Sprogvalget i forbindelse med forbrugeroplysning

Sprogvalget er reguleret ved flere fællesskabsretlige bestemmelser, som er meget strenge, når der f.eks. er tale om potentielt farlige produkter. Fællesskabsbestemmelserne om sprogvalget skal sikre forbrugerne en passende information og fremme den flersprogede forbrugeroplysning og samtidig garantere medlemsstaternes frihed på sprogområdet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. november 1993 om sprogvalget, i forbindelse med forbrugeroplysning i EF [KOM(93) 456 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen gør i meddelelsen opmærksom på, at forbrugerne har ret til at blive informeret om kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, de tilbydes, samt om, hvad der er karakteristisk herfor.

I meddelelsen gennemgås de nationale bestemmelser og EF-bestemmelserne om sprogvalget i forbindelse med forbrugeroplysning. Det drejer sig om:

varemærkning
brugsanvisninger
monteringsvejledninger
advarsler i forbindelse med brugen
enhver anden anvisning, der er beregnet til at informere den endelige bruger af varen eller tjenesteydelsen

Meddelelsen indeholder endvidere forslag til målsætninger for, hvordan forbrugeroplysningen kan styrkes.

EF-lovgivningen omfatter forskellige bestemmelser afhængigt af emne og formål. I visse tilfælde omhandles sprogvalget direkte. Det gælder f.eks. vinsektoren, markedsføring af humanmedicinske lægemidler og mærkning af tobaksvarer. I andre tilfælde har medlemsstaterne pligt til at fastsætte regler. Mærkning af levnedsmidler og næringsdeklaration af levnedsmidler skal således anføres i et for køberne "let forståeligt" sprog. Endelig er der tilfælde, hvor sprogspørgsmålet slet ikke bringes frem, f.eks. i forbindelse med vildledende reklame eller forbrugerkredit (es de en fr), eller hvor det er op til medlemsstaterne, om de vil stille sproglige krav (sikkerhedskrav til legetøj, kosmetiske midler (es de en fr)).

Direktiverne om teknisk harmonisering vedrørende visse industriprodukter er ganske vist udtryk for en klar indsats med hensyn til ensartede bestemmelser, men der er ikke en systematisk fremgangsmåde i EF-bestemmelserne om sprogvalget. Det medfører af og til fortolkningsproblemer, bl.a. med hensyn til udtrykket "let forståeligt" sprog for forbrugerne.

Denne manglende sammenhæng skyldes til dels, at der er tale om mange forskellige emner (fødevarer, kosmetiske midler, pakkerejser, sikkerhedskrav til legetøj, finansielle tjenesteydelser, osv.). Den skyldes desuden de traktatfæstede begrænsninger, idet sproglige krav evt. kan anses for en hindring af varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed. Der skal altså findes en ligevægt mellem beskyttelse af den frie bevægelighed og forbrugernes sundhed og sikkerhed. Det er endvidere ønskværdigt med en forenkling af de EF-bestemmelser, hvor der henvises til de sproglige krav.

Medlemsstaterne anvender flere forskellige fremgangsmåder, idet sprogspørgsmålet ikke spiller samme roller i alle medlemsstaterne. Over halvdelen af medlemsstaterne har dog anset det for nødvendigt, at forbrugeren får oplysninger på sit eget sprog.

I de tilfælde, hvor EF-bestemmelserne giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte sprogkrav til fordel for forbrugerne, er denne mulighed generelt kun anvendt i mindre omfang.

Det fremhæves i meddelelsen, at oplysninger, der er svære at læse eller forstå, kan have alvorlige følger for forbrugerens sundhed og sikkerhed. Fødevarer er et godt eksempel: manglende forståelse af mærkningen kan have alvorlige følger for sundheden i tilfælde af allergi, diabetes eller diæt. Ligeledes kan en ufuldstændig oversættelse af en brugsanvisning for elektrisk udstyr (es de en fr) medføre farer.

