Hvidbog om det indre marked for investeringsfonde

I denne hvidbog har Kommissionen identificeret en pakke af ændringer, der er rettet mod de nuværende EU-rammer for investeringsfonde (UCITS-direktivet), med det formål at forenkle lovgivningsmiljøet og arbejdsklimaet og samtidig skabe attraktive og sikre investeringsløsninger for investorerne.

DOKUMENT

Kommissionens hvidbog af 15. november 2006 om forbedring af det indre markeds rammer for investeringsfonde [KOM(2006) 686 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

UCITS-direktivet kan ikke længere give den europæiske fondsbranche den støtte, der er nødvendig, for at den kan leve op til den skærpede konkurrence og de europæiske investorers vekslende behov.

Understøttelse af en mere effektiv europæisk fondsbranche

Kommissionen foreslår i denne hvidbog flere foranstaltninger til forbedring af det nugældende direktiv:

Hvordan det indre marked for fonde også bliver en fordel for slutinvestoren

For at slutinvestoren kan få fordel af mærkbare forbedringer, bliver branchen nødt til at underkaste sig en skærpet konkurrence på tværs af det indre marked. Til det formål er der brug for to foranstaltninger:

Ikke-harmoniserede fonde distribueret til detailinvestorer

Ikke-harmoniserede fonde, der distribueres til detailinvestorer, og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for UCITS-lovgivningen (f.eks. åbne fonde, der investerer i fast ejendom), udgør en stadig mere vigtig branche. Kommissionen vil foretage en systematisk analyse af de pågældende fondes risiko- og resultatprofil og vurdere, om rammer, der fremmer integrationen af et indre marked for ikke-harmoniserede fonde, der distribueres til detailinvestorer, er en realistisk og nødvendig mulighed, og i givet fald på hvilke betingelser.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (es de en fr) giver det investeringsfirma, der varetager distributionen, ansvaret for at sikre, at en given investering passer til den enkelte kunde. Kommissionen vil undersøge de typer markedsførings- og salgsbegrænsninger, der bør fjernes til fordel for brugen af investeringsfirmaer, der har ansvaret for at sælge det rette produkt til den enkelte kunde.

Kommissionen og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (es de en fr) (CESR) vil foretage en systematisk opgørelse over og analyse af nationale forhindringer for privat investering i finansielle instrumenter hos institutionelle investorer og andre godkendte modparter.

Kontekst

Siden vedtagelsen af UCITS-direktivet i 1985 har der været en stærk udvikling på det europæiske marked for investeringsfonde, og antallet af fonde stiger fortsat. I slutningen af 2005 fandtes der over 29 000 UCITS. I 2005 udgjorde det samlede tal for de aktiver, der forvaltes af investeringsfonde i Europa, 59 % af EU's BNP (5 000 mia. EUR).

I dag opfylder de vigtigste dele af direktivet fra 1985 ikke længere deres funktion som følge af de store ændringer, der er sket i de seneste 20 år.

Kommissionen har udarbejdet denne hvidbog, der har til formål at forenkle direktiv 85/611/EØF, på grundlag af høringer og dybtgående drøftelser siden 2004 med forbrugere, aktører i branchen og politiske beslutningstagere under hensyntagen til svarene på grønbogen [KOM(2005) 314 endelig] og tre rapporter (DE) (EN) (FR) udarbejdet af ad hoc-ekspertgrupper. Kommissionen vil efter planen foreslå de nødvendige ændringer af det nugældende direktiv i efteråret 2005.

See also

Yderligere oplysninger kan ses på netstedet om forvaltning af aktiver (asset management) (DE) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 23.11.2006