Antisubsidieforanstaltninger

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra ikke-EU-lande.

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordning (EU) 2016/1037 fastlægger EU’s regler om beskyttelse mod subsidieret import fra ikke-EU-lande og betingelserne for anvendelse af udligningsforanstaltninger.

Den er blevet ændret tre gange: ved forordning (EU) 2017/2321, forordning (EU) 2018/825 og ved delegeret forordning (EU) 2020/1173.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EU) 2016/1037

Der anvendes en udligningstold til at modvirke de skadelige virkninger af subsidieret import af en vare på producenter i EU af samme vare og til at genskabe fair konkurrence. Tolden betales af importøren og opkræves af toldmyndighederne i det berørte EU-land.

Fire betingelser skal opfyldes, før der kan indføres antisubsidieforanstaltninger vedrørende import af en vare:

• der ydes specifikke subsidier til importen
• der skal være tale om væsentlig skade* påført en erhvervsgren i EU, der producerer samme vare*
• der skal være årsagssammenhæng mellem den subsidierede import og den væsentlige skade og
• antisubsidieforanstaltningen må ikke være i strid med EU’s interesser — foranstaltningerne bør ikke forårsage mere skade på den overordnede økonomi end den lempelse, der tildeles den erhvervsgren, som påvirkes af de importerede varer

Indledning af klageprocedure

• En antisubsidieklage kan indgives til Europa-Kommissionen af eller på vegne af EU-producenter af den berørte vare enten direkte eller via myndighederne i et EU-land. Andre parter, såsom fagforeninger, kan også indgive klager i fællesskab med den pågældende EU-erhvervsgren og dermed blive berørte parter i klageproceduren. Under særlige omstændigheder kan Kommissionen desuden indlede en undersøgelse af subsidier på eget initiativ.
• Alle klager skal inkludere beviser for, at der ydes subsidier, forvoldes skade, og at der foreligger en årsagssammenhæng mellem den påståede subsidierede import og den påståede skade.
• For at beskytte fortrolige forretningsoplysninger skal der indgives to versioner af en klage: en fortrolig udgave og en ikke-fortrolig udgave. Den første udgave er kun tilgængelig for Kommissionens ansatte, der arbejder direkte med sagen. Den ikke-fortrolige udgave er efter anmodning tilgængelig for alle berørte parter, når først undersøgelsen er indledt.
• Kommissionen skal undersøge, hvorvidt oplysningerne i klagen er korrekte og så fyldestgørende, at det kan fastslås, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse. Dette skal ske senest 45 dage efter, at klagen er indgivet.
• Inden der indledes en antisubsidieundersøgelse, skal Kommissionen indbyde regeringen i det eksporterende land til konsultationer.

Antisubsidieundersøgelse

• Når Kommissionen har besluttet at iværksætte en undersøgelse, skal den offentliggøre en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kontakter alle kendte producenter og andre berørte parter og beder dem om at udfylde et spørgeskema inden for en kort tidsfrist.
• Såfremt der er mange potentielt berørte parter, kan Kommissionen beslutte at gennemføre undersøgelsen på grundlag af en stikprøve blandt de erhvervsdrivende (eksporterende producenter, EU-producenter, importører, brugere).
• Hvis Kommission på baggrund af undersøgelsen finder, at der er tale om subsidiering, som forvolder skade, kan der indføres antisubsidieforanstaltninger for import til EU af det pågældende produkt. Foranstaltningerne kan generelt være i form af:
  • en værditoldsats — en procentdel af importværdien af det pågældende produkt
  • specifikke afgifter — en fast værdi for en bestemt mængde varer, f.eks. 100 EUR pr. ton eller
  • et pristilsagn — en eksportørs forpligtelse til at respektere en nedre grænse for importpriser.
• Myndighederne i eksportlandet kan desuden indvillige i at ophæve subsidierne eller at træffe andre foranstaltninger vedrørende virkningerne heraf.
• Eventuelle midlertidige foranstaltninger skal indføres senest ni måneder efter tidspunktet for indledningen af undersøgelsen og må højst finde anvendelse i fire måneder. Efterfølgende kan der indføres endelige foranstaltninger, som gælder i fem år.
• Toldafgifterne betales af importøren i EU og opkræves af de nationale toldmyndigheder i det berørte EU-land.
• Indførte foranstaltninger kan undersøges (undersøgelse) under visse betingelser. Omfanget af en sådan undersøgelse er normalt begrænset til et eller flere elementer i de oprindelige foranstaltninger, dvs. subsidieniveauet og/eller skaden, produktets område eller foranstaltningernes form.
• Efter fem år udløber foranstaltningerne, medmindre en undersøgelse om foranstaltningens udløb konkluderer, at subsidiering og væsentlig skade sandsynligvis fortsat eller igen vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.
• Importører kan anmode om en hel eller delvis tilbagebetaling af betalt told, hvis de kan godtgøre, at subsidiemargenen, som udgjorde grundlaget for betaling af told, er elimineret eller reduceret.
• EU’s antisubsidieregler er baseret på de globale standarder fastsat af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Forordning (EU) 2017/2321 med ændringer

