Denne forordning etablerer fælles regler for indførsel i Den Europæiske Union (EU) af varer med oprindelse i visse ikke-EU-lande. Den fastlægger også procedurer, som gør det muligt for EU at gennemføre de nødvendige tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger til at beskytte EU’s interesser.

Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande.

Indførslen af varer dækket af denne forordning er ikke omfattet af nogen kvantitative restriktioner og kan derfor ske frit bortset fra eventuelle beskyttelsesforanstaltninger.

Denne forordning finder anvendelse på varer med oprindelse i følgende ikke-EU-lande: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Nordkorea, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan and Vietnam. Anvendelsesområdet omfatter ikke tekstilvarer, for hvilke der gælder en særlig fælles importordning.

EU-lande skal underrette Kommissionen, hvis en tendens i indførslerne tyder på, at der er behov for tilsyn eller beskyttelsesforanstaltninger. Der kan afholdes konsultationer enten efter anmodning fra et EU-land eller på Kommissionens initiativ. Disse konsultationer foregår i et rådgivende udvalg, som består af repræsenter for hvert af EU-landene under forsæde af en repræsentant for Kommissionen.

Konsultationerne kan om fornødent foretages skriftligt, og EU-landene kan inden for en frist på mellem fem og otte arbejdsdage afgive deres udtalelse eller anmode om mundtlig konsultation.

Bliver det efter konsultationerne klart, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at iværksætte en undersøgelse, skal Kommissionen senest inden en måned iværksætte en undersøgelse og offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende tillige med et sammendrag af de modtagne oplysninger og en frist for de berørte parter til at forelægge oplysninger samt en frist for anmodning om høringer.

Hvis der påberåbes fare for alvorlig skade, skal Kommissionen endvidere undersøge, om det er sandsynligt, at en bestemt situation udvikler sig til en faktisk skade. Der kan i den forbindelse tages hensyn til faktorer som stigningstakten i udførslen til EU og oprindelses- eller eksportlandets eksportkapacitet.

Undersøgelsen bør foretages inden for 9 måneder. Under særlige forhold kan dette tidsrum forlænges med maksimalt 2 måneder.

Proceduremæssige rettigheder (adgang til ikke-fortrolige oplysninger, retten til at blive hørt, fortrolighed) skal respekteres under hele processen.

Når undersøgelsen er afsluttet, fremlægger Kommissionen en rapport om resultaterne heraf for det rådgivende udvalg, og afhængigt af undersøgelsens konklusion enten afslutter Kommissionen undersøgelsen, eller den beslutter at gennemføre tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger.

Såfremt det af hensyn til Fællesskabets interesser er nødvendigt, kan Kommissionen på anmodning fra et EU-land eller på eget initiativ enten underkaste visse indførsler et efterfølgende tilsyn eller underkaste visse indførsler et forudgående tilsyn. Varer, der er underlagt forudgående tilsyn, må kun bringes i fri omsætning mod forelæggelse af et tilsynsdokument. Dette dokument gælder i hele EU, uanset i hvilket EU-land det er udstedt.

I denne sammenhæng adskiller denne forordning sig fra forordning (EF) nr. 260/2009 (den fælles ordning for indførsel fra andre ikke-EU-lande). Hvis der iværksættes tilsynsforanstaltninger, kan betingelserne for brug og udstedelse af importdokumenter være strengere for ovennævnte lande end for andre ikke-EU-lande. Det gælder således, at Kommissionen, i tilfælde hvor EU’s interesser nødvendiggør dette, kan sætte en frist for brugen af importdokumentet, fastsætte nærmere vilkår herfor, og endog indsætte en tilbagekaldelsesklausul.

Såfremt en vare indføres i Fællesskabet i så stærkt øgede mængder eller på sådanne vilkår, at det forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for EU-producenter, kan der træffes beskyttelsesforanstaltninger. Betingelserne svarer til dem i forordning (EF) nr. 260/2009. Beskyttelsesforanstaltningerne gælder for alle varer, som bringes i fri handel efter ikrafttrædelsen. De forhindrer dog ikke, at varer, der allerede er på vej til EU, gives fri til fri handel.

Denne forordning er ikke til hinder for opfyldelsen af forpligtelser, som følger af særlige aftaler mellem EU og de ovennævnte ikke-EU-lande. Den er heller ikke til hinder for at EU-landene vedtager eller gennemfører forbud, kvantitative restriktioner eller tilsyn, der er begrundede i hensynet til den offentlige sædelighed, offentlig politik eller offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv og helbred, beskyttelse af nationalskatte med kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret samt særlige formaliteter vedrørende valutatransaktioner.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelse	Frist for gennemførelse i medlemslandene	Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 625/2009	6.8.2009	-	EUT L 185, 17.7.2009

Kommissionens forordning (EU) nr. 1241/2009 af 16. december 2009 om fortsættelse og ajourføring af omfanget af det forudgående tilsyn med importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande.