Retligt samarbejde i kriminalsager: Rettigheder for ofre for kriminalitet

Hvis en EU-borger bliver offer for kriminalitet i en anden medlemsstat end der, hvor han bor, skal hans rettigheder til at få adgang til domstolene beskyttes. Med denne meddelelse indleder Kommissionen overvejelserne af, hvilke bestemmelser og foranstaltninger der skal til for at sikre disse rettigheder.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 14. juli 1999 til Rådet, Europa- Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg - Ofre for kriminalitet i Den Europæiske Union - Overvejelser om standarder og tiltag KOM/99/0349 endelig udg.- ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Handlingsplanen om frihed, retfærdighed og sikkerhed fra 1998 indeholder en sammenlignende analyse af ordningerne for erstatning til ofre og omhandler eventuel vedtagelse af foranstaltninger på europæisk plan inden fem år. Kommissionen finder, at ofres rettigheder også omfatter andre aspekter. Stadig flere mennesker (EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med bopæl i Unionen) rejser, bor eller studerer i en anden medlemsstat og er derfor udsat for kriminelle handlinger, der begås i et andet land end deres eget. Kommissionen har derfor udarbejdet denne meddelelse med henblik på at berige drøftelserne i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999, der skal vedrøre frihed, retfærdighed og sikkerhed.

Forebyggelse af, at mennesker bliver ofre for kriminalitet

Forebyggelse sker i det væsentlige gennem oplysning, særlig i befordringsinfrastrukturer (lufthavne, banegårde og metrostationer). Nogle medlemsstater har oprettet særtjenester for udenlandske ofre. I almindelighed opfordrer Kommissionen til udveksling mellem medlemsstaterne af oplysninger om bedste praksis samt udvikling af passende oplysning til deres personale.

Hjælp til ofrene

Førstehjælp til ofrene findes i de fleste medlemsstater. Rejsende kan dog få mere hjælp end landets indbyggere (sproglig, social og psykologisk støtte for eksempel). Hjælpen kommer fra forskellige kilder: politiet, socialvæsenet eller NGO'er. Der har udviklet sig et europæisk samarbejde mellem organisationerne. Således har Det Europæiske Forum for Støtte til Ofre udarbejdet retningslinjer for ofres rettigheder. Politifolkene spiller en vigtig rolle, eftersom de almindeligvis er de første, ofrene kommer i kontakt med. Sproget og mangel på oplysning kan dog skabe problemer for ofrene, især når det drejer sig om at anmelde forbrydelsen eller opnå yderligere hjælp. Kommissionen foreslår, at der indføres mindstestandarder for modtagelse af ofre, således at disse kan få oplysninger og i påkommende tilfælde den nødvendige hjælp. Med henblik herpå vil oprettelse af et netværk af EU-hjælpetjenester kunne afhjælpe problemerne i forbindelse med sprog, oplysning og uddannelse, der ofte er indbyrdes forbundne.

Ofrenes stilling under den strafferetlige procedure

Udenlandske ofre på gennemrejse støder på vanskeligheder, når de fra hjemlandet vil følge den procedure, som vedrører dem. Forskellige løsninger burde udbredes, såsom indførelse af en hasteprocedure eller tilladelse til, at ofret afgiver forklaring på forhånd eller fra hjemlandet. I almindelighed må ofrene kunne få passende bistand til at følge forløbet af deres sag, og de må have ret til en hensynsfuld behandling og til beskyttelse af deres privatliv. Med hensyn til tilbagelevering af de stjålne genstande bør der indføres hurtigere procedurer. Endelig vil i visse tilfælde udvikling af mæglingsordninger kunne muliggøre en hurtigere og mere tilfredsstillende behandling af klager.

Erstatning til ofrene

Dette særlige punkt vil blive behandlet under gennemførelsen af handlingsplanen om frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at udbedre skævhederne mellem situationerne i medlemsstaterne foreslår Kommissionen, at disse ratificerer Europarådets konvention fra 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser og planlægger en hurtigere erstatningsordning. Andre foranstaltninger vil kunne vedtages med henblik på at hjælpe ofrene med at opnå den behørige erstatning og med henblik på at udvikle et samarbejde mellem medlemsstaterne for at lette adgangen til at indgive ansøgninger om erstatning.

Generelle spørgsmål

I meddelelsen lægges der meget vægt på de tværgående problemer, som ofre kommer ud for på alle trin: oplysning og uddannelse af det personale, der kommer i kontakt med ofrene, samt sproget. Kommissionen vil gerne foretage et rundspørge blandt rejsende, der har været ofre for kriminelle handlinger, for bedre at kortlægge de problemer, de har været ude for, og udvikle oplysningen af det berørte personale og udvekslingen af oplysninger om god praksis på området. Endelig påtænkes det at tilvejebringe mangesprogede oplysninger for ofre for forbrydelser på Kommissionens hjemmeside på Internet.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser [EUT L 261 af 6.8.2004].

Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager [EUT L 82 af 22.3.2001].

Seneste ajourføring: 17.08.2010