Købekraftpariteter

Købekraftpariteter (KKP’er) (*) er en metode til måling af prisforskelle mellem lande. Den Europæiske Union (EU) har aftalt regler for beregning af disse i de nationale statistiske institutter og i Eurostat, EU’s statistiske kontor. Disse regler sigter mod at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de indsamlede og beregnede data.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftpariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf

RESUMÉ

Købekraftpariteter (KKP’er) (*) er en metode til måling af prisforskelle mellem lande. Den Europæiske Union (EU) har aftalt regler for beregning af disse i de nationale statistiske institutter og i Eurostat, EU’s statistiske kontor. Disse regler sigter mod at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de indsamlede og beregnede data.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastlægger reglerne for udvikling, udarbejdelse og beregning af KKP’er og ansvarsområderne for de forskellige involverede parter.

HOVEDPUNKTER

Roller og ansvarsområder

• Eurostat beregner KKP’er hvert kalenderår. Opgaverne omfatter:
  • koordination af indberetning af basisoplysninger
  • indsamling af oplysninger fra EU-landene til beregning af KKP’er
  • beregning og offentliggørelse af KKP’er
  • udvikling af og oplysning om metodologi i samråd med EU-landene.
• EU-landene skal:
  • følge proceduren for indsamling af basisdata, som er fastsat i forordningen
  • certificere de undersøgelsesresultater, som de har ansvaret for, når datavalideringen er gennemført
  • godkende dataindsamlingsmetodologien og foretage en sandsynlighedskontrol af de data, der leveres af Eurostat.

Kvalitetskontrol

• Hvert land skal føre fortegnelser over, hvordan de har gennemført denne forordning. Deres KKP-proces skal vurderes mindst hvert sjette år.

Offentliggjorte resultater

• Resultaterne offentliggøres af Eurostat ikke senere end tre år efter udgangen af referenceåret. De omfatter som minimum følgende:
  • KKP’er på bruttonationalprodukt-niveau (BNP)
  • KKP’er for private husholdningers udgifter til konsum og det faktiske individuelle konsum (*)
  • prisniveauindekser (*) i forhold til EU-gennemsnittet
  • BNP, private husholdningers udgifter til konsum og det faktiske individuelle konsum samt tallene pr. indbygger i købekraftstandarder (*).

Brug af KKP’er

KKP’er anvendes til at beregne:

• de beløb, der skal tildeles af EU’s struktur- og investeringsfonde, nationalt BNP pr. indbygger deflateret med KKP’er anvendes til at udarbejde listen over regioner, der er berettigede til støtte fra strukturfondene, samt til at fastlægge, hvor mange midler der skal tildeles til den enkelte region
• de justeringskoefficienter, der skal anvendes på EU-tjenestemænds og andre EU-ansattes lønninger og pensioner i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Tilgængeligt tilskud

• Da KKP’er grundlæggende er internationale statistikker og kun har begrænsede nationale anvendelsesformål, giver Eurostat et økonomisk bidrag, som dækker op til 70 % af udgifterne i de EU-lande, som er tilskudsberettigede i henhold til reglerne om tilskud (forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 - EU’s finansforordning).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Fra 9. januar 2008.

For yderligere oplysninger henvises til:

• købekraftpariteter: oversigt på Eurostats websted
• købekraftpariteter: illustrerede statistikker på Eurostats websted.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Købekraftpariteter (KKP): indikatorer for prisniveauforskelle mellem lande. De giver en direkte sammenligning af, hvor mange enheder af en valuta der skal bruges for at anskaffe en given mængde varer eller tjenesteydelser i forskellige lande.

(*) Husholdningers udgifter til konsum: udgifter, som residente husholdninger har haft til konsum af varer eller tjenesteydelser.

(*) Det faktiske individuelle konsum: den samlede værdi af udgifterne til individuelt konsum for husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdninger og den samlede offentlige sektor. Et mål for de individuelle varer og tjenesteydelser, som husholdningerne faktisk forbruger, i modsætning til, hvad de faktisk køber.

(*) Prisniveauindekser: forholdene mellem KKP’er og valutakurser. De giver et mål for forskellene i prisniveauer mellem lande ved at angive antallet af enheder i den fælles valuta, der skal bruges for at kunne købe den samme mængde af det aggregerede niveau eller den analytiske kategori i hvert land.

(*) Købekraftstandard: en kunstig fælles valuta, som nationale regnskabsaggregater (f.eks. samlet forbrug, samlet investering) udtrykkes i, når de justeres for forskelle i prisniveau vha. KKP’er. Dette gør det muligt at sammenligne resultater.

seneste ajourføring 13.08.2015