EU's skovbrugsstrategi

Skovene bidrager til at gennemføre Lissabon-målene for økonomisk vækst og konkurrenceevne * og bevarelse af naturressourcer *. For fortsat at kunne nyde godt af disse ressourcer er det vigtigt at tilpasse EU's skovbrugsstrategi til et stadigt mere åbent og globalt marked og til de nuværende politiske forhold. Med henblik herpå har Kommissionen fremsat forslag om en EU-handlingsplan for bæredygtig og alsidig forvaltning af EU's skovbrugsressourcer.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet, af 10. marts 2005, "Rapport om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi " [KOM(2005) 84 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I meddelelsen analyserer Kommissionen de fremskridt, der er gjort siden iværksættelsen i 1998 af EU's skovbrugsstrategi, og de nye problemer, som sektoren er stillet overfor i dag. Kommissionen foreslår nye fremtidige foranstaltninger, idet den bevarer de grundprincipper, der blev opstillet i skovbrugsstrategien fra 1998, men forholdene har forandret sig betydeligt siden da.

EU's skovbrugssektor

Skove og andre træbevoksede områder i EU dækker ca. 160 mio. ha, dvs. 35 % af det samlede område i EU. De bidrager til at bevare den biologiske mangfoldighed og beskytte jordbunden og vandressourcerne. Skovbrug og dermed forbundne aktiviteter beskæftiger omkring 3,4 mio. personer, og EU hører til verdens største producenter, forhandlere og forbrugere af skovbrugsprodukter.

Flere faktorer skaber farer for skovene: forurening, storme, brande og problemer i forbindelse med biotiske faktorer og græsning.

EU's skovbrugspolitik

Skovbrugspolitikken hører under medlemsstaternes kompetence. EU kan dog bidrage til gennemførelsen af denne politik gennem fælles politikker, der er baseret på nærhedsprincippet og medansvarsbegrebet. En bæredygtig forvaltning af skovene forudsætter således, at medlemsstaternes politikker og EU's politikker og initiativer koordineres.

Medlemsstaterne

Medlemsstaternes instrumenter til gennemførelse af skovbrugspolitikken omfatter de nationale skovbrugsprogrammer (NSP). NSP vedrører en række spørgsmål som f.eks. skovenes produktive funktioner og deres bidrag til landdistrikternes udvikling, deres betydning for beskyttelse og udvidelse af den biologiske mangfoldighed og de dermed forbundne sociale, rekreative og kulturelle aspekter. Med henblik på at forbedre det tværsektorielle samarbejde skal NSP fuldt ud integreres i de nationale strategier for bæredygtig udvikling.

EU

EU's foranstaltninger på skovforvaltningsområdet omfatter en række sektorer, herunder:

• politikken for landdistrikternes udvikling: den har været det vigtigste instrument for gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi. Således er 10 % af budgetmidlerne til landdistrikternes udvikling (i perioden 2000-2006) blevet anvendt til skovbrugsforanstaltninger, nemlig 4,8 mio. EUR. Kommissionens forslag om at styrke EU's politik for landdistrikternes udvikling i perioden 2007-2013 forudser således, at skovbruget i højere grad integreres i landdistrikternes udvikling
• beskyttelse mod skovbrande og luftforurening: gennem EU-foranstaltningerne har det været muligt at fremskaffe en betydelig mængde informationer og iværksætte en lang række foranstaltninger. Luftforurening og skovbrande udgør dog fortsat et stort problem. Foranstaltningen Forest Focus går ud på at beskytte skovene mod luftforurening og forebygge skovbrande
• bevarelse af den biologiske mangfoldighed: der er oprettet et økologisk net af særlige beskyttede områder, " Natura 2000 ". Der skal dog fortsat udføres et stort arbejde med at kortlægge, undersøge og overvåge skovenes biologiske mangfoldighed såvel inden for som uden for de beskyttede områder
• klimaændringer: skovene kan i betydelig grad bidrage til at begrænse emissionerne fra fossile brændsler, men biomassens udnyttelse til energiformål er endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud i EU. Det er også vigtigt at overveje foranstaltninger til tilpasning af skovene til de nye klimavilkår
• skovbrugets konkurrenceevne: forbrugerne i EU skal informeres bedre om fordelene ved at benytte træ fra skove, der forvaltes på en bæredygtig måde. Der bør også skabes et funktionelt miljø, hvor skovbrugsvirksomhederne kan både forbedre deres konkurrenceevne og fremme anvendelsen af træ
• forskning: EU's rammeprogrammer for forskning og programmet for europæisk samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (COST) understøtter og styrker skovbrugssektorens konkurrenceevne. Der bør indledes grundige og langsigtede overvejelser om rækkevidden af og prioriterede områder for skovbrugsforskningen.

