Strafferetlig beskyttelse af EU's finansielle interesser

EU's politikker finansieres via Fællesskabets budget. Da svig udgør en alvorlig trussel mod Fællesskabets finansielle interesser, er det nødvendigt at beskytte dem effektivt. Kommissionen foreslår derfor et direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, som søger at harmonisere medlemsstaternes nationale lovgivning på området.

FORSLAG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser [KOM(2001) 272 endelig - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 240 E af 28.8.2001].

Ændret ved:

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser [KOM(2002) 577 endelig - Den Europæiske Unions Tidende C 71 E af 25.3.2003].

RESUMÉ

Institutionerne og medlemsstaterne mener, at det er af største vigtighed, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes effektivt. For bedre at kunne bekæmpe svig og enhver anden form for ulovlig virksomhed, der skader Fællesskabets interesser, underskrev medlemsstaterne konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser samt flere tillægsprotokoller, som bl.a. foreslår forskellige instrumenter til tilnærmelse af de nationale strafferetlige lovgivninger. Da alle medlemsstater endnu ikke har ratificeret disse instrumenter, har Kommissionen med hjemmel i EF-traktatens nye artikel 280, som blev indført med Amsterdam-traktaten, forelagt et direktivforslag, som gentager en stor del af bestemmelserne i konventionen og dens protokoller.

Efter at have defineret de forskellige nøglebegreber, såsom fællesskabstjenestemand, national tjenestemand og juridisk person fastsætter direktivforslaget, at medlemsstaterne har pligt til at sikre strafferetlig forfølgning af svig, bestikkelse og hvidvaskning af penge til skade for Fællesskabets finansielle interesser.

Svig til skade for udgifter og indtægter bør undgås

Svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, vedrører såvel udgifter som indtægter. Som svig betragtes enhver forsætlig handling eller undladelse vedrørende:

Den pågældende handling skal medføre uretmæssig oppebærelse af midler hidrørende fra Fællesskabets budget eller uretmæssig tilbageholdelse af fællesskabsmidler. Medlemsstaterne fastsætter selv mindstebeløbet for grov svig, dog højst 50 000 EUR.

Aktiv og passiv bestikkelse bør bekæmpes

Det betragtes som passiv bestikkelse, hvis en tjenestemand med forsæt anmoder om eller tager imod fordele eller et løfte herom, for i strid med sine officielle pligter at udføre eller undlade at udføre en handling, der er omfattet af vedkommendes hverv eller udøvelse heraf, og som skader eller vil kunne skade Fællesskabets finansielle interesser. Det betragtes som aktiv bestikkelse, hvis en person med forsæt lover eller yder en tjenestemand en fordel, for at han i strid med sine officielle pligter foretager eller undlader at foretage en handling, der er omfattet af hans hverv eller udøvelsen heraf, og som skader eller vil kunne skade Fællesskabets finansielle interesser.

I henhold til sidestillingsprincippet skal medlemsstaterne sikre, at svig og bestikkelse, som begås af EU-tjenestemænd, behandles på samme måde, som hvis de pågældende overtrædelser var begået af deres nationale tjenestemænd.

Hvidvaskning af penge bør udryddes

Som hvidvaskning af penge betragtes forsætlige handlinger med henblik på:

Hvorvidt de ulovlige handlinger er begået med forsæt, vil blive afgjort på grundlag af objektive og faktuelle oplysninger.

Der bør indføres strafferetligt ansvar og sanktioner inden for EU

Medlemsstaterne skal indføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at virksomhedsledere eller andre med beslutnings- eller kontrolbeføjelser i en virksomhed kan gøres strafferetligt ansvarlige. Endvidere skal medlemsstaterne definere betingelserne for juridiske personers ansvar uden at udelukke fysiske personers strafferetlige ansvar, når de begår, anstifter eller medvirker til en ulovlig handling. Medlemsstaterne skal ligeledes fastsætte de strafferetlige sanktioner, der kan pålægges de pågældende juridiske personer, f.eks. forbud mod at udøve kommerciel virksomhed eller anbringelse under retsligt tilsyn.

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at idømme strafferetlige sanktioner for alle ovennævnte former for adfærd (svig, bestikkelse og hvidvaskning af penge) samt medvirken og anstiftelse hertil og (med undtagelse af bestikkelse) forsøg herpå. For grov svig skal der fastsættes bestemmelser om frihedsstraf. Endvidere kan medlemsstaterne i mindre tilfælde af svig (for et samlet beløb på under 4 000 EUR) også fastsætte ikke-strafferetlige sanktioner.

Medlemsstaterne skal desuden foretage beslaglæggelse og konfiskation af de redskaber, der er anvendt til de overtrædelser, der er nævnt i direktivforslaget, og af udbyttet af disse overtrædelser. Beslaglæggelse og konfiskation foregår efter de procedurer, der er fastsat i medlemsstatens nationale lovgivning.

Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at Kommissionen kan yde al den tekniske og operative bistand, der er nødvendig for at lette koordineringen af de undersøgelser, som de nationale myndigheder har iværksat.

Det står medlemsstaterne frit for at vedtage eller bibeholde strengere bestemmelser i deres nationale ret for at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

Referencer og procedure

Forslag

Den Europæiske Unions Tidende

Procedure

KOM (2002) 577

EUT C 71 E af 25.3.2003

COD/2001/0115

KOM (2001) 272

EFT C 240 E af 28.8.2001

COD/2001/0115

Seneste ajourføring: 09.03.2005