EU's 2003-rapport om menneskerettighederne

EU's årsrapport om menneskerettighederne er en gennemgang af den politik og de foranstaltninger, som er blevet iværksat med sigte på menneskerettighederne inden for EU samt i EU's forbindelser til omverdenen. Rapporten, som vedrører tidsrummet fra juli 2002 til juni 2003, indeholder en evaluering af EU's politik på menneskerettighedsområdet og en vurdering af, hvor der kan iværksættes forbedringer

DOKUMENT

EU's årsrapport om menneskerettighederne - 2003. Rådets møde om generelle anliggender den 10. oktober 2003.

RESUMÉ

Rapporten indeholder en gennemgang af den politik og de foranstaltninger, som er blevet iværksat i perioden fra juli 2002 til juni 2003 med sigte på menneskerettighederne inden for og uden for EU. Baggrunden for rapporten er, at demokratiets og retsstatens principper og arbejdet på at fremme menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder repræsenterer en grundsten for Den Europæiske Union. I sidste ende er det dog op til medlemsstaternes regeringer at sørge for, at disse principper overholdes.

MENNESKERETTIGHEDERNE I EU

Efter henstilling fra Europa-Parlamentet nedsatte Kommissionen i september 2002 en ekspertgruppe (EN) (FR) vedrørende de grundlæggende rettigheder med det formål at sørge for bedre oplysninger og bedre undersøgelser af forholdene i de enkelte medlemsstater. Gruppen skal i henhold til sit kommissorium bl.a. udarbejde:

Racisme og fremmedhad

Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten, der gav Fællesskabet nye beføjelser med hensyn til bekæmpelse af forskelsbehandling, er der bl.a. vedtaget:

Den 16. juni 2003 lancerede Kommissionen en informationskampagne med "Brug forskellene. Stop diskriminationen" som slogan. Omkring årsskiftet 2002-2003 afholdt Kommissionen og Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad en række rundbordskonferencer om antisemitisme og islamofobi.

Som led i AGIS -programmet (2003-2007) har Kommissionen bidraget til finansiering af politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, og herunder også sager vedrørende racisme, fremmedhad og bistand til ofre for kriminalitet.

Asyl og indvandring

I tidsrummet fra juli 2002 til juni 2003 var der intens aktivitet på dette felt. I juni 2002 fastsatte Det Europæiske Råd på et møde i Sevilla frister for indgåelse af aftaler om forskellige lovgivningstiltag på området. Det Europæiske Råd vedtog på et møde i Thessaloniki i juni 2003 konklusioner vedrørende integrationspolitikken med henblik på en rimelig behandling af udenlandske statsborgere. Der blev vedtaget to direktiver i 2003. De vedrører retten til familiesamføring og fastboende udenlandske statsborgeres status.

Med sigte på et nærmere samarbejde med oprindelses- og transitlande vedtog Kommissionen den 3. december 2002 en meddelelse (KOM(2002) 703) med titlen "Integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande ". Rådet vedtog et direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (2003/9/EF) og en forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, der indgives af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne (Dublin II) (343/2003).

I forbindelse med forvaltningen af migrationen har Kommissionen ved flere lejligheder understreget, at de vedtagne foranstaltninger er tværgående; dette skete på det seneste i meddelelsen af 3. juni 2003 om tilrettelæggelsen af en fælles politik for ulovlig indvandring, menneskesmugling og -salg, kontrol ved EU's ydre grænser og tilbagesendelse af personer, som opholder sig ulovligt i landet.

Beskyttelse af mindretal

Europa var i 2002 konfronteret med forskellige begivenheder af antisemitisk karakter. EU har på det kraftigste fordømt disse begivenheder og vedtaget en række foranstaltninger til bekæmpelse af årsagerne hertil. Endvidere har man i rapporterne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder rejst forskellige spørgsmål for så vidt angår sigøjnerbefolkningens marginale stilling i EU og de tiltrædende lande. Via PHARE -programmet har man finansieret projekter til forbedring af dette mindretals stilling.

Menneskehandel - børns rettigheder

For så vidt angår spørgsmålet om menneskehandel er det vigtigste dokument den såkaldte Bruxelles-erklæring; den er slutresultatet af den europæiske konference om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der fandt sted fra 18. til 20. september 2002. Som anbefalet i erklæringen besluttede Kommissionen den 25. marts 2003 at nedsætte en rådgivende gruppe, sammensat af 20 uafhængige eksperter, den såkaldte ekspertgruppe vedrørende menneskehandel. Erklæringen har også dannet grundlag for workshop-drøftelser om dette emne som led i det europæiske forum for forebyggelse af organiseret kriminalitet.

