Hedgefonde, private equity-fonde — regler for forvaltere

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

Undtagelser fra anvendelsesområdet

Direktivet finder ikke anvendelse på følgende:

Markedsføring

Forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er) kan »markedsføre« deres ydelser i forskellige medlemsstater i EU på baggrund af én enkelt godkendelse. Det betyder, at når en FAIF er godkendt i én medlemsstat og overholder reglerne i direktivet, har FAIF’en ret til at forvalte eller markedsføre fonde til professionelle investorer i hele EU.

Tilladelser

For at kunne operere i EU skal forvaltere af fonde have tilladelse fra den kompetente myndighed i deres medlemsstat. For at opnå tilladelse skal FAIF’erne overholde et minimumskapitalkrav i form af likvide eller kortfristede aktiver.

Depositarer

FAIF’er skal sikre, at de fonde, de forvalter, udpeger en uafhængig depositar. Det kunne f.eks. være en bank eller et investeringsselskab, der har ansvaret for at føre tilsyn med fondens aktiviteter og sikre, at fondens aktiver nyder passende beskyttelse.

Risikostyring og tilsyn

FAIF’er skal tilfredsstille den kompetente myndighed med hensyn til deres interne systemers robusthed, hvad angår risikostyring.

Dette omfatter et krav om jævnligt at offentliggøre de vigtigste markeder og instrumenter, som de handler på og med, deres primære eksponeringer og risikokoncentrationer.

Behandling af investorer

Med henblik på at opfordre til omhu blandt investorerne skal FAIF’er levere en tydelig beskrivelse af deres investeringspolitik, herunder beskrivelser af typer af aktiver og brugen af gearing. Der skal stilles en årsrapport for regnskabsåret til rådighed for investorer på anmodning.

Gearede fonde

Direktivet indfører særlige krav vedrørende gearing, dvs. brug af gæld til at finansiere en investering. Kompetente myndigheder kan fastsætte grænser for gearing for at sikre stabiliteten af det finansielle system.

Private equity-fonde

Når en AIF får kontrol med et unoteret selskab eller en udsteder, er FAIF’en underlagt bestemmelser til at forhindre selskabstømning. I en periode på to år skal FAIF’en agere imod udlodning, kapitalnedsættelse, indløsning af andele eller selskabets erhvervelse af egne aktier.

Fonde og forvaltere med hjemsted i ikke-EU-lande

Med forbehold for betingelserne i direktivet kan »markedsføringspasset« udvides til FAIF’er uden for EU og til markedsføring af ikke-EU-fonde, der forvaltes af FAIF’er enten inden eller uden for EU.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rolle

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) spiller en aktiv rolle i opbygningen af en fælles tilsynskultur navnlig ved at udstede retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker og udarbejde tekniske standarder for fastsættelse af typer af FAIF’er.

Mindre fonde

Medlemsstater kan vælge, at direktivet ikke skal anvendes på mindre FAIF’er, dvs. fonde med forvaltede aktiver på under 100 mio. EUR, hvis de benytter gearing, og aktiver under 500 mio. EUR, hvis de ikke gør. Mindre fonde er dog underlagt mindstekrav vedrørende registrering og rapportering.

Ændring af direktiv (EU) 2011/61

Direktiv (EU) 2016/2341 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP’er) (se resumé) indfører to yderligere regler.

Medlemsstaterne må ikke:

Forordning (EU) 2017/2402, der fastlægger en generel ramme for securitisering se resumé), indfører en regel, der kræver, at hvis FAIF ’er eksponeres for en securitisering, som ikke længere opfylder kravene i forordningen, skal de handle og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis det er relevant, af hensyn til investorerne i de relevante FAIF’ er.

Direktiv (EU) 2019/1160 omfatter flere ændringer.

Ændringerne indført ved direktiv (EU) 2019/2034 sikrer, at FAIF’ens egenkapital skal udgøre mindst en fjerdedel af de faste omkostninger i det foregående år. Investeringsselskaber skal bruge tal, der beregnes i henhold til gældende regnskabsmæssige standarder.

Ændringsdirektiv (EU) 2022/2556 tilpasser bestemmelserne i direktivet og flere andre relaterede direktiver til kravene vedrørende IKT-risiko for finansielle enheder, der er fastsat i forordningen om den finansielle sektors (DORA) digitale operationelle modstandsdygtighed, forordning (EU) 2022/2254 (se resumé).

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Europa-Kommissionen har vedtaget flere delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Ændring af anden lovgivning

Direktiv 2011/61/EU ændrer direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktiv 2011/61/EF skulle gennemført i national lovgivning inden den 22. juli 2013. Disse regler har været gældende siden denne dato.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Præmarkedsføring. Udlevering af oplysninger eller meddelelser, direkte eller indirekte, om investeringsstrategier eller -idéer fra en FAIF, eller på dennes vegne, til potentielle professionelle investorer, som er hjemmehørende eller har deres vedtægtsmæssige hjemsted i EU, for at afprøve deres interesse i en AIF, der endnu ikke er etableret.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1-73).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2011/61/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (EØS-relevant tekst) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 153-163).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1-79).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af anvendelsen og anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde COM(2020) 232 final, 10.6.2020).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/514 af 18. december 2014 om de oplysninger, der af de kompetente myndigheder skal fremlægges for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 82 af 27.3.2015, s. 5-11).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 183 af 24.6.2014, s. 18-20).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for FAIF’er, der vælger at være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 1-2).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for bestemmelse af referencemedlemsstat for ikke-EU-FAIF’er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (EUT L 132 af 16.5.2013, s. 3-5).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1-95).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 20.06.2023