En ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013)

En ambitiøs strategi baseret på grundige evalueringer styrer EU's indsats på dyresundhedsområdet og bidrager til nye debatter om dette emne institutionerne imellem. Strategien består af fire "søjler", som omfatter EU's standarder for alle de berørte parter i sektoren.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 19. september 2007 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) - "Det er bedre at forebygge end at helbrede" [KOM(2007) 539 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

EU's strategi for dyresundhed bygger på en evaluering, som Kommissionen iværksatte i 2004 og vedrører samtlige dyrs sundhed i EU.

Den har følgende mål:

Første søjle: definition af prioriteringer for EU's indsats

EU's indsats foregår på baggrund af en evaluering af de vigtigste trusler for dyresundheden. Formålet med en sådan evaluering er at bestemme truslernes relevans i forhold til målene i EU's strategi, det "acceptable risikoniveau" for EU og de risikoreducerende foranstaltningers prioritering i forhold til hinanden. I den forbindelse vil målet for EU-indsatsen være at mindske risikoen til et ubetydeligt niveau, eftersom den ikke helt kan undgås. Desuden anvender EU forsigtighedsprincippet, som indebærer indførelse af midlertidige foranstaltninger, hvis der foreligger en potentiel alvorlig sundhedstrussel, som ikke er fastslået videnskabeligt.

Repræsentanter for alle interesserede parter i opfordres til at medvirke i risikostyringsprocessen for at opnå bredest mulig opbakning til og fælles ansvar for de beslutninger, der træffes. Analysen og risikostyringen sker ud fra definerede kvantificerbare mål, en evaluering af ressourcerne og resultatindikatorer.

Anden søjle: modernisering af rammen for dyresundhed

EU og internationale organisationer som Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (EN) (ES) (FR) (Verdensorganisationen for Dyresundhed) og Verdensbanken (EN) (ES) (FR) anerkender vigtigheden af, at dyresundheden beskyttes.

Det vigtigste EU-instrument til beskyttelse af dyresundheden er en præcis og løbende ajourført lovgivning, som følger fællesskabspolitikkens principper og overholder EU's internationale forpligtelser. I bestræbelserne på at forbedre denne lovgivning og gøre den mere effektiv agter EU at indføre en fælles og gennemskuelig lovgivningsramme, som overholder både OIE's retningslinjer og Codex Alimentarius (EN) (ES) (FR).

En passende deling af omkostninger, fordele og ansvar vil kunne bidrage til, at strategien lykkes og til at forebygge risikoen for større finansielle tab for medlemsstaterne og EU, derved at der tilvejebringes incitamenter til at forebygge dyrerelaterede trusler.

Sikring af vore ydre grænser mod indslæbning af sygdomme og bekæmpelse af udbrud af eksotiske sygdomme er medlemsstaternes ansvar. Desuden er det afgørende, at regeringerne yder kompensation for ødelæggelsen af privat ejendom i offentlighedens interesse. Dyresundheden er i første omgang ejernes ansvar, mens sektoren har det kollektive ansvar. Forudsætningen for, at strategien bliver en succes er, at alle parter, herunder forsikringssektoren, deltager og engagerer sig fuldt ud.

Retningslinjerne fra Codex Alimentarius og OIE er væsentlige som referencer, når der udarbejdes lovgivning om dyresygdomme. EU overholder disse retningslinjer og opfordrer de andre internationale medlemmer til at anvende dem som grundlag. Desuden ser Fællesskabet nærmere på muligheden for selv at blive medlem af OIE.

Bedre dyresundhed bidrager til at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Desuden baner en harmonisering af disse regler vej for loyal konkurrence på EU-markedet og vil også omfatte import. Med hensyn til eksport vil en præcis definition af den prioriterede indsats mod uberettigede sundhedsbarrierer kunne bidrage til at forbedre adgangen til eksportmarkederne.

Tredje søjle: forebyggelse af dyrerelaterede trusler, overvågning og kriseberedskab

Fremme af biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifterne, og finansieringen heraf, bør være vigtige referencekriterier for procedurerne for afgrænsning af zoner og segmenter.

Identifikation og overvågning af bevægelser for fødevarer af animalsk oprindelse og dyrefoder foregår efter et system, som kontrollerer samhandelen, og et papirbaseret system, hvor hvert dyr identificeres. Med henblik på at integrere systemet i hele EU vil der gradvist blive indført et elektronisk system.

Der er planlagt initiativer, som skal forbedre biosikkerheden ved grænserne, uden at det går ud over personers og landbrugsvarers frie bevægelighed. Foruden en forbedring af den nuværende lovgivning og af samarbejdet mellem parterne i kontrollen på toldstederne, omfatter initiativerne også faglig bistand til udviklingslande, der sætter dem i stand til at overholde EU's normer.

EU agter at støtte veterinærtilsynet gennem et forbedret samarbejde mellem de berørte parter og gennem passende finansielle midler samt ved at fremme uddannelse inden for denne sektor. Videnskabelige oplysninger, som indsamles gennem overvågningen, kan danne grundlag for beslutninger, der træffes af EU og regeringerne samt af andre parter, som er involveret i dyresundhedsbeskyttelse.

EU skal være bedre forberedt på at takle krisesituationer ved at vedtage et integreret initiativ og mere udbredt vaccineanvendelse.

Fjerde søjle: videnskab, innovation og forskning

EU opfordrer til videnskabelig og teknologisk udvikling på folkesundheds- og dyresundhedsområdet. I den forbindelse opfordres EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier (herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EN) (FR) og Det Europæiske Lægemiddelagentur til at samarbejde og spille en fremtrædende rolle i de videnskabelige aktiviteter.

Innovation og forskning inden for fødevaresektoren støttes af en række instrumenter, bl.a. det syvende rammeprogram for forskning og EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Dokumentets nøglebegreber

Seneste ajourføring: 19.12.2007