Den opretter et net af nationale kontaktpunkter (ét i hvert EU-land) for at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af folkedrab (*), forbrydelser mod menneskeheden (*) og krigsforbrydelser (*).
Den trådte i kraft den 13. juni 2002.
Alle EU-landene ratificerede Rom-statutten af 17. juli 1998, der opretter Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at behandle sager, der involverer folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Efterforskningen og retsforfølgelsen af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser er dog primært de nationale myndigheders ansvar. Derfor er der behov for et tættere samarbejde mellem nationale myndigheder for at sikre, at disse forbrydelser bliver bekæmpet.
(*) Folkedrab: handlinger, der begås med det formål, helt eller delvist, at udrydde en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
(*) Forbrydelser mod menneskeheden: handlinger, der begås som en del af et udbredt og systematisk angreb rettet mod civile befolkninger.
(*) Krigsforbrydelser: begåede handlinger, der er i strid med den humanitære folkeret (f.eks. Genève-konventionen). Det kan for eksempel være mishandling af krigsfanger, drab på gidsler eller forsætlig ødelæggelse af byer eller landsbyer.
Rådets afgørelse 2002/494/RIA af 13. juni 2002 om oprettelse af et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (EFT L 167 af 26.6.2002, s. 1-2).
Rådets afgørelse 2003/335/RIA af 8. maj 2003 om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (EUT L 118 af 14.5.2003, s. 12-14).
seneste ajourføring 26.11.2015