Energisamarbejde med udviklingslandene

1) MÅL

At foreslå en diskussions- og samarbejdsramme, som indbefatter konkrete anbefalinger til, hvordan energiområdet kan inddrages mere effektivt i samarbejdet med udviklingslandene.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 17. juli 2002 om energisamarbejdet med udviklingslandene [KOM(2002) 408 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

Baggrund

Energiområdet har længe været forsømt i den internationale debat om bæredygtig udvikling. Dette område spiller dog en central rolle i den bæredygtige udviklings tre dimensioner: den sociale dimension (fattigdomsbekæmpelse), den økonomiske dimension (forsyningssikkerhed) og miljødimensionen (miljøbeskyttelse).

Energisektoren spiller også en afgørende rolle i samarbejdet med udviklingslandene, da problemer som den begrænsede adgang til energikilder, den omfattende brug af traditionel biomasse og afhængigheden af importerede energikilder i høj grad bremser den sociale og økonomiske udvikling.

Det er først for nylig, at man er blevet opmærksom på, at energiområdet er et voksende internationalt problem. Denne meddelelse var en del af Den Europæiske Unions bidrag til verdenstopmødet i Johannesburg i august-september 2002 om bæredygtig udvikling.

Analyse af energisituationen i udviklingslandene

Energisituationen i udviklingslandene er meget forskelligartet.

Energiefterspørgsel Energiforbruget pr. indbygger i udviklingslandene er markant lavere end energiforbruget i de industrialiserede lande. Ikke desto mindre er den årlige vækstrate i energiforbruget i udviklingslandene tre til fire gange højere end vækstraten i industrilandene. Disse tal dækker over en meget ulige adgang til energi på verdensplan. I Afrika er energiforbruget pr. indbygger fortsat meget begrænset, mens det i Asien næsten er blevet fordoblet siden 1970. Ifølge de aktuelle tendenser vil efterspørgslen samt energiintensiteten (forholdet mellem energiforbruget og bruttonationalproduktet) stige kraftigt i de fleste udviklingslande (navnlig Asien). Disse faktorer gør det nødvendigt at udvikle nye teknologier for at finde frem til vedvarende energikilder og for at øge energieffektiviteten.

Energiforsyning

I øjeblikket er udviklingslandene tilbøjelige til snarere at anvende kul og visse vedvarende energikilder (navnlig traditionel biomasse) end olie, gas og kerneenergi. Men kerneenergi, gas og navnlig olie vil dog komme til at spille en større rolle i fremtiden. Den stigende anvendelse af gas og olie kunne skabe finansielle problemer, da det internationale oliemarked er ustabilt og kilderne til de to brændstoffer begrænsede. Anvendelsen af biomasse vil sandsynligvis gå tilbage i de kommende år. Det skal bemærkes, at denne energikilde, som ofte anvendes i udviklingslandene, indebærer risici for miljøet og sundheden, hvilket til dels hænger sammen med udvindingsmetoden.

Manglende finansielle, lovgivningsmæssige og institutionelle rammer

De manglende finansielle rammer i energisektoren er et stort problem for udviklingslandene, og det kan ikke løses alene ved hjælp af offentlige midler eller udviklingsstøtte. Det er derfor nødvendigt at tiltrække private investorer. Situationen forværres af, at der ikke findes nogen klart defineret energipolitik, og at der ikke er nogen institutionelle rammer og menneskelige ressourcer. Der findes heller ikke nogen lovgivningsmæssige og finansielle rammer, hvilket er væsentligt for at tiltrække privat kapital og sikre, at markedet fungerer tilfredsstillende.

Referenceramme for energisamarbejdet

Den Europæiske Union (EU) har hidtil tilpasset sin samarbejdsstrategi til den konkrete situation. Det er nødvendigt i højere grad at inddrage energisamarbejdet i strategidokumenterne for de enkelte lande og regioner og i strategidokumenterne for fattigdomslempelse.

Tværgående aspekter

Samarbejdet indbefatter to centrale tværgående aktioner:

• reform af energisektoren og
• teknologioverførsel.

For at opfylde kravet om en åbning af markedet skal der i forbindelse med reformen af energisektoren fastlægges en passende lovgivningsramme, navnlig med hensyn til regulering, adskillelse af de forskellige aktivitetstyper, prisfastsættelse eller fremme af den private sektors deltagelse. Udover fastlæggelsen og gennemførelsen af en energipolitik bør indsatsen koncentreres om åbningen af markedet for den private produktions- og distributionssektor samt om prisfastsættelsen.

Teknologioverførsel og forudsætningerne for denne overførsel er væsentlige aspekter. Her skal bl.a. nævnes teknologier i relation til rent kul, vedvarende energi, energieffektivitet og nuklear sikkerhed.

