WTO: aftale om handel med tjenesteydelser

RESUMÉ AF:

Afgørelse 94/800/EF om indgåelse af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994)

De multilaterale forhandlinger i Uruguay-runden (1986-1994) — Overenskomst om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG AFTALEN?

Afgørelsen vedtager den overenskomst, på vegne af Det Europæiske Fællesskab (i dag Den Europæiske Union (EU)), som oprettede Verdenshandelsorganisationen, herunder den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser.

HOVEDPUNKTER

Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) er det første sæt regler for regulering af den internationale handel med tjenesteydelser, der er opnået enighed om på multilateralt plan. Den har 3 elementer:

et overordnet sæt regler med grundlæggende forpligtelser, der vedrører samtlige medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO)
lister over særlige forpligtelser med hensyn til adgang til markedet for hvert medlem af WTO
bilag, hvori der er fastsat særlige forpligtelser vedrørende forskellige sektorer.

GENERELLE REGLER

GATS-overenskomsten gælder for alle tjenesteydelser i alle sektorer undtagen offentlige myndigheders tjenesteydelser. Den gælder også for alle foranstaltninger på tjenesteydelsesområdet, som træffes på alle styringsniveauer (centralt, regionalt, lokalt osv.). Der er i overenskomsten defineret 4 leveringsformer:

levering af en tjenesteydelse fra et medlem til et andet medlem (eksempel: internationale telefonopkald)
levering af en tjenesteydelse på et medlems område til en forbruger fra ethvert andet medlem (eksempel: turisme)
levering af en tjenesteydelse gennem et medlems handelsmæssige tilstedeværelse på et andet medlems område (eksempel: banktjenesteydelser)
levering af en tjenesteydelse foretaget af enkeltpersoner fra et medlemsland, som opholder sig midlertidigt og arbejder på et andet medlemslands område (eksempler: byggeprojekter, mannequiner, konsulenter).

Overenskomsten bygger på et mestbegunstigelsesprincip (MFN), ifølge hvilket hvert medlemsland behandler et andet medlemslands virksomheder ikke mindre favorabelt end sine egne eller andre landes virksomheder. Der er dog undtagelser for særlige tjenesteydelser, der er opført på en liste over undtagelser fra MFN-forpligtelsen. Hver enkelt regering kan fastsætte grænser for udenlandske virksomheders adgang til landets marked.

Desuden er det tilladt medlemmer af en frihandelsaftale eller toldunion at liberalisere deres indbyrdes handel med tjenesteydelser uden at skulle udvide den til også at omfatte de øvrige medlemmer af GATS. Deres bilaterale eller regionale aftale skal dog, dække et betydeligt antal sektorer og skal have til formål at reducere eller undgå forskelsbehandling.

For at sikre størst mulig gennemsigtighed indeholder overenskomsten en forpligtelse for regeringerne til at offentliggøre alle relevante love og forskrifter. Disse foranstaltninger skal forvaltes rimeligt, objektivt og upartisk.

Alle bilaterale aftaler om anerkendelse af kvalifikationer, der er indgået mellem regeringer, skal åbnes for de andre medlemmer, der måtte ønske at tiltræde disse aftaler. Desuden skal hvert medlem påse, at monopoler og eneleverandører af tjenesteydelser ikke misbruger deres markedsstilling. Endelig skal medlemmerne føre samråd metoder til at eliminere handelsmetoder, der kan begrænse konkurrencen.

Hvad angår de internationale betalinger og overførsler i tilknytning til de løbende forretninger, der foregår i henhold til de særlige GATS-forpligtelser, må der ikke fastsættes begrænsninger deraf, medmindre der foreligger betalingsbalancevanskeligheder, og i så fald på visse betingelser.

Særlige forpligtelser

Reglerne om markedsadgang og national behandling er ikke almindelige forpligtelser, men særlige forpligtelser, som er opført på nationale lister, der er knyttet som bilag til GATS og udgør en integrerende del af overenskomsten. I disse lister fastlægges de tjenesteydelser og tjenesteaktiviteter, for hvis vedkommende markedsadgangen er garanteret, og de betingelser, hvorunder denne adgang finder sted. Da disse forpligtelser er konsoliderede, kan de kun ændres eller trækkes tilbage efter forhandling om en kompensation til det berørte land.

