Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Romkonventionen)

 

RESUMÉ AF:

Konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN?

Konventionen fastlægger ensartede regler om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser i EU.

HOVEDPUNKTER

Konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, blev åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 for de daværende ni medlemslande i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) nu EU. Den trådte i kraft den 1. april 1991. Derefter er konventionen blevet undertegnet af alle de lande, der senere er kommet med i EØF. Da konventionen blev undertegnet af Østrig, Finland og Sverige, blev en konsolideret version udfærdiget og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende i 1998. En ny konsolideret version blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i 2005 efter ti nye landes tiltrædelse af konventionen.

Konventionen blev af alle medlemsstater undtagen Danmark erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I-forordningen). Romkonventionen finder stadig anvendelse i Danmark. Den finder fortsat anvendelse på kontraktlige forpligtelser, der blev indgået før Rom I-forordningen trådte i kraft.

Konventionen finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser i de situationer, hvor der skal foretages et valg mellem nationale love — også selv om den lov, der udpeges, er et ikkekontraherende lands lov — undtagen, når der er tale om:

Parterne i en aftale kan vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på hele aftalen eller en del af den, og udpege, hvilken domstol der skal være kompetent i tilfælde af tvist. Dette lovvalg kan til enhver tid ændres efter fælles overenskomst mellem parterne (princippet om partsautonomi).

Har parterne ikke udtrykkeligt aftalt lovvalg, er aftalen underlagt loven i det land, hvortil den har den nærmeste tilknytning ifølge f.eks. sælgers bopæl, hovedkontor eller centrale forretningssted eller et andet forretningssted tilhørende sælger.

Men:

Af hensyn til forbrugerne gælder der særlige betingelser for salg af løsøregenstande eller tjenesteydelser til en person i overensstemmelse med princippet om beskyttelse af den svage part. Aftaler herom er underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl, medmindre parterne har aftalt andet. Under alle omstændigheder kan lovvalget ikke stille forbrugeren ringere og berøve ham den beskyttelse, en mere gunstig lovgivning i hans eget bopælsland yder ham. Disse regler finder ikke anvendelse på transportaftaler og aftaler om levering af tjenesteydelser i et andet land end forbrugerens bopælsland.

Arbejdsaftaler er underlagt:

Ønsker parterne at aftale andet lovvalg, må det ikke ske på bekostning af arbejdstageren.

HVORNÅR GÆLDER KONVENTIONEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 1991.

HOVEDDOKUMENTER

Konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 266 af 9.10.1980, s. 1-19).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6-16).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 593/2008 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Konsolideret udgave) — Første protokol vedrørende Domstolens fortolkning af Konventionen af 1980 (Konsolideret udgave) — Anden protokol om tildeling af visse beføjelser til Domstolen vedrørende fortolkning af Konventionen af 1980 (Konsolideret udgave) (EUT C 334 af 30.12.2005, s. 1-27).

Konvention om Kongeriget Sveriges, Republikken Finlands og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980, samt af første og anden protokol vedrørende Domstolens fortolkning af denne konvention (EUT C 15 af 15.1.1997, s. 10-16).

Konvention 92/529/EØF om Den Portugisiske Republiks og Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 333 af 18.11.1992, s. 1-26).

seneste ajourføring 10.09.2018