Alle forbrugere er berørt, herunder også børn, som ikke nødvendigvis er flersprogede.

På grundlag af analysen i meddelelsen foreslår Kommissionen en afbalanceret metode, der tager hensyn til følgende:

medlemsstaternes kompetence til at fastlægge nationale ordninger på området;
bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union og De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis;
forbrugernes ret til at modtage så fuldstændige oplysninger som muligt om de produkter og tjenesteydelser, der tilbydes dem.

Som led i denne nye metode foreslår Kommissionen følgende fem målsætninger:

højere grad af flersprogethed i forbrugeroplysningen
bevarelse af medlemsstaternes frihed til at kræve anvendelse af forbrugerlandets sprog
større konsekvens i EF-bestemmelserne vedrørende de sprog, der benyttes i forbrugersammenhæng
bedre information til Kommissionen, medlemsstaterne og de erhvervsdrivende om de gældende sprogkrav
mere ansvar til de erhvervsdrivende

Retspraksis

Fællesskabslovgiver fremmer brugen af flersproget information og handler dermed i overensstemmelse med retspraksis (se nedenfor dommen i sagen "Peeters" om markedsføring af fødevarer og sag C-33/97/2 om varers etikettering og mærkning).

Fællesskabslovgiver mener desuden, at en national lovgivning skal gøre det muligt, at der anvendes et bestemt udenlandsk udtryk, f.eks. ved mærkningen, hvis dette styrker forbrugeroplysningen, eller hvis det pågældende udtryk kun findes på originalsproget (svar af 20. januar 2003 afgivet af kommissionsmedlem Frits Bolkestein på Kommissionens vegne på skriftlig forespørgsel P-3785/02 fra Bruno Gollnish, medlem af Europa-Parlamentet).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - En ny rammestrategi for flersprogethed [KOM(2005) 596 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Det er første gang, at Kommissionen fremsætter en særlig meddelelse om flersprogethed. Denne politik for flersprogethed har til formål at give borgerne adgang til EU-lovgivning, -procedurer og -informationer på deres eget sprog. I meddelelsen foreslås der endvidere foranstaltninger med henblik på at tilskynde til sprogindlæring og fremme sproglig mangfoldighed i samfundet. En arbejdsstyrke, som har gode fremmedsprogskundskaber, er med til at fremme den økonomiske udvikling, eftersom arbejdstagerne nemmere vil kunne arbejde eller studere i en anden medlemsstat.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Årlig politikstrategi for 2005 [KOM(2004) 133 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. De ti nye medlemsstaters tiltrædelse i maj 2004 er en stor udfordring for EU på sprogområdet, når det gælder om at sikre information af borgerne i de nye medlemsstater. Det har også store virkninger for EU's budget. De bevillinger, der i 2005 blev afsat til fremstilling og distribution af udbudsbekendtgørelser i tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, vil således f.eks. stige med 3 mio. EUR til i alt 32,5 mio. EUR.

Rådets resolution af 17. december 1998 om brugsanvisninger for tekniske forbrugsgoder [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 411 af 31.12.1998].

Rådet opfordrede i resolutionen medlemsstaterne og erhvervslivet til fortsat at gøre en indsats for at give oplysninger på et sprog, der let kan forstås af forbrugerne. Brugsanvisninger for tekniske forbrugsgoder bør f.eks. skrives på landets eget officielle sprog eller på et andet sprog, der let kan forstås i det område, hvor produktet sælges. Det gælder også for varer fra et tredjeland eller -område. Rådet følger ligesom Kommissionen Domstolens retspraksis, f.eks. sag C-33/97/2 om varers etikettering og mærkning.

I november 1993 forelagde Kommissionen en fortolkende meddelelse om anvendelsen af sprog ved markedsføring af fødevarer efter "Peeters"-dommen [KOM(93) 532 endelig].

Seneste ajourføring: 26.07.2004