Hvert medlem skal således behandle tjenesteydelser og leverandører af tjenesteydelser fra de øvrige medlemmer på en måde, der ikke er mindre gunstig end den, der fremgår af de særlige forpligtelser i dets nationale liste.

Overenskomsten hviler også på et princip om national behandling. Hver regering skal nemlig i de sektorer, der er opført af hvert medlem, på de anførte betingelser, behandle produkter fra et andet medlemsland på en måde, der ikke er mindre gunstig end landets egne produkter.

Gradvis liberalisering

I henhold til GATS skal der inden for en frist på 5 år føres forhandlinger med henblik på at forhøje liberaliseringsniveauet for handel med tjenesteydelser. Denne liberalisering skal både omfatte en skærpelse af forpligtelserne i henhold til listerne og en formindskelse af de restriktive virkninger af de af regeringerne trufne foranstaltninger.

Sektorspørgsmål

GATS omfatter en række bilag vedrørende forskellige tjenestesektorer. Disse bilag er medtaget for at tage hensyn til visse særtræk ved de pågældende sektorer.

I henhold til bilaget om bevægelighed for fysiske personer kan regeringerne føre forhandlinger om særlige forpligtelser i tilknytning til fysiske personers midlertidige ophold på deres område med henblik på levering af en tjenesteydelse. Overenskomsten gælder hverken for permanent beskæftigelse eller foranstaltninger vedrørende statsborgerskab og bopæl.
I henhold til bilaget om lufttransportydelser omfatter GATS’ anvendelsesområde ikke trafikrettigheder og tjenesteydelser i tilknytning til disse rettigheder (det drejer sig især om bilaterale lufttrafikaftaler, i henhold til hvilke der indrømmes landingsrettigheder). Derimod finder GATS anvendelse på reparation og vedligeholdelse af fly, salg eller markedsføring af lufttransporttjenesteydelser samt edb-reservationstjenester.
I henhold til bilaget om finansielle tjenesteydelser (især bank- og forsikringstjenesteydelser) indrømmes der regeringerne ret til at træffe foranstaltninger, som har til formål at beskytte investorer, indlånere og indehavere af forsikringspolicer. Overenskomstens anvendelsesområde omfatter ikke tjenesteydelser leveret af centralbanker. Det skal bemærkes, at det ved Uruguay-rundens afslutning i 1994 kun var muligt at inkludere finanssektoren på midlertidig basis i GATS. Derfor blev Rådets afgørelse 1999/61/EF vedtaget i 1998, som godkendte permanent inklusion af sektoren i GATS.
Endelig er det i bilaget om telekommunikation fastsat, at regeringerne skal sikre udenlandske leverandører af tjenesteydelser adgang til offentlige telenet efter bestemmelser og på betingelser, der er rimelige og ikke-diskriminerende.

GENNEMFØRELSE AF AFTALEN

Institutionelle regler

Disse regler vedrører bl.a. konsultationer og bilæggelse af tvister samt oprettelse af et råd for handel med tjenesteydelser.

Videreførelse af forhandlingerne

Ved Uruguay-rundens afslutning nåede regeringerne til enighed om at videreføre forhandlingerne på 4 områder:

basistelekommunikation
søtransport
fysiske personers bevægelighed
finansielle tjenesteydelser.

Desuden skulle der indledes forhandlinger vedrørende tilskud, offentlige indkøb og beskyttelsesforanstaltninger.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN OG AFTALEN FRA?

Afgørelsen trådte i kraft den 22. december 1994.

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 1995.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

EU og WTO (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1-2)

Multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens (1986-1994) — Overenskomst om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO) (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 3-10)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 1999/61/EF af 14. december 1998 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne, hvad angår anliggender inden for dets kompetence, af resultaterne af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om finansielle tjenesteydelser (EFT L 20 af 27.1.1999, s. 38-39)

Rådets afgørelse 97/838/EF af 28. november 1997 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne, hvad angår anliggender inden for dets kompetence, af resultaterne af WTO-forhandlingerne om basisteletjenester (EFT L 347 af 18.12.1997, s. 45-58)

seneste ajourføring 23.11.2017