Med hensyn til lovgivning har Kommissionen vedtaget en rammebeslutning om bekæmpelse af menneskehandel, hvori der opstilles en fælleseuropæisk definition af denne lovovertrædelse, samt et udkast til rammebeslutning om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Via STOP II (es de en fr)-programmet blev der i 2002 ydet finansiel støtte til 16 projekter med det formål at bekæmpe menneskehandel og seksuel udnyttelse. Dette program afløses af AGIS -programmet, som er et rammeprogram for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Kvinders grundlæggende rettigheder

I Fællesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2006) opstilles der overordnede rammer for bestræbelserne på at sikre ligestilling mellem kønnene på fem indsatsområder: erhvervslivet, deltagelse og repræsentation, sociale rettigheder, borgerlige rettigheder samt kønsrollemønstre og fordomme. Kommissionen offentliggjorde den 5. marts 2003 7. rapport om lige muligheder.

Erhvervslivet

I juli 2002 vedtog Kommissionen en "meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar: virksomhedernes bidrag til en bæredygtig udvikling", med det formål at bidrage til udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. Den 16. oktober 2002 blev der afholdt et interesseforum om virksomhedernes sociale ansvar; heri deltog alle EU's aktive organisationer, samt repræsentanter for forskellige grupper af virksomheder, fagforeninger og ikke-statslige organisationer.

På det internationale plan har EU spillet en aktiv rolle i arbejdet på at indføre OECD's vejledende principper for multinationale virksomheder i de 37 medlemslande.

Det skal til slut nævnes, at Kommissionen på Rådets og Europa-Parlamentets opfordring har udarbejdet et udkast til forordning om forbud mod eller begrænsning af ind- og udførsel af visse former for udstyr, der kan anvendes til tortur eller eksekvering af dødsstraf.

Charteret for grundlæggende rettigheder

Konventet for Europas fremtid har i EU-forfatningsudkastet fremsat forslag om, at charteret integreres fuldt ud i den fremtidige forfatnings del II, således at det får juridisk bindende kraft.

MENNESKERETTIGHEDERNE UDEN FOR EU

Virkemidler i forbindelserne til tredjelande

EU's strategi, foranstaltninger og fællesholdninger (juridiske virkemidler i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)) influerer ofte på menneskerettighederne. I den periode, der omfattes af denne rapport, har EU iværksat fællesstrategier over for Rusland, Ukraine og Middelhavsområdet. I de to førnævnte lande blev der lagt fokus på mediernes frihed. I Middelhavsområdet tog politikken sigte på at etablere en mere struktureret dialog vedrørende menneskerettighederne. Der er gennemført følgende fællesforanstaltninger med relation til menneskerettighederne: EU's politimission, EU's og Den Demokratiske Republik Congos militæroperation, forlængelse af mandatet for udnævnelse af særlige EU-repræsentanter i visse tredjelande. Rapporten indeholder også redegørelser for, hvilke fællesholdninger med relation til menneskerettighederne der er blevet vedtaget i denne periode. Heri henvises der til forskellige lande og geografiske områder samt til den internationale straffedomstol.

EU udnytter dialogen om menneskerettighederne til at opnå en bedre overholdelse af disse rettigheder i landene uden for EU. I rapportperioden er der takket være dialogen med Kina gjort et vist fremskridt. I oktober 2002 blev der indledt en struktureret dialog med Iran. Sigtet hermed er at styrke kampen mod terrorisme, bekæmpe våbenspredning, sikre overholdelsen af menneskerettighederne, og fremme fredsprocessen i Mellemøsten.

EU og De Forenede Stater afholdte konsultationer vedrørende menneskerettighederne i oktober og december 2002, og i februar 2003. Der har også været konsultationer med Canada og de associerede lande.

Alle aftaler, som Kommissionen indgår med tredjelande, indeholder i dag automatisk en menneskerettighedsklausul. Herved gøres overholdelse af menneskerettighederne til et grundlæggende krav i aftalen. Overtrædes bestemmelsen, kan der over for det pågældende tredjeland træffes forskellige foranstaltninger (lige fra ændring til samarbejdsprogrammernes indhold til suspension af samarbejdet).

I 2002 blev der stillet et budget på 104 mio. EUR til rådighed som led i det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, og der finansieredes mere end 100 projekter. Der var tale om følgende områder: afskaffelse af dødsstraf, bekæmpelse af strafundvigelse, forebyggelse af tortur og behandling af torturofre, bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling af mindretal og indfødte befolkningsgrupper, samt styrkelse af god forvaltningspraksis og retsstatens principper.

