Europa-Parlamentets forretningsorden

RESUMÉ AF:

Europa-Parlamentets forretningsorden

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED FORRETNINGSORDENEN?

• Den fastlægger EU’s eneste fælleseuropæiske direkte valgte institutions interne struktur og funktionsmåde. I henhold til artikel 232 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Europa-Parlamentet bemyndigelse til at vedtage sin egen forretningsorden.
• Det 300 sider lange dokument dækker alle proceduremæssige aspekter af Parlamentets arbejde. Det ajourføres regelmæssigt (sidste udgave er fra september 2015).

HOVEDPUNKTER

Forretningsordenen dækker følgende aspekter af Parlamentets arbejde.

Medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er):

• skal udøve deres mandat uafhængigt
• nyder godt af visse privilegier og immuniteter
• skal overholde MEP’ernes statut vedtaget i 2005 og flere andre juridiske forpligtelser, herunder reglerne om gennemsigtighed af deres økonomiske interesser.

Hverv

MEP’er vælger formanden, 14 næstformænd og fem kvæstorer ved hemmelig afstemning for en periode på to et halvt år.

• Formanden:
  • har den overordnede ledelse af Parlamentet og dets opgaver
  • repræsenterer Parlamentet
  • sørger for overholdelse af forretningsordenen og opretholdelse af god orden
  • åbner, udsætter og hæver møderne, leder forhandlingerne og overser afstemninger
  • tager stilling til, om ændringsforslag kan stilles, til forespørgsler og spørgsmål samt til, om betænkninger er i overensstemmelse med forretningsordenen
  • henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde.
• Næstformænd har specifikke opgaver og træder i formandens sted, når det er nødvendigt.
• Kvæstorer varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører MEP’erne.
• Præsidiet består af formanden og de 14 næstformænd. Det træffer afgørelser om økonomiske, organisatoriske og administrative spørgsmål, der berører Parlamentet.
• Formandskonferencen består af Parlamentets formand samt gruppeformændene (se herunder). Det tilrettelægger Parlamentets politiske arbejde og træffer beslutning om den lovgivningsmæssige planlægning.
• Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og særlige udvalg. Den afgiver henstillinger om udvalgenes arbejde og dagsordener til plenarforsamlinger.
• Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle interparlamentariske delegationer til parlamenter i resten af verden. Den afgiver henstillinger om delegationernes arbejde.
• Politiske grupper dannes af MEP’er på baggrund af deres politiske tilhørsforhold. Der kræves mindst 25 MEP’er, valgt i mindst en fjerdedel af EU-landene, til at danne en gruppe. De modtager økonomisk og administrativ støtte afhængigt af størrelsen.
• Nogle MEP’er tilslutter sig ikke nogen politisk gruppe. De modtager støtte til deres parlamentariske aktiviteter.
• Individuelle MEP’er fra forskellige politiske grupper kan danne en tværpolitisk gruppe om specifikke emner såsom dyrevelfærd eller offentlig sundhed.

Lovgivningsprocedurer

• den almindelige lovgivningsprocedure (1., 2. og 3. behandling), hvor Parlamentet fungerer som medlovgiver med Rådet
• høringsprocedurer, hvor Parlamentet forelægger en udtalelse om et forslag til en retsakt
• godkendelsesprocedurer, hvor Parlamentets godkendelse er påkrævet før vedtagelsen af en retsakt.

Under disse lovgivningsprocedurer er Parlamentet særligt opmærksom på spørgsmål som overholdelse af grundlæggende rettigheder, retsgrundlaget, delegation af beføjelser, finansiel forenelighed og overholdelse af nærhedsprincippet.

Initiativbetænkninger

• Ved lovgivningsmæssige initiativbetænkninger anmoder Parlamentet Kommissionen om at forelægge forslag.
• Parlamentet kan også udarbejde ikkelovgivningsmæssige initiativbetænkninger om specifikke emner:
  • Konstitutionelle anliggender, hvor reglerne dækker Parlamentets rolle i forbindelse med revision af EU’s traktater, når et nyt land bliver medlem af EU, eller et land beslutter at forlade EU.
  • Budgetprocedurer, hvor reglerne dækker både behandling af det årlige EU-budget og den flerårige finansielle ramme.
  • Internationale aftaler , hvor Parlamentets godkendelse eller udtalelse er påkrævet i forbindelse med internationale aftaler. Parlamentet kan høres om spørgsmål vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forbindelser med andre EU-institutioner og -organer

• Parlamentet:
  • vælger Kommissionens formand og hele Kommissionen
  • kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen
  • er involveret i udnævnelser til institutioner som Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten.

Forespørgsler og spørgsmål fra parlamentsmedlemmer

• MEP’er kan stille skriftlige forespørgsler til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. De kan også stille mundtlige forespørgsler, der efterfølges af en forhandling, til Rådet eller Kommissionen.

Forbindelser med nationale parlamenter

• Parlamentet holder nationale parlamenter løbende orienteret om sin virksomhed. MEP’er og nationale parlamentsmedlemmer mødes jævnligt på Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg.

Parlamentets sessioner

• Parlamentet holder 4-dages mødeperioder næsten hver måned i Strasbourg og yderligere mødeperioder i Bruxelles.
• Detaljerede regler dækker forhold såsom taletid, brug af sprog, omdeling af dokumenter, afstemning og sanktioner for dårlig opførsel.

Udvalg

• Stående udvalg forbereder Parlamentets afgørelser i plenum ved at forelægge rapporter og andre dokumenter inden for deres specifikke kompetenceområde.
• Særlige udvalg kan nedsættes for en bestemt periode og et specifikt sagsområde.
• Undersøgelsesudvalg kan nedsættes for at undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller eventuelle forsømmelser.

Interparlamentariske delegationer

• Parlamentet nedsætter blandede udvalg, der er associeret med nationale parlamenter over hele verden, og som samarbejder med Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Andragender

• Enhver EU-borger kan indgive et andragende til Parlamentet om et forhold, der henhører under områder, som EU beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets forretningsorden.

seneste ajourføring 21.03.2016