Fælles markedsordning for landbrugsprodukter

Den Europæiske Union (EU) har etableret fælles regler for landbrugsprodukter. Reglerne omhandler navnlig offentlig intervention på markederne, kvote- og støtteordninger, handels- og produktionsnormer samt handel med tredjelande.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter udgør den retlige ramme på europæisk plan for visse af landbruget sektorer. De omfattede landbrugssektorer fremgår af bilag I og II i denne forordning.

Den Europæiske Union (EU) fastlægger dermed fælles regler for forvaltning af landbrugsmarkederne, handelsnormer for landbrugsprodukter samt for eksport fra og import til EU.

DET INDRE MARKED

Markedsintervention

For at stabilisere markederne og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard er der udviklet prisstøtteordninger sideløbende med indførelsen af direkte støtteordninger.

Prisstøtteordningerne tager hensyn til de forskellige behov i de enkelte sektorer og sektorernes indbyrdes uafhængighed. Foranstaltningerne tager form af

• offentlig intervention på markedet for landbrugsprodukter
• udbetaling af støtte til privat oplagring af korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven,okse- og kalvekød, mælk og mejeriproduter, svinekød samt fåre- og gedekød.

Særlige interventionsforanstaltninger

EU kan indføre særlige foranstaltninger med henblik på at støtte markeder i krise. Disse kan eksempelvis være nødvendige i tilfælde af dyresygdomme eller naturkatastrofer, der har afsmittende effekt på landbrugsmarkederne.

Kvoteordninger

Der er fastsat nationale produktionskvoter for sukker og mælk. Medlemsstaterne fordeler efterfølgende disse mellem producentvirksomhederne. I denne forordning defineres de nærmere betingelser for overførsel af kvoter mellem forskellige virksomheder samt forvaltning af overskudsproduktionen. De indebærer bl.a., at medlemsstaterne opkræver afgifter hos producenterne.

Støtteordninger

Der er ligeledes mulighed for støtte til følgende sektorer

• sukker (produktionsrestitutionsforanstaltninger)
• mælk og mejeriprodukter, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager samt produkter fra biavl
• programmer til fremme af skolefrugt- og skolemælksordninger
• vinsektoren og humlesektoren
• avl af silkeorme.

MARKEDSFØRING OG PRODUKTION

Kommissionen kan fastsætte handelsnormer for visse landbrugsprodukter. Normerne kan for eksempel omhandle produktkvalitet, emballage, opbevaring og transport.

Denne forordning fastlægger supplerende bestemmelser for produktion og handel med produkter omfattet af en beskyttelsesmærkning inden for vinsektoren. Mærkningerne er kontrolleret oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og betegnelsen traditionel. Forordningen beskriver den procedure, som producenter, der ønsker at opnå en sådan mærkning, skal følge ved ansøgning.

Producentorganisationer og brancheorganisationer

Denne forordning fastlægger reglerne vedrørende anerkendelse af producent- eller brancheorganisationer samt disses funktionsmåde.

Producentorganisationerne skal muliggøre udarbejdelse af en fælles programmering for produktionen samt tilpasning af denne til efterspørgslen.

Brancheorganisationerne er ikke udelukkende sammensat af producenter. De kan også bestå af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktionen af og/eller handel med og/eller forarbejdning af landbrugsprodukter. Brancheorganisationerne har som primært formål at optimere produktions- og forarbejdningsomkostninger for produkterne.

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

I princippet er enhver afgift med samme virkning som en toldafgift samt enhver kvantitativ begrænsning eller foranstaltning med tilsvarende virkning forbudt i samhandelen med tredjelande.

Import

Kommissionen har mulighed for at kræve, at der fremlægges importlicenser for produkter fra bestemte sektorer: korn, ris, sukker, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, bananer, vin, levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød, mælk og mejeriprodukter, æg og landbrugsethanol.

Importafgifterne i den fælles toldtarif finder anvendelse på disse produkter, selv om der er fastsat særlige bestemmelser for visse af produkterne. I visse tilfælde kan disse importafgifter suspenderes, eller der kan indføres supplerende afgifter.

De særlige bestemmelser finder navnlig anvendelse på import af blandinger af korn, ris og brudris, og importtilladelse udstedes alt efter blandingens sammensætning. Derudover fastlægges en præferenceimportordning for sukker, og konkrete importbetingelser fastlægges for hamp og humle.

Derudover kan Kommissionen fastsætte importtoldkontingenter. Importtoldkontingenterne fastlægger mængdegrænser for varer, der kan importeres til nedsat toldsats. Toldkontingenterne forvaltes af Kommissionen og administreres, så enhver diskriminering undgås.

Eksport

Kommissionen kan kræve, at der fremlægges eksporttilladelser for produkter fra sektorerne for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frisk og forarbejdet frugt og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, fjerkrækød, mælk og mejeriprodukter, æg og landbrugsethanol.

Eksporten af visse produkter kan støttes gennem eksportrestitutioner, der dækker forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for EU. Disse kan differentieres i henhold til bestemmelsesstedet og fastsættes af Kommissionen med regelmæssige mellemrum under hensyntagen til udviklingen på EU-markederne og verdensmarkederne. Der findes særlige bestemmelser for eksportrestitutioner for malt på lager, korn og oksekød.

Forvaltningen af eksportkontingenter inden for sektoren for mælk og mejeriprodukter og særlig behandling ved import til tredjelande er ligeledes reguleret.

Konkurrence

Den europæiske konkurrencelovgivning finder anvendelse. Forordningens artikel 176 fastlægger dog en række undtagelser, hor Kommissionen accepterer aftaler og samordnet praksis. Forordningen giver ligeledes mulighed for lignende undtagelser inden for frugt- og grøntsektoren samt tobakssektoren.

Desuden finder den europæiske ordning for statsstøtte principielt anvendelse på landbrugssektorerne. Forordningen giver dog mulighed for særlige bestemmelser for statsstøtte inden for mejeri- og vinsektorerne.

Komitologi

Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter (EN).

Baggrund

Før vedtagelsen af denne forordning var de enkelte landbrugssektorer underlagt sektorspecifikke fælles markedsordninger. På europæisk plan var der følgelig en række markedsordninger for landbrugsmarkederne. Nærværende retlige ramme forenkler og ensretter de forskellige bestemmelser, der eksisterede tidligere.

Seneste ajourføring: 04.03.2011