Samarbejde på efterspørgselssiden

Samarbejdet på dette område er meget lovende. Det drejer sig om bedre styring af efterspørgslen og om energibesparelser ved anvendelse af metoder, der øger energieffektiviteten, men for at nå dette mål er det nødvendigt at sikre adgangen til teknologier og kapital og at skabe en juridisk og finansiel ramme, der fremmer denne udvikling. Der må i den forbindelse etableres et samarbejde mellem de offentlige institutioner, den private sektor og internationale organisationer som Den Europæiske Union.

Samarbejde på udbudssiden En mere effektiv styring af energiudbuddet kan føre til øget stabilitet i energisektoren. Det foreslås, at indsatsen koncentreres om at :

• fremme energidiversificeringen og at
• lette etableringen af netværk, særlig samkøringsforbindelser.

Energidiversificering

Energidiversificeringen er vigtig både for forbrugerlandene, som ofte er afhængige af et begrænset antal energikilder, og for producentlandene, som ofte er eneeksportører. Målet er at mindske afhængigheden af traditionelle fossile brændstoffer som olie og gas.

Fremme af rene kulteknologier er en af mulighederne. Alternativerne til olie er i øjeblikket begrænsede, men naturgas er et attraktivt alternativt brændstof ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det er dog nødvendigt at anvende disse brændstoffer mere effektivt, da reserverne er begrænsede. Anvendelsen af vedvarende energi er i øjeblikket mere udbredt i udviklingslandene end i industrilandene, men det drejer sig oftest om kilder som brænde, som frembyder en risiko for den bæredygtige udvikling (afskovning f.eks.) og for menneskers sundhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet i Den Europæiske Union, er der ikke nogen specifik politik for udviklingen af vedvarende energikilder, som ofte er ret kostbare i udviklingslandene. For at fremme udviklingen af disse kilder er det nødvendigt at bistå landene med at få adgang til teknologien, udarbejde lovgivningsmæssige rammer og indføre gunstige finansieringsmekanismer. Teknisk bistand til at sikre den nukleare sikkerhed er et højt prioriteret mål inden for kerneenergien. Bortset fra, at det er tvingende nødvendigt at sikre et højt sikkerhedsniveau, kunne en sådan indsats også bidrage til at tiltrække private investorer.

Etablering af netværk, navnlig samkøringsforbindelser

Udviklingen af regionale energiinfrastrukturer kan medføre stordriftsfordele, især i de små udviklingslande, hvor det vil være muligt at sænke transaktionsomkostningerne og øge konkurrenceevnen ved at være fælles om udviklingen, forvaltningen osv. af infrastrukturer. Denne løsning er dog ikke altid hensigtsmæssig, da energiforbruget varierer kraftigt fra land til land. Desuden bør der lægges vægt på udviklingen af nationale infrastrukturer, da en del udviklingslande endnu ikke råder over et fuldt udbygget nationalt net.

Henstillinger

Målet med henstillingerne er at skabe en ny tilgang til problemerne på basis af erfaringerne i Den Europæiske Union. Hovedvægten må lægges på energieffektivitet, tiltag, der modvirker energispild, og fremme af vedvarende energikilder, uden at dette berører det overordnede mål om at sikre indbyggerne og virksomhederne i udviklingslandene adgang til de grundlæggende energiydelser.

Langsigtede mål

Der er opstillet fem langsigtede mål. Det drejer sig om at:

• indarbejde energiområdet som et tværgående element i EU's programmer for udviklingsbistand;
• udvikle den institutionelle støtte, den faglige bistand og etableringen af netværk.Disse foranstaltninger tager sigte på at sætte modtagerlandene i stand til at udmønte deres energipolitiske intentioner. De omfatter initiativer som udstationering af EU-eksperter i de pågældende lande, støtte til uddannelse osv;
• udvikle lovgivningsrammer og innovative finansielle mekanismer:Dette er nødvendigt for at mobilisere privat kapital. Det påtænkes at iværksætte foranstaltninger som offentlig-private partnerskaber;
• tilskynde til regionalt samarbejde;
• udvikle samordningen internt i EU og med andre internationale organisationer og kapitalindskydere.Kommissionen foreslår endvidere, at der udpeges en organisation på internationalt niveau, som skal fungere som knudepunkt og stå for analysen og forvaltningen af de statistiske data vedrørende energisituationen i udviklingslandene.

Den Europæiske Unions energiinitiativ På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling iværksatte Den Europæiske Union et EU-initiativ vedrørende energi. Dette initiativ skal ses i lyset af Millenium-erklæringens hovedmål for udviklingen, som er at halvere antallet af personer, som lever i ekstrem fattigdom, inden 2015.

Der vil blive iværksat foranstaltninger på nationalt, regionalt og internationalt plan i samarbejde med alle såvel offentlige som private aktører. Det drejer sig hovedsagelig om at:

• styrke den institutionelle kapacitet
• overføre viden og kompetencer
• etablere et teknisk samarbejde
• udvikle markedet.

Initiativet og henstillingerne vil resultere i en forøgelse af den finansielle bistand til energisektoren i udviklingslandene.

Seneste ajourføring: 01.06.2006