Eftersom erfaringer viser, at visse subsidier kun opdages under den relevante undersøgelse, blev der ved ændringsforordning (EU) 2017/2321 tilføjet et afsnit om, at Kommissionen i sådanne situationer skal tilbyde supplerende høringer vedrørende disse subsidier til det pågældende oprindelsesland og/eller eksportland med hensyn til subsidier, som er blevet konstateret i løbet af undersøgelsen.

Forordning (EU) 2018/825 med ændringer

Forordningen indebærer bl.a. følgende:

• Den strømliner undersøgelsesprocessen og gør det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at deltage i undersøgelser vedrørende handelsbeskyttelse (herunder oprettelse af en SMV-helpdesk med henblik på handelsbeskyttelse).
• Forordningen ændrer den måde, hvorpå bestemmelsen kendt som »reglen om den laveste told« finder anvendelse i antisubsidiesager. EU havde tidligere indført foranstaltninger på et lavere niveau end subsidiernes fulde omfang, såfremt et lavere niveau (»skadesmargenen«) var tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der blev påført den pågældende EU-erhvervsgren. I henhold til de nye regler må antisubsidieforanstaltninger fuldt ud opveje de subsidier, som en eksportør har modtaget, forudsat at det er i EU’s interesse som helhed at gøre dette.
• Den indfører nye regler for beregning af den »ikke-skadelige pris« (den pris, som erhvervsgrenen forventes at have krævet under normale omstændigheder). Beregningen må nu tage hensyn til omkostningerne ved nødvendige investeringer, f.eks. i infrastruktur eller forskning og udvikling, men også fremtidige omkostninger vedrørende hensyntagen til sociale standarder og miljøstandarder, eksempelvis under EU’s emissionshandelssystem. Den ikke-skadelige pris omfatter nu en minimumsfortjeneste på 6 %, der skal inkluderes i beregningen, idet der er mulighed for at fastsætte en højere profitmargen fra sag til sag.
• Den indførte en forhåndsfremlæggelsesperiode, hvorunder de berørte parter tre uger i forvejen skulle underrettes om, hvorvidt der ville blive indført midlertidige foranstaltninger. I undersøgelsen udført i henhold til ændringsforordning (EU) 2018/825 konkluderede Kommissionen, at import generelt ikke havde forvoldt yderligere skade på EU-erhvervsgrenen under forhåndsfremlæggelsesperioden. Den vedtog derfor en delegeret retsakt, der ændrede varigheden af forhåndsfremlæggelsesperioden til fire uger (delegeret forordning (EU) 2020/1173).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

• Forordning (EU) 2016/1037 har fundet anvendelse siden den 20. juli 2016. Den kodificerede og erstattede forordning (EF) nr. 597/2009 og efterfølgende ændringer.
• Ændringsforordning (EU) 2017/2321 trådte i kraft den 20. december 2017.
• Ændringsforordning (EU) 2018/825 trådte i kraft den 8. juni 2018.
• Delegeret forordning (EU) 2020/1173 trådte i kraft den 11. august 2020.

BAGGRUND

• Et subsidie er et finansielt bidrag, f.eks. et tilskud eller lån, som regel betalt af regeringen i et ikke-EU-land. Det giver fordele til en virksomhed eller branche, der eksporterer sine produkter til EU og forvrider dermed konkurrencen på EU-markedet For at modvirke denne forvridning og genskabe fair konkurrence, kan EU pålægge såkaldt udligningstold på denne import.
• EU’s antisubsidieregler er baseret på de globale standarder fastsat af WTO.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Antisubsidier (Europa-Kommissionen)
  • Meddelelse: Om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser.

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55-91).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/1037 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 16.10.2020