For at dreje den fælles landbrugspolitik i retning af en afbalanceret og miljøvenlig udvikling undersøges de forskellige elementer, der tilsammen udgør landbrugspolitikken. Denne analyse vedrører tre store spørgsmål, der ligger til grund for en omfattende revision af den fælles landbrugspolitik og udgør et forberedende dokument til budgetgennemgangen 2008/2009.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 20. november 2007 - Forberedelser til "sundhedstjekket" af reformen af den fælles landbrugspolitik [KOM(2007) 722 endelig. - Ikke offentliggjort i EUT].

I denne forordning fastsættes de retningslinjer, som den fælles landbrugspolitik bør følge for at fortsætte den reformproces, der blev indledt i 2003 medindførelsen af enkeltbetalingsordningen. I de senere år er den fælles landbrugspolitik blevet ændret radikalt, navnlig med indførelsen af det nye støttesystem, der har bidraget til en forbedring af landbrugets konkurrenceevne.

Men henblik på at gøre status over de fremskridt, der er gjort, og bidrage til debatten om den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik, fokuseres der i meddelelsen på tre store spørgsmål:

Ifølge sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik skal udviklingen af enkeltbetalingsordningen følge nedenstående retningslinjer:

Med henblik på at fremme en effektiv konkurrence på landbrugsmarkederne agter Kommissionen at tage visse forvaltningsinstrumenter i den fælles landbrugspolitik, der ikke længere opfylder markedskravene, navnlig foranstaltninger vedrørende kornsektoren og sektoren for mejeriprodukter, op til fornyet behandling.

Men hensyn til markedet for korn skal fællesskabsinterventionerne tage hensyn til stigningen i efterspørgslen efter korn samt bioenergis voksende rolle.

Der foreslås ligeledes foranstaltninger til forberedelse af markedet for mælk og mejeriprodukter, når mælkekvoteordningen udløber den 31. marts 2015. I dag er der en voksende efterspørgsel efter højværdiprodukter (især ost og friske mejeriprodukter) både i og uden for EU, høje priser og dermed et faldende behov for intervention som afsætningsmulighed for smør og skummetmælkspulver. En gradvis mælkekvoteforhøjelse vil således kunne forhindre de destabiliserende virkninger, som denne ændring vil kunne medføre. Med henblik herpå vil andre foranstaltninger kunne komme på tale med særlig opmærksomhed på visse regioner, navnlig bjergregioner.

I denne meddelelse illustreres de nye udfordringer, som den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at tage op: klimaændringer, biobrændstoffer og vandforvaltning samt andre udfordringer såsom biodiversitet.

Klimaændringerne udgør et meget vigtigt spørgsmål for det europæiske landbrug. Sektoren har allerede bidraget væsentligt til nedbringelse af udledningerne af drivhusgasser, men den er fortsat udsat for visse problemer, som klimaændringerne medfører, herunder bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet. EU vil løse disse problemer via de eksisterende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, en opmærksom forvaltning af konditionaliteten og en styrkelse af forskning og innovation.

Risikoforvaltningen behandles ligeledes i meddelelsen. Den anden søjle i den fælles landbrugspolitik betragtes som det mest velegnede instrument til forvaltning af kriser inden for landbruget. Alligevel vil andre instrumenter kunne komme i betragtning. Udviklingen af landdistrikterne bør styrkes, for der er tale om et centralt instrument til løsning af disse komplekse spørgsmål. Med henblik herpå må dens aktiviteter og de ressourcer, der afsættes til den via tvungen graduering *, øges.

Dokumentets nøglebegreber

Graduering: et instrument, der blev indført med reformen i 2003, og som gør det muligt at overføre ressourcer beregnet til direkte støtte til landmændene til foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i perioden frem til 2013.

See also