EU's foranstaltninger i internationale fora

Den principerklæring, som EU afgav vedrørende menneskerettighederne på De Forenede Nationers 57. generalforsamling, indeholdt for første gang henvisning til to specifikke emner: afskaffelse af dødsstraf og forebyggelse af tortur. Et stort flertal af generalforsamlingen vedtog den valgfrie protokol til konventionen mod tortur.

På det 59. møde i De Forenede Nationers menneskerettighedskommission lancerede EU flere forskellige initiativer og resolutioner om menneskerettighederne i forskellige lande og regioner. EU stillede også forslag om formandskabserklæringer vedrørende Colombia og Østtimor. Takket være Fællesskabets institutioner og tredjelandene, de associerede lande og ngo'erne blev arbejdet i dette forum koordineret bedre end tidligere.

I november 2002 deltog EU's medlemsstater i 2. ministerkonference inden for kredsen af demokratiske stater. På ministerkonference blev der vedtaget en handlingsplan, hvori der lægges vægt på menneskerettighederne, retsstatens principper, frie valg, foreningsfrihed og magternes adskillelse, samt en erklæring om terrorisme.

EU glæder sig over, at der i løbet af rapportperioden er gennemført så mange forskellige initiativer til fremme af menneskerettighederne inden for Europarådets rammer. Det samme gælder det arbejde, der er udført af organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE), bl.a. inden for bekæmpelsen af menneskehandel.

EU støtter det arbejde, som udføres inden for rammerne af stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Det arbejde, der i rapportperioden er udført inden for dennes rammer på menneskerettighedsområdet, tog i første række sigte på beskyttelse af pressefriheden, lokalt demokrati og samarbejde på tværs af grænserne.

Vigtige emner

Kampen mod terrorisme er en vigtig prioritet for EU. EU har i rapportperioden opretholdt samarbejdet med det udvalg til bekæmpelse af terrorisme, som blev nedsat af De Forenede Nationer efter attentaterne den 11. september 2001. Inden for FN har EU endvidere bidraget til udarbejdelsen af et udkast til en generel konvention om bekæmpelse af terrorisme og et udkast til en international konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme. På De Forenede Nationers 57. generalforsamling blev der med EU's støtte godkendt en resolution om overholdelse af menneskerettighederne og international legalitet i kampen mod terrorisme. EU støttede også godkendelsen af en resolution om samme emne på det 59. møde i menneskerettighedskommissionen.

EU hilser med tilfredshed, at den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i juni 2003 var blevet ratificeret i 149 stater. EU gjorde i 2002 forestillinger over for Pakistan, Hviderusland og Georgien under henvisning til mangelen på religionsfrihed. EU har også været sponsor til en resolution om bekæmpelse af religiøs intolerance. I 2002 finansierede man inden for det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettighederne forskellige projekter med sigte på afskaffelse af dødsstraf, bekæmpelse af strafundvigelse, afskaffelse af tortur og behandling af torturofre, bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling af mindretal og indfødte befolkningsgrupper, samt styrkelse af god forvaltningspraksis og retsstatens principper.

Det understreges i rapporten, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har lige så stor betydning som borgerlige og politiske rettigheder, omend realiseringen heraf ikke måtte være mulig på kort sigt.

EU er modstander af dødsstraf uanset omstændighederne. I forbindelserne til tredjelande er EU talsmand for total afskaffelse heraf. EU finder det glædeligt, at Cypern, Serbien og Montenegro og Tyrkiet for nylig har afskaffet dødsstraffen. Der gøres i rapporten rede for, hvilke lande EU har taget denne problematik op over for i tidsrummet fra juli 2002 til juni 2003.

I løbet af rapportperioden har man afviklet foranstaltninger med sigte på systematisk iværksættelse af EU's retningslinjer for tortur og anden grusom, umenneskelig eller vanærende behandling. Den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om forbud mod tortur blev vedtaget i 2002. Ifølge denne skal interneringssteder kunne inspiceres af uafhængige eksperter med henblik på at forebygge tortur. I tidsrummet 2002-2003 afsatte Fællesskabet 25 mio. EUR til centre for behandling af torturofre og forebyggelse af tortur.

Den internationale straffedomstols vedtægt trådte i kraft i juli 2002. Domstolen blev indviet i 2003, og den første anklager udpeget. EU har vedtaget en fælles holdning med ønske om en effektivt fungerende domstol og universel anerkendelse af dens status. Kommissionen har siden 1995 under det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettighederne afsat mere end 13 mio. EUR til foranstaltninger til støtte for den internationale straffedomstol.

