrika for tidsrummet 2014-2020 har fokus på tre områder:

• jobskabelse
• almen uddannelse, erhvervsuddannelse og innovation
• opbygning af en funktionsdygtig og udviklingsorienteret stat.

Som i de øvrige udviklingssamarbejdsaftaler udgør decentralt samarbejde et vigtigt element i bistanden. Dette er baggrunden for, at civilsamfundsorganisationerne i så stort omfang inddrages i udviklingsprocessen.

Økonomisk samarbejde

Parterne styrker deres økonomiske samarbejde på en række felter, bl.a. industrien (for at fremme en omstrukturering af Sydafrikas industri), informationssamfundet, skabelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder, transport og energi. Samarbejdet på dette felt omfatter også støtte til en bæredygtig udvikling af parternes økonomi og beskyttelse af miljøet.

Andre aspekter

Aftalebestemmelserne omfatter samarbejde på mange forskellige områder:

• socialt samarbejde, på basis af en dialog om forskellige aspekter, herunder forsamlingsfrihed, arbejdstageres og børns rettigheder, ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder
• samarbejde om beskyttelse af miljøet, og herunder i første række klimaændringer
• kulturelt samarbejde
• samarbejde om bekæmpelse af narkotika og hvidvask af penge
• samarbejde på sundhedsområdet og herunder bekæmpelse af aids.

Endelig indeholder aftalen visse institutionelle bestemmelser. Den indebærer oprettelse af et samarbejdsråd for at sikre, at aftalen fungerer korrekt. Desuden etableres der regelmæssig kontakt mellem parterne, f.eks. på parlamentarisk niveau samt mellem EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg og det tilsvarende organ i Sydafrika, det Nationale Råd for Økonomi, Udvikling og Arbejde.

HVORNÅR TRÅDTE FORORDNINGEN OG AFGØRELSEN I KRAFT?

Aftalen, der blev undertegnet den 11. oktober 1999 i Pretoria, trådte i fuld kraft den 1. maj 2004. Visse bestemmelser vedrørende EU’s kompetence har været i anvendelse allerede fra den 1. januar 2000.

I juni 2016 underskrev Sydafrika EU-SADC ØPA-aftalen (den økonomiske partnerskabsaftale med Southern African Development Community-landene) sammen med fem andre lande i det sydlige Afrika (Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Swaziland). Når ØPA-aftalen er ratificeret, vil den erstatte reglerne for handel i ATDC.

BAGGRUND

Aftalen er blevet suppleret med tre andre aftaler, nærmere betegnet aftalen om videnskab og teknologi og aftalerne om vin og spirituosa. Aftalen indeholder bestemmelser om, at der skal indgås en fiskeriaftale, men dette er endnu ikke sket. Sydafrika er endvidere kvalificeret medlem af Cotonouaftalen, der danner grundlaget for forbindelserne mellem EU og AVS-landene.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Sydafrika og EU (EU-Udenrigstjenesten).

HOVEDDOKUMENTER

Aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side — Protokol nr. 1 om definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde — Protokol nr. 2 om gensidig administrativ bistand i toldanliggender — Slutakt — Erklæringer (EFT L 311 af 4.12.1999, s. 3-415).

Efterfølgende ændringer af aftalen er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse 2004/441/EF af 26. april 2004 om indgåelse af en aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 109).

TILHØRENDE DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 2793/1999 af 17. december 1999 om visse procedurer for anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Sydafrika om handel, udvikling og samarbejde (EFT L 337 af 30.12.1999, s. 29-33).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 08.10.2018