Beskyttelse af EU’s finansielle interesser - bekæmpelse af svig

Siden 1995 har der været en konvention, der har til formål strafferetligt at beskytte EU’s og dens skatteyderes finansielle interesser. Med tiden er konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser blevet suppleret af en række protokoller.

DOKUMENT

Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48-57)

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE KONVENTION?

Konventionen og dens protokoller

indeholder en harmoniseret juridisk definition af svig
kræver, at dens signatarer vedtager strafferetlige sanktioner for svig.

HOVEDPUNKTER

EU-landene skal indføre strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til de strafbare handlingers grovhed og har afskrækkende virkning for at tage sig af svig, der påvirker EU’s finansielle interesser.

Konventionen skelner mellem svig i forbindelse med udgifter og indtægter.

Eksempler på svig i forbindelse med udgifter omfatter enhver forsætlig handling eller undladelse, såsom:
- brugen eller fremlæggelsen af falske, ukorrekte eller ufuldstændige erklæringer eller dokumenter, der medfører misbrug af midler eller uretmæssig tilbageholdelse af midler fra EU’s budget
- hemmeligholdelse af oplysninger, der overtræder en specifik forpligtelse med samme virkning
- eller misbrug af sådanne midler til andre formål end dem, som midlerne var beregnet til.
Eksempler på svig i forbindelse med indtægter omfatter enhver forsætlig handling eller undladelse, såsom:
- brugen eller fremlæggelsen af falske, ukorrekte eller ufuldstændige erklæringer eller dokumenter, der medfører ulovlig reduktion af EU’s budgetmidler
- hemmeligholdelse af oplysninger, der overtræder en specifik forpligtelse med samme virkning
- eller misbrug af et lovligt genereret overskud (for eksempel misbrug af lovligt opnåede skatteudbetalinger) med samme virkning.

I tilfælde af alvorlig svig skal disse sanktioner omfatte frihedsberøvende straffe, der i nogle tilfælde kan medføre udlevering.

Den første protokol til konventionen, der blev vedtaget i 1996, skelner mellem »aktiv« * og »passiv« * bestikkelse af tjenestemænd. Den definerer også en »tjenestemand« (både på nationalt plan og EU-plan) og ensretter sanktionerne for lovovertrædelser, der involverer bestikkelse.

Juridiske personers ansvar

Hvert EU-land skal vedtage lovgivning, der muliggør, at virksomhedsledere eller enhver person med bemyndigelse til at træffe beslutninger eller udøve kontrol med en virksomhed (dvs. juridiske personer) kan holdes strafferetligt ansvarlige. Den anden protokol, der blev vedtaget i 1997, præciserede konventionen yderligere, hvad angår spørgsmål om juridiske personers ansvar, beslaglæggelse og hvidvaskning af penge.

Nationale retter

I 1996 blev en protokol, der overdrog Domstolen fortolkningsbeføjelsen, vedtaget. Denne protokol giver nationale retter mulighed for, når de er i tvivl om, hvordan konventionen og dens protokoller skal fortolkes, at forelægge Den Europæiske Unions Domstol præjudicielle spørgsmål.

Hvert EU-land skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at udarbejde retspraksis for de lovovertrædelser, som det har fastlagt i henhold til landets forpligtelser i henhold til konventionen.

Tilfælde af svig, der involverer to eller flere lande

Hvis et tilfælde af svig udgør en strafbar handling og berører mindst to EU-lande, skal disse lande samarbejde effektivt i efterforskningen, retsforfølgelsen og håndhævelsen af de idømte sanktioner, for eksempel ved hjælp af gensidig retshjælp, udlevering, overdragelse af retssager eller håndhævelse af domme afsagt i et andet EU-land.

Tvister mellem EU-lande

Hvis der opstår tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, skal sagen først undersøges af Rådet. Hvis Rådet ikke finder en løsning inden for seks måneder, kan en part i tvisten indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol. Domstolen har også kompetence til at behandle tvister mellem EU-landene og Europa-Kommissionen.

HVORNÅR TRÅDTE KONVENTIONEN I KRAFT?

Konventionen trådte i kraft den 17. oktober 2002 sammen med den første protokol og protokollen om Domstolens fortolkning af den. Den anden protokol trådte i kraft den 19. maj 2009.

Konventionen og protokollerne kan undertegnes af ethvert land, der bliver medlem af EU.

For yderligere oplysninger henvises til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

VIGTIGE BEGREBER

* Aktiv korruption: en lovovertrædelse begået af en tjenestemand, der giver eller udlover bestikkelse.

* Passiv korruption: en lovovertrædelse begået af en tjenestemand, der modtager bestikkelse.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets Retsakt af 27. september 1996 om udarbejdelse af en protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 313 af 23.10.1996, s. 1-10)

Rådets Retsakt af 29. november 1996 om udarbejdelse af en protokol på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 151 af 20.5.1997, s. 1-14)

Rådets Retsakt af 19. juni 1997 om udarbejdelse af anden protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 221 af 19.7.1997, s. 11-22)

Rådets afgørelse 2008/40/RIA af 6. december 2007 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, protokol af 27. september 1996, protokol af 29. november 1996 og anden protokol af 19. juni 1997 (EUT L 9 af 12.1.2008, s. 23-24)

seneste ajourføring 24.08.2015