Et af EU's vigtigste midler i arbejdet på at fremme demokratiske forhold i tredjelande er den støtte, der ydes til afholdelse af valg. I rapportperioden blev der ydet støtte til afholdelse af valg i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Pakistan, Madagaskar, Nigeria, Vestbredden og Gaza, Yemen, Jamaica, Ecuador, Mozambique og Georgien. Man har også finansieret tværgående foranstaltninger til styrkelse af lovgivningskapaciteten på Balkan og uddannelse og udvælgelse af valgobservatører. Inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder blev der i samme periode ydet støtte til valgobservation i Ecuador, Pakistan, Madagaskar, Kenya, Nigeria, Rwanda og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

I 2002 blev der som led i det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder bevilget omkring 21 mio. EUR til bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling af etniske mindretal og indfødte befolkningsgrupper. Denne problematik var en af de højest prioriterede opgaver inden for det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder i 2002-2004. EU konstaterer med tilfredshed i rapporten, at De Forenede Nationers generalsekretær har udnævnt fem eksperter til opfølgning af verdenskonferencen om racisme. Flere medlemsstater undertegnede den valgfrie tillægsprotokol til Europarådets konvention om internetkriminalitet vedrørende retsforfølgelse af edb-aktiviteter, der udspringer af fremmedhad og racisme.

EU har anmodet medlemsstaterne om at undertegne og ratificere den valgfrie protokol til konventionen om børns rettigheder vedrørende børns deltagelse i væbnede konflikter. EU tilskynder også til ratificering af den internationale straffedomstols vedtægt, hvori det fastsættes, at rekruttering af børn under 15 år er en krigsforbrydelse.

EU's medlemsstater tog på De Forenede Nationers 57. generalforsamling initiativ til to resolutioner om kvinders rettigheder; de blev begge senere enstemmigt vedtaget. Resolutionerne vedrørte bekæmpelse af æresdrab og enhver form for forskelsbehandling af kvinder. På det 47. møde i kommissionen for kvinders vilkår blev der vedtaget dokumenter vedrørende kvinders adgang til medierne og informationsteknologi, afghanske kvinders stilling, AIDS-ramte kvinder og integrering af kønnenes ligestilling i EU's politik. På menneskerettighedskommissionens 59. møde blev der vedtaget en resolution om det samfundsøkonomiske miljøs virkning på kvinder.

Kommissionen bevilgede i 2003 12 mio. EUR til aktiviteter i forbindelse med det europæiske handicap-år. Den FN-kommission, der har fået i opdrag at udarbejde en international konvention for beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed, har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at udarbejde et tekstoplæg.

EU-Rådet vedtog i november 2002 konklusioner om indfødte befolkningsgrupper. Med udgangspunkt heri har Kommissionen nedsat en arbejdsgruppe til uddannelse af personalet; den er sammensat af repræsentanter for de afdelinger, som varetager indfødte befolkningsgruppers rettigheder.

I tidsrummet fra juli 2002 til juni 2003 fortsatte EU med at yde det største bidrag til finansieringen af De Forenede Nationers højkommissariat for flygtninge. Inden for dette forum blev der i oktober 2002 vedtaget en plan for den internationale beskyttelse. På De Forenede Nationers 57. generalforsamling og på menneskerettighedskommissionens 59. møde var EU's medlemsstater blandt initiativtagerne til forskellige resolutioner vedrørende højkommissariatet for flygtninge, bistand til flygtninge, hjemsendte flygtninge, flygtninge i Afrika og flygtninge i hjemlandet.

Den Europæiske Union lægger stor vægt på det arbejde, som udføres af menneskerettighedsforkæmperne. På De Forenede Nationers 57. generalforsamling og menneskerettighedskommissionens 59. møde var medlemsstaterne blandt initiativtagerne til en resolution om enkeltpersoners, gruppers og organisationers ret til at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og en resolution med sigte på en treårig forlængelse af det mandat, som generalsekretærens særlige repræsentant har for så vidt angår spørgsmålet om menneskerettighedsforkæmpere.

Menneskerettighedssituationen rundt om i verden

I rapporten gøres der rede for, hvad EU's respons har været med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne rundt om i verden.

FORBEDRING AF EU'S MENNESKERETTIGHEDSPOLITIK

Med denne rapport ydes et bidrag til debatten om, hvordan EU's menneskerettighedspolitik kan forbedres. Denne debat tager udgangspunkt i en prioritering, der er opstillet af Rådet, med sigte på:

Til realisering af disse opgaver forpligtede Rådet sig i december 2002 til:

Det konkluderes i rapporten, at EU ikke har formået systematisk at realisere sine målsætninger med hensyn til menneskerettighederne. Erfaringen viser, at arbejdet bedst lykkes:

Seneste ajourføring: 05.06.2007