Rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS)

1) MÅL

Udarbejdelse af et samlet rammeprogram for samfinansiering af projekter, der indgives af projektansvarlige i medlemsstaterne og kandidatlandene inden for retlige og indre anliggender, således at der kan benyttes en koordineret og tværfaglig fremgangsmåde i forbindelse med aktiviteter vedrørende indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union.

2) DOKUMENT

Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 203 af 1.8.2002].

3) RESUMÉ

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors forpligtede medlemsstaterne sig til at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union og til at styrke samarbejdet inden for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Eftersom programmerne Grotius II (es de en fr), Oisin II (es de en fr), Stop II (es de en fr), Hippokrates (es de en fr) og Falcone (es de en fr) udløber den 31. december 2002, har Kommissionen foreslået et nyt rammeprogram, der løber fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007 (og som også omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af narkohandel i overensstemmelse med handlingsplanen for 2000-2004).

Programmets vigtigste målsætninger er blandt andet:

Projekterne skal vedrøre specifikke områder, såsom generelt retligt samarbejde og strafferetligt samarbejde, samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og andre organer, der beskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og bistand til ofre for kriminalitet.

Projekterne, der har en maksimal varighed på to år, og som skal omfatte mindst tre medlemsstater (eller to medlemsstater og et kandidatland), kan indgives af offentlige eller private organer, ikke-statslige organisationer, forskningsinstitutter, retshåndhævende myndigheder og foreninger.

Dette forslag henvender sig til:

De kategorier af aktioner, som kan finansieres under dette program, er blandt andet uddannelse, udvekslings- og praktikprogrammer, undersøgelser og forskning, videreformidling af de resultater, der opnås i forbindelse med programmet, støtte til oprettelse af netværk, konferencer og seminarer.

Kommissionen er i samarbejde med medlemsstaterne ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af programmet. Endvidere vurderer og udvælger Kommissionen de indgivne projekter på grundlag af en række kriterier, såsom overensstemmelse med programmets målsætninger, den europæiske dimension, kandidatlandenes muligheder for at deltage, forenelighed med arbejdet i forbindelse med EU's politiske prioriteter inden for det generelt retlige samarbejde og det strafferetlige samarbejde, komplementaritet med andre samarbejdsprojekter og projektets kvalitet med hensyn til udformning og præsentation af de forventede resultater.

Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne. Kommissionen har formandskabet i udvalget og kan indbyde repræsentanter for kandidatlandene til informationsmøder efter udvalgsmøderne.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en foreløbig rapport om gennemførelsen af programmet senest den 30. juni 2005.

Kommissionen forelægger en meddelelse om videreførelsen af dette program senest den 30. september 2006. En endelig evalueringsrapport forelægges senest den 30. juni 2008.

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Frist for medlemsstaternes gennemførelse af bestemmelserne

Afgørelse 2002/630/JAI

1.8.2002

-

4) gennemførelsesforanstaltninger

5) videreførelse af arbejdet

Seneste ajourføring: 08.09.2005