I den sammenhæng tager medlemsstaterne og EU hensyn til de forpligtelser, der blev indgået på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i 1992 (UNCED) * og efterfølgende konferencer og ministerkonferencer om beskyttelse af Europas skove (CMPFE) *.

EU's handlingsplan for bæredygtig forvaltning af skovene

For at udarbejde en effektiv strategi for bæredygtig udvikling af skovene er det efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at:

• forlige en type forvaltning, der socialt og økologisk er fordelagtig for skovene, med den kendsgerning, at skovejernes indtægter i høj grad afhænger af træsalget. I en åben og global markedssituation bliver det stadig vanskeligere at realisere økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger.
• fremme harmoniseringen af de EU's politikker, der påvirker skovene og skovbruget, og forbedre samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Sådanne foranstaltninger vil blive anvendt, når strategien skal gennemføres.
• revidere og konsolidere reglerne for konsultationer på skovbrugsområdet for at skabe gennemsigtige vilkår for beslutningsprocessen og parternes dialog.
• anerkende skovenes betydning for en bæredygtig udvikling, herunder også med hensyn til klimaændringer og biologisk mangfoldighed, og overholde internationale forpligtelser.

Udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for bæredygtig forvaltning af skovene vil kunne skabe passende rammer for udviklingen af dynamiske strukturer, der er i fase med de nuværende politiske vilkår og Lissabon- og Göteborg-strategierne. Planen vil således udgøre en sammenhængende ramme for skovbrugsforanstaltningerne og garantere koordineringen af EU's foranstaltninger og medlemsstaternes skovbrugspolitikker. De foranstaltninger, der skal vedtages på EU-plan, bør omfatte en lang række områder, der rækker fra samfundsøkonomiske til miljømæssige spørgsmål, og indbefatter anvendelsen af træ som energikilde. Handlingsplanen bør også omfatte spørgsmål i forbindelse med forvaltning, horisontale aktiviteter, koordinering, kommunikation og samarbejde.

Det er Kommissionens hensigt at fremlægge handlingsplanen i 2006.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 3. november 1998 om en skovbrugsstrategi for EU [KOM(1998) 649 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende]

I meddelelsen fremlægger Kommissionen en sammenhængende plan om en skovbrugsstrategi for EU, der som hovedformål har at sikre en bæredygtig udvikling og forvaltning af skovene. Dette tiltag vil blive præciseret og iværksat gennem nationale eller subnationale skovbrugsprogrammer.

Rådets konklusioner af 30. maj 2005 om EU's handlingsplan for skovene [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Rådet mener, at handlingsplanen på en afbalanceret måde skal beskæftige sig med de økonomiske, økologiske og sociale sider af den bæredygtige forvaltning af skovene, herunder de internationale sammenhænge. Det mener, at handlingsplanen bør omfatte både EU-foranstaltninger på skovbrugsområdet og nationale foranstaltninger, herunder de nationale skovbrugsprogrammer.

See also

For yderligere oplysninger, se Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrugs netsted (på siden om skovbrugsforanstaltninger).

Seneste ajourføring